Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
Det største danske benægternetværk nedlagde sig selv i januar 2013. De kaldte sig Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning (DSFHF) og blev stiftet i efteråret 1997 med det formål ”systematisk at sprede kendskabet til revisionismen," stoppe ”undertrykkelse af den fri forskning” og gøre opmærksom på ”statsstøttede løgne." Ifølge selskabet blev "løgnen om Holocaust" fortalt af bl.a. massemedier, politikere, universitetsansatte og skolelærere. Selskabets stiftere kom først og fremmest fra miljøet omkring det opløste parti Fælleslisten mod Indvandringen.
Succesrig start
Medlemmerne af det nystiftede selskab havde en vis succes med at komme i medierne med deres budskab de første par år. De fik læserbreve optaget i forskellige aviser, blev interviewet i et direkte talkshow på TV2 med Reimer Bo som vært og skabte skandale på Københavns Universitet ved at dominere spørgerunden efter en forelæsning om jødeudryddelserne. Her hævdede de bl.a., at jøderne selv bar en del af skylden for deres tab under 2. Verdenskrig, fordi de havde erklæret krig mod Tyskland og i øvrigt blot kunne være rejst, at oplysninger om Auschwitz ikke var korrekte, og at fx kommandanten i Auschwitz havde skrevet sine erindringer under tortur mv. Selskabet fik dog hurtigt ry for ekstremisme, og herefter var det svært at få adgang til medierne.
Akademisk jargon
Selskabet tilhørte den kategori af benægtere, som med større eller mindre held forsøger at fremstå som seriøse forskere/videnskabsmænd. Det betød bl.a., at DSFHF i sin kommunikation lagde stor vægt på danske og udenlandske benægteres titler og akademiske uddannelser. Dog var ingen af selskabets repræsentanter selv uddannede inden for faget historie, på trods af at det var selskabets erklærede formål at ”opretholde den tradition for kildekritisk historieforskning, som har haft så mange udmærkede repræsentanter i Danmark”.
Selskabets forsøg på at fremstå akademisk kom bl.a. til udtryk ved det officielt klingende navn, afholdelse af symposier (i stedet for møder) med udenlandske gæstetalere, der blev fremstillet som yderst kompetente og prominente. Desuden blev der flittigt brugt noteapparat, fremmedord og statistikker i de centrale tekster på DSFHF’s webside.
DSFHF's "Holo-sang"
DSFHF havde på deres webside også et forslag til en sang, man kunne synge, for at formidle deres budskab:
Den blev introduceret sådan:
"Holocausttilbederne vil så gerne have alverdens mennesker til at græde over de frygtelige ugerninger, de påstår, har fundet sted. Da vi forlængst har gennemskuet deres påstande som uholdbare og propagandistiske, har vi valgt at synge vor sang på den mest lystige melodi, vi kender. Syng med!"
Holosangen
Mel.: She'll Be Coming 'Round the Mountain
Det er løgn, hvad de fortæller hver en sjæl,
når de siger jøderne blev slå't ihjel.
Gas sku' smides ind i rummet,
men et hul er ikke fundet.
Det er løgn, hvad de fortæller hver en sjæl.
Der var ikke nogen jøder, som fik gas,
for i kam'ret var der ikke megen plads.
Dørene kan ej fungere,
fordi ligene blokerer.
Der var ikke nogen jøder, som fik gas.
DSFHF stjæler websidedesign
I 2002 lancerede DSFHF en webside med adressen www.holocaustuddannelse.dk. Den angav at ville undervise i ”de uklare og videnskabeligt uforståelige aspekter af Holocaust”. Problemet med den side var, at det daværende Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier kort forinden havde lanceret en undervisningswebside om Holocaust, rettet mod elever på ungdomsuddannelserne og studerende, på den næsten identiske adresse www.holocaust-uddannelse.dk. Det var med andre ord kun en bindestreg i URL-adressen, der adskilte de to websiders adresse.
De øvrige grafiske elementer, informationsstrukturen og farverne på de to websider var stort set ens, ligesom teksterne på de to åbningssider var bemærkelsesværdigt enslydende. Der var imidlertid den afgørende forskel på de to websider, at hvor den ene var resultatet af to specialestuderendes arbejde med at formidle den historiske begivenhed Holocaust i et samarbejde med Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, var den anden websides budskab, at Holocaust aldrig har fundet sted, men blot er en statsstøttet myte. Efter juridisk tovtrækkeri blev DSFHF frakendt retten til domænenavnet www.holocaustuddannelse.dk og antog i stedet domænenavnet www.holocaust.nu, men beholdt layoutet, som organisationen imidlertid på eget initiativ skiftede i 2004.
Ny stil i 2010
I februar 2010 ændrede DSFHF imidlertid deres fremstillingsform igen. Selskabet skiftede nemlig deres tidligere websidelayout ud med et mere sobert et af slagsen. Indtil da bar DSFHF's webside præg af at være en smule "hjemmestrikket", og det var tydeligt, at det ikke var layoutet, der var blevet arbejdet mest på. Men med sidens nye og forbedrede layout fremstod selskabet umiddelbart mere lødigt end tidligere. Denne lødighed blev dog hurtigt manet til jorden, hvis man så nærmere på indholdet af sidens tekster og artikler, som for størstedelens vedkommende var af enten Holocaust-benægtende, antisemitisk eller racistisk karakter.
Ny strategi: Direkte kontakt til elever
Med tiden blev DSFHF mere og mere direkte og opsøgende med deres budskab. I 2004 lancerede DSFHF fx et nyt ”undervisningsmateriale”. Det var en rejsevejledning med titlen ”Når I besøger Auschwitz”, henvendt til danske skoleelever og studerende. Selskabet nøjedes ikke med at lægge vejledningen på nettet, men sendte den også direkte til elevrådsformænd og skolesekretærer landet over. Sidenhen blev proceduren med at tage direkte kontakt til elever gentaget flere gange – ofte i forbindelse med afholdelsen af Auschwitz-dag, den årlige mærkedag for Holocaust og andre folkedrab.
Sidst opdateret 2013