• Godmorgen, Rwanda er I begyndt at arbejde? Håndbog i folkemord, Øjvind Kyrø, 2004, Lindhardt & Ringhof.
    Bog om folkedrabet i Rwanda skrevet af en dansk journalist, der befandt sig i landet under uhyrlighederne. Bogen er lettilgængelig, dramatisk skrevet og kan bruges som en indføring i begivenhederne i Rwanda i 1994. 
     
  • Døden vil ikke have mig, Yolande Mukagasana og Patrick May, København, 2000.
    Yolande Mukagasana er tutsi, og i bogen giver hun sit personlige vidnesbyrd om folkedrabet.
     
  • Folkedrab i Rwanda, Charles Freeman, 1998, Flachs.
    En letlæselig bog om folkedrabet. Bogen er på 64 sider og henvender sig folk, der  gerne vil have en hurtig indføring i folkedrabet. 
     
  • Folkemordet i Rwanda – og danske baptisters engagement i landet, Rasmus Hylleberg, Lone Møller-Hansen & Allan Poulsen, 1998, Føltveds Forlag.
    Rapport i bogform skrevet af repræsentanter for den danske baptistkirke. Absolut ikke neutral, men giver et interessant billede af danske baptister i Rwanda før, under og efter folkedrabet, og af diskussionen om, hvorvidt danske baptister f. eks. dækkede over forbrydelser.
     
  • Rwanda – når nøden er værst. Artikler fra og om nødhjælpsarbejdet i Rwanda 1994-97, Stine Leth-Nissen, folder udgivet af Folkekirkens Nødhjælp, 1997.
    Indeholder artikler fra og om nødhjælpsarbejdet i Rwanda 1994-1997, samt forskellige øjenvidneberetninger. Fokuserer på tiden efter folkedrabet og dem, der flygtede, men indeholder også en gennemgang af selve folkedrabet og optakten dertil. 
     
  • FN: Midtvejskrise i orkanens øje, Alex Frank Larsen (red.), 1995, Mellemfolkeligt Samvirke.
    Artikler om de problemer som 50-års jubilaren FN står midt i og over for at skulle løse. Der ses på organisationens struktur samt på dens arbejde inden for fredssikring, miljø og nødhjælp. Med case studies fra Cambodja, Rwanda, Somalia samt det tidligere Jugoslavien. Bogen er på 47 sider. 
     
  • The United Nations and Rwanda - Eyewitness to a Genocide, Michael Barnett, New York, 2003
    Bogen ser nærmere på FN's rolle i folkedrabet. Forfatteren var tilknyttet den amerikanske mission ved FN i perioden 1993 til 1994. 
     
  • Shake Hands with the Devil, The failure of Humanity in Rwanda, Roméo Dallaire, 2003, Random House Canada.
    Bogen er skrevet af general Dallaire, der var øverstbefalende for FN-tropperne i Rwanda under selve folkedrabet. Bogen, der bedst kan beskrives som en selvbiografi, der præsenterer hovedpersonens syn på forløbet af folkedrabet i Rwanda. Dallaire er yderst kritisk overfor FN og medlemslandene.
     
  • Christian Churches and Genocide in Rwanda, Timothy Longman, i Omer Bartov & Phyllis Mack: In God’s Name – Genocide and Religion in the Twentieth Century, New York 2001.
    God, kritisk og nuanceret videnskabelig artikel skrevet af en af de førende eksperter på området om de kristne kirkers rolle i skabelsen af etnisk splittelse m.m. i Rwanda før og under folkedrabet.
     
  • A People Betrayed, Linda Melvern, 2000, Zed Books, London.
    Fokuserer på vestens rolle i folkedrabet. Som overskriften hentyder, så mener Linda Melvern, at vesten svigtede folket i Rwanda. Linda Melvern er journalist og har skrevet for en række af Storbritanniens førende aviser. 
     
  • Leave no one to tell the story. Genocide in Rwanda, Alison Des Forges, 1999, Human Rights Watch. New York.
    En af de mest detaljerede og omfangsrige bøger om folkedrabet. Forfatteren har besøgt Rwanda adskillige gange både før og efter folkedrabet. Bogen er udgivet af den amerikanske græsrodsorganisation Human Rights Watch, som har til opgave at gøre opmærksom på overtrædelse af menneskerettigheder i hele verden.
     
  • We wish to inform you that tomorrow we will be killed with our families, Philip Gourevitch, 1998, New York.
    Bogen er skrevet af en amerikansk journalist, som i årene efter folkedrabet rejste rundt i Rwanda og interviewede overlevende og gerningsmænd. Titlen på bogen stammer fra et brev, som en gruppe tutsier sendte til deres præst. 
     
  • Aiding violence: the Development Enterprise in Rwanda, Peter Uvin, 1998, Kumarian Press, West Hartford, CT.
    Kritiserer det internationale samfunds rolle og bidrag til Rwandas folkedrab.
     
  • The International Response to Conflict and Genocide, Lessons from the Rwanda Experience, Vol. 1-5, Joint Evaluation of Emergency Assistance to Rwanda, 1996
    De fem hæfter ser bl.a. på baggrunden for folkedrabet og hvilken indflydelse bistand har haft på begivenhederne. 
     
  • The Rwanda Crisis, Gerard Prunier, 1995, Hurst & Company, London.
    Gennemgår meget detaljeret Rwandas historie fra 1959 til og med folkedrabet i 1994. Er meget kritisk overfor den franske intervention. Forfatteren, der selv er fransk, var en kort overgang involveret i planlægningen af Opération Turquoise. Han betragtes af mange som værende ekspert på området og er i dag seniorforsker ved den franske institution Centre National de la Recherche Scientifique (CNRS).
     
  • Genocide of Rwandan Tutsis 1994.
    The violence of the new Rwandan Regime 1994-1995.
    Rwandan Refugee Camps in Zaire and Tanzania 1994-1995.

    Hæfter fra Læger Uden Grænser (Médecins Sans Frontières), alle redigeret af Laurence Binet. Alle tre hæfter indeholder forskellige uddrag fra rapporter, avisartikler, møder osv.Desuden findes der en kronologisk oversigt over Rwandas historie.
     
  • A World in Crisis; The politics of survival at the end of the 20 th century, Médecins Sans Frontières/Doctors without Borders, Routledge, London/New York. 
 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information