Emigrantlejren
Der var fanger i Horserødlejren, inden jøderne kom dertil i efteråret 1943. Fra august 1940 og frem til august 1941 blev emigrantlejren brugt til at internere flygtninge, som de danske myndigheder af forskellige grunde gerne ville udvise til Tyskland.
Allerede i sommeren 1940 var der jøder indespærret i Horserødlejren. Den lejr, der blev oprettet for emigranter (datidens ord for flygtninge) i 1940, var en dansk lejr, oprettet på dansk initiativ – der var altså ingen tyske vagter. Det kom der først den 29. august 1943, da samarbejdspolitikken officielt brød sammen, og tyske tropper overtog Horserødlejren.
Fra august 1940 og frem til august 1941 blev emigrantlejren i Horserød brugt til at internere flygtninge, som de danske myndigheder af forskellige grunde gerne ville udvise til Tyskland. Flygtningene blev løbende overført fra Vestre Fængsel i København til Horserødlejren. I alt var der tale om 70 mænd. Det drejede sig angiveligt om politiske flygtninge, men det var ikke alle, der rent faktisk havde været politisk aktive. Nogle af flygtningene var jøder.
Udvist
Den 3. august 1941 blev 41 af de indsatte i emigrantlejren udleveret til Tyskland, hvor flere af dem senere døde i kz-lejre eller fængsler. For fleres vedkommende blev også deres koner og børn udvist fra Danmark i 1941. De jødiske fanger i emigrantlejren blev ikke udleveret til Tyskland, men blev frigivet. Det skete ikke, fordi de var særligt beskyttede. Den danske stat havde faktisk forsøgt at udvise dem, men Tyskland afviste at tage imod dem, fordi de var jøder.
