Fred i Darfur - hvornår og hvordan?
Der er gjort flere forsøg på at opnå fred i Darfur. I 2020 lykkedes det faktisk efter Sudans præsident Omar al-Bashir, den hovedansvarlige for overgrebene i Darfur, var blevet styrtet, og et nyt regime indgik den første reelle fredsaftale med Darfurs oprørsgrupper. Men heller ikke den aftale har i længden kunnet stoppe krigshandlingerne og overgrebene på civilbefolkningen.
Internt fordrevne flygtninge i Darfur, 2004
Før fredsaftalen i 2020 blev der underskrevet en aftale om fred i juli 2011 i Qatars hovedstad Doha. Underskriverne var den sudanesiske regering og The Liberation and Justice Movement - en paraplyorganisation, der samlede en række mindre oprørsgrupper. Selvom de blev lovet ministerposter og indflydelse i Sudans regering nægtede de største og mest velorganiserede oprørsgrupper at skrive under, hvilket var en af hovedårsagerne til, at fredsaftalen heller ikke dengang bragte fred til Darfur.
Oprørsgrupperne, som ikke ville skrive under, stolede ikke på regeringens løfter og udtalte blandt andet, at de først ville have regeringen til at stoppe volden i Darfur, før de satte sig ved forhandlingsbordet. Oprørsgrupperne i Darfur var også uenige om, hvorvidt de skulle kæmpe for en fredsaftale, som kun omhandlede Darfur, eller om de skulle gå skridtet videre og kæmpe for en fredsaftale, som gjaldt hele Sudan.
I november 2011 valgte Darfurs tre største oprørsgrupper (JEM, SLA-MM og SLA-W) i stedet at slå sig sammen med oprørsgruppen Sudan People’s Liberation Movement-North, som kæmpede mod regeringen i grænseområdet mellem Sudan og Sydsudan. Oprørsgrupperne ville i den nydannede oprørsgruppe Sudanese Revolutionary Front arbejde for at vælte regeringen i hovedstaden Khartoum. Og de ville have en fredsaftale, som omhandlede alle de større konflikter, som der var i Sudan. De troede ikke længere på, at lokale fredsaftaler kunne bringe fred i Sudan.
Den rigtige løsning?
Der er mange årsager til, at det er svært at finde den rigtige løsning i Darfur. Det er også svært at svare på, hvad den optimale form for konfliktløsning er. Nogle hævder, at alle oprørsgrupper bliver nødt til at være repræsenterede ved fredsforhandlingerne, før der kan blive tale om fred i Darfur – ellers vil de udelukkede oprørsgrupper blot sabotere fredsplanerne.
Andre mener derimod, at det, at fredsforhandlingerne skal rumme så mange forskellige aktører og interesser, gør det umuligt at opnå enighed. De foreslår, at arkitekterne bag fredsforhandlingerne må skelne mellem oprørsledere, der har reel støtte blandt civilbefolkningen, og så de oprørsledere, som primært er styrede fra nabolandenes hovedstæder, hvor der kan være helt andre interesser på spil end darfurianernes ve og vel.
Både FN og AU arbejder fortsat i 2024 på at samle konfliktens parter om forhandlingsbordet for at finde en politisk løsning, som alle kan tilslutte sig. Men det bliver sværere og sværere, eftersom der til stadighed findes oprørsgrupper med forskellige dagsordener.
Siden er senest opdateret i 2024 af historiker Matthias Bjørnlund.