Auschwitz i 1950'erne - Auschwitz under stalinismens åg
Den politiske manipulation med museet Auschwitz-Birkenau tog til sidst i 1940’erne og i starten af 1950’erne.
Ruinerne af krematorium II i Birkenau © Peter Langwithz Smith
Det kommunistiske styre var på den ene side bange for, at stedet kunne være udgangspunkt for sammenligninger med stalinismens forbrydelser. Men man så også den tidligere lejr som et nyttigt propagandaredskab, der kunne være med til at forme befolkningens opfattelse af henholdsvis Øst og Vest.
Denne dobbelthed i holdningen til den tidligere lejr betød bl.a. øget kontrol med museets udstillinger og de beslutninger, ledelsen tog. Det medførte, at alle beslutninger, der vedrørte museet, skulle godkendes af det polske kommunistparti.
Udstillingerne lægges om
Udstillingerne i Auschwitz-Birkenau blev lagt om, så de passede med ønskerne fra styret i Moskva. Der blev nu lagt vægt på imperialismens forbrydelser og på modstandskampen i lejren.
Det blev hævdet, at nazisterne blot havde fuldført hvad Storbritannien og USA allerede havde påbegyndt, og USA blev udråbt som arvtageren efter det nazistiske Tyskland.
Modstandskampen i lejren blev betegnet som socialistisk, idet man ønskede at fremstille socialismen som en stærk ideologi, der kæmpede mod nazismen og fascismen. Den jødiske side af lejrens historie blev som hidtil nedtonet uden dog at være fuldstændig fraværende.
Marxismens historieopfattelse
Den marxistiske ideologi sidestillede nazismen og fascismen og så dem som et resultat af den vestligt funderede kapitalisme. Fremstillingerne af 2. Verdenskrig fokuserede udelukkende på kommunismens og nationernes lidelser. Set i det lys blev jødeudryddelserne anset som en forhindring for at skabe en entydig kommunistisk historieskrivning.
I Polen betød det, at Auschwitz og Holocaust hurtigt blev sat ind i en national sammenhæng. Det polske folk fik offerrollen, og den national tragedie blev fremhævet på bekostning af den jødiske. Denne form for historieformidling gjorde sig også gældende i mange vestlige lande, hvor nationernes egne tab under krigen blev fremhævet på bekostning af jødiske tab.
Grebet løsnes, og en ny udstilling tager form
Stalin døde i 1953, hvilket betød, at det stramme greb om museet Auschwitz-Birkenau løsnedes en smule.
I 1954 gik arbejdet med at lave en ny udstilling i gang, dels fordi det efterhånden var nødvendigt med restaureringer og forbedringer. Dels fordi det i 1955 var 10 år siden lejrens befrielse, hvilket ville betyde et øget internationalt fokus på lejren.
Så hvis ikke Polens internationale troværdighed skulle lide skade, var det nødvendigt med nye udstillinger. Den nye udstilling stod klar ved jubilæet i 1955. Den var dog ikke fuldstændig fri for politiske ideologier, og regimet havde stadig en håndfast kontrol med museet. Men der blev trods alt lagt større vægt på at dokumentere lejrens historie, frem for at være talerør for politiske ideologier.
Polen og kommunismen i 1950’erne
Den sovjetiske ledelse holdt Polen i et stramt greb, der dog løsnedes en smule efter Stalins død i 1953. Det polske kommunistparti var efterhånden af den overbevisning, at der fandtes en særlig polsk vej til socialismen. Efter 1956 tog de i høj grad ledelsen af landet i egne hænder og praktiserede den såkaldte nationale kommunisme.