Dårlig karma? Buddhismens rolle efter folkedrabet

Statsreligion, forbud og forfølgelse

Siden det tolvte århundrede har buddhismen haft en fremtrædende position i det cambodjanske samfund. Ud over at varetage religiøse funktioner har de buddhistiske klostre historisk set løst vigtige sociale opgaver såsom afhjælpning af fattigdom, udbredelse af uddannelse og konfliktmægling. Det var desuden normalt, at de fleste unge mænd i en periode af deres liv var tilknyttet en munkeorden, og templerne fungerede i mange tilfælde som lokale samlingspunkter. Før De Røde Khmerers revolution var det religiøse liv altså en integreret del af dagliglivet i Cambodja, og buddhismen var et afgørende element i de fleste cambodjaneres verdensbillede og fortolkning af godt og ondt. 

Da De Røde Khmerer under ledelse af Pol Pot tog magten i Cambodja i 1975 ved en radikal kommunistisk revolution, blev al religionsdyrkelse forbudt. For de nye kommunistiske magthavere var religion et overflødigt og undertrykkende fænomen, der blev anset som en forhindring for Cambodjas udvikling og fremskridt. Ifølge De Røde Khmerer behøvede befolkningen kun at tro på kommunistpartiet og udelukkende være loyale overfor revolutionen. En religiøs tro og praksis ville ifølge regimets ledelse aflede opmærksomheden fra det revolutionære projekt. Derfor blev buddhister såvel som andre troende jaget vildt under De Røde Khmerers revolution. Over halvdelen af landets munke blev henrettet ligesom templer, Buddha-figurer og andre religiøse genstande systematisk blev destrueret. 

Dårlig karma?

Ifølge traditionel buddhistisk tankegang er det jordiske liv i sig selv en form for lidelse. Målet med menneskets stræben er derfor at undslippe den jordiske lidelse ved at komme ud af genfødslernes hjul (samsara) og efter døden overgå til en tilstand uden jordiske behov (nirvana). Hvis man skal opnå at blive udfriet fra genfødslerne og dermed fra det jordiske liv, er det nødvendigt, at neutralisere sin karma. Karma er et af de helt centrale begreber indenfor buddhismen og betegner samspillet mellem et individs handlinger og den årsag og virkning handlinger medfører. 

Et individs karma bestemmes af værdien af de handlinger, man begår i dette eller i tidligere liv, og ens karma kan altså være god eller dårlig afhængigt af, om man overholder eller forbryder sig imod de religiøse forskrifter. Hvis man forringer sin karma f.eks. ved at overtræde religiøse forbud, kan konsekvensen være, at man bliver genfødt som et lavere væsen end mennesket, fx som et dyr, i sit næste liv. For at opnå frelse – eller nirvana – efter døden, og dermed undslippe den jordiske lidelse, er det nødvendigt at neutralisere sin karma. Dette gøres bl.a. gennem indsigt i og erkendelse (dharma) af livets tilstand og ved at acceptere tilværelsens vilkår, som de er, uden at begære jordiske goder.

På samme måde som genfødsel tænkes at være bestemt af et menneskes karma, forklarer troende buddhister også ulykker, sygdom og lidelser i dette liv med værdien af ens karma. Udøver man gode handlinger, vil gode ting ske for en. Og omvendt, Hvis man bliver ramt af en sygdom eller en ulykke, kan det altså ifølge den buddhistiske lære være fordi, man har forbrudt sig imod de religiøse principper – enten i dette eller et tidligere liv. Denne karmalære har i århundreder dannet rammen om fortolkningen af dårligdom i det cambodjanske samfund. I udgangspunktet kunne altså også de lidelser, som De Røde Khmerer påførte den cambodjanske befolkning, tolkes som konsekvenser af overtrædelser af de religiøse principper. Og dermed kan de altså opfattes som værende selvforskyldte. En overlevende fra regimet formulerer det således:

”Smerte var simpelthen vores virkelighed. Jeg bliver mindet om det buddhistiske ordsprog: ’Med legemet følger lidelse’. Jeg hørte engang en munk sige disse ord og syntes dengang, at det lød unødigt dystert. Men at overleve Pol Pot er at acceptere denne læresætning på samme måde, som man accepterer årstidernes skiften.” 

Ofrenes ansvar? 

Efter De Røde Khmerers ekstreme voldsregime blev det dog svært for mange buddhister at henvise til karmalæren som fortolkning og forklaring på lidelse og død. Kunne det virkelig være rigtigt, at ofrene selv var ophav til rædslen? Var regimet en kollektiv afstraffelse for overtrædelser af de buddhistiske regler? For mange overlevende cambodjanere forekom regimet for urimeligt og lidelserne for omfattende til, at de selv skulle have en andel i denne udvikling. Mens de buddhistiske forestillinger altså i første omgang kunne give en forklaring på den erfarede lidelse, var brutaliteten i årene 1975-1979 så ekstrem, at karmalæren og andre religiøse ideer for nogle cambodjanere blev meningsløse. Det var simpelthen uacceptabelt at fastholde, at ofrene selv var delvist ansvarlige for sammenbruddet og de lidelser, de blev udsat for. 

Denne manglende ’opbakning’ fra de religiøse forestillinger i mødet med en så gennemgribende social katastrofe fik nogle buddhister til at vende sig væk fra deres traditionelle religiøse ideer og opgive at bruge disse som forklaring på katastrofen i deres land. Karmalæren er på den måde medvirkende til at placere de overlevende cambodjanere i et eksistentielt dilemma: På den ene side opfordrer læren til at søge mening i de rædsler, som cambodjanerne gennemgik, og på den anden side er det vanskeligt at tilslutte sig det traditionelle svar, som derved stiller dem overfor at skulle afvise den religion de i århundreder har fundet mening i.

Religionens svigt

Omfanget af grusomhederne i årene 1975-1979 gjorde det på den måde vanskeligt at opretholde troen på de religiøse ideer, der under normale omstændigheder ville give en forklaring på lidelserne. Buddhisme er ligesom andre religioner et sæt af forestillinger, der tilbyder tilhængerne en form for mening med tilværelsen. En voldelig revolution med tusinder af dødsofre er derimod meningsløs for de skadelidte. Dette betyder, at buddhismen som meningsskabende trossystem kommer på kollisionskurs med en samfundsmæssig udvikling. De to kan på en måde siges at udelukke hinanden. I biografier forfattet af overlevende fra De Røde Khmerers regime er der tydelige eksempler på denne vaklen i troen på de religiøse ideer. Et sted hedder det f.eks.:”Guder, dette kan ikke ske igen! Hvis I lader min bror dø, vil jeg aldrig tilgive jer. I kan gå til helvede, for jeg ved, at der ikke er nogen guder i verden nu.” 

I terrorregimets levetid blev buddhismen sat ud af spillet, fordi regimet forbød religion, men måske vigtigere, fordi de traditionelle religiøse forklaringer ikke længere var dækkende for de samfundsmæssige forhold. Mange cambodjanere følte simpelthen, at de var blevet svigtet af religionen, fordi end ikke overholdelse af de buddhistiske karmalove kunne forhindre lidelsen. Det spørgsmål, der efterfølgende meldte sig for mange overlevende ofre, var, om en genoptagelse af buddhistisk praksis kunne gavne, når overholdelsen af religiøse regler ikke kunne beskytte nogen under De Røde Khmerer eller kunne give en tilfredsstillende forklaring på ødelæggelsen. Kunne man efter regimets afvikling genvinde tilliden til en religion, der tillod, at det gik så galt?

Buddhismen genoptaget

På trods af buddhismens mangelfulde forklaring på lidelserne under De Røde Khmerers regime, bekender langt de fleste cambodjanere sig i dag til buddhismen. Religionen har altså atter fået en aktiv rolle at spille efter regimets afvikling. Selv om man muligvis ikke vil medgive, at dårlig karma var årsag til ofrenes lidelser, er der tilsyneladende alligevel hjælp at hente i de buddhistiske forestillinger i bearbejdningen af erfaringerne med De Røde Khmerer. 

Hvilken rolle spiller buddhismen så i dag i forhold til fortolkningen af katastrofen under De Røde Khmerer, når karmalæren ikke er så meget bevendt for mange overlevende? En tilbagevenden til de religiøse forestillinger markerer præcis, at regimet virkelig er sat fra magten. Ved at genopbygge de buddhistiske institutioner fra før, uddanne munke og praktisere buddhisme i hverdagen kan cambodjanerne understrege, at De Røde Khmerers religionsforbud og sociale terror ikke længere hører til dagens orden. Hermed kan man lægge afstand til perioden og så at sige bekræfte sin egen overlevelse. Foruden den genoptagne religions funktion som symbol på undertrykkelsens ophør, kan dét at leve efter de buddhistiske forskrifter også give folk en fornemmelse af, at de igen har en form for kontrol over deres egen tilværelse. 

At praktisere og tro på buddhismen betyder for mange cambodjanere en beskyttelse mod en gentagelse af det kaos, der herskede under De Røde Khmerer, fordi det religiøse verdensbillede (kosmos) på den måde igen kan holdes ved lige. Ved for eksempel at bringe ofre i templerne opfylder folk deres religiøse pligt til at ære afdøde slægtninge og tilfredsstille guder og ånder. I den forstand er en åbenlys og synlig tilbagevenden til buddhistisk praksis en trøst for de overlevende, der dermed beviser, at De Røde Khmerers regime er en saga blot. 

Af Frida Hastrup, cand. mag. i religionssociologi.