Darfur og Sudan i dag: konflikten, der blev glemt

Mere end to årtier efter at krigen i Sudans Darfur-provins begyndte, raser den igen med store menneskelige konsekvenser. Krigen har igen bredt sig og blevet til en borgerkrig, der rammer hele Sudan. Op mod 10 millioner mennesker er fordrevet fra deres hjem på grund af kampe mellem oprørere, regeringsstyrker og militser. Sulten hærger igen, voldtægt af kvinder og børn, mord på civile og angreb på landsbyer er stadig dagligdag for mange, og de skyldige bliver sjældent straffet eller retsforfulgt.

Darfur og verdenssamfundet

Det var i 2003 at krigen i Sudans vestlige Darfur-provins begyndte. Da forsøgte landets regering, militær og de ekstremistiske Janjaweed-militser i fællesskab at knuse et oprør og en hel befolkningsgruppe i Darfur. I årene efter 2003 kom den sudanesiske regerings overgreb på civilbefolkningen for en tid på den internationale dagsorden. FN og internationale nødhjælpsorganisationer begyndte at operere i den fattige, underudviklede provins for at komme de nødlidende til undsætning. Og store stjerner fra filmens, musikkens og bøgernes verden som George Clooney, Angelina Jolie, Paul McCartney og J. K. Rowling rejste penge og skabte opmærksomhed om overgrebene i Darfur.

Men som det så ofte er gået i historien blev det, vi kalder verdenssamfundet – som er os og alle de andre – trætte af at høre om Darfur. Og pressen fandt nye katastrofer rundt omkring, som skulle dækkes. Så Darfur blev glemt igen af de fleste. Ikke fordi der ikke er mere at skrive om eller flere at hjælpe. Tværtimod er kampene og overgrebene fortsat med korte afbrydelser lige siden 2003, og de har som nævnt bredt sig til hele resten af Sudan.

Revolution og retfærdighed i Sudan

Den sudanesiske regerings bombardementer af landsbyer og militsangreb på civilbefolkningen stoppede aldrig for alvor, fordi der i perioder kom international opmærksomhed under konfliktens første fase fra 2003. Men endelig fra 2018 virkede det som om, at der skete noget, der kunne bringe fred til den hårdtprøvede ikke-arabiske civilbefolkning i Sudans Darfur-provins. For da begyndte storstilede protester mod Darfurs præsident Omar Hassan Ahmad al-Bashir.

Det var al-Bashir, der havde stået i spidsen for et ekstremistisk styre siden 1989, og som havde det øverste ansvar for den brutale undertrykkelse i Darfur.  I 2018 havde mange i Sudan fået nok, og store folkelige protester mod al-Bashirs korrupte, voldelige styre brød ud og spredte sig til Sudans hovedstad Khartoum. Demonstranterne brændte partikontorer af, protesterede mod bl.a. brødpriser og religiøs kvindeundertrykkelse, og forlangte præsidenten fjernet, hvilket endelig skete ved et militærkup i 2019. 

Der var efter revolutionen ovenikøbet udsigt til, at i hvert fald nogen af de hovedansvarlige for folkedrabet i Darfur ville blive retsforfulgt. Den proces begyndte i 2005, da FN’s sikkerhedsråd bad Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC) om at undersøge overgrebene i Darfur. Siden udstedte straffedomstolen flere arrestordrer på mistænkte, herunder Sudans præsident Omar Hassan Ahmad al-Bashir, ministre, militser og oprørere. De er anklaget for forbrydelser mod menneskeheden og krigsforbrydelser. Al-Bashir er desuden anklaget for folkedrab. 

Enkelte retssager er gået i gang. Men større sager som dem mod Sudans tidligere præsident, og mod den tidligere guvernør i den sudanesiske provins Sydkordofan, Ahmad Muhammad Harun, tidligere indenrigsminister og minister for humanitære anliggender, kan ikke iværksættes. Al-Bashir sidder fængslet for andre forbrydelser i Sudan og er endnu ikke blevet udleveret til ICC, mens Harun er på fri fod. En undtagelse er retssagen mod Janjaweed-militsleder Ali Muhammed Abd-Al-Rahman (Ali Kushayb), der er i gang ved ICC, forbryderdomstolen i Haag.

Borgerkrig og overgreb igen

Protesterne og kuppet, som man også kalder Sudans revolution, i 2018-19 fik direkte konsekvenser for krigen og befolkningen i Darfur. Det nye styre i Sudan indledte seriøse fredsforhandlinger med oprørerne i Darfur, og der blev så roligt i provinsen, at de fredsbevarende styrker fra FN og Den Afrikanske Union kunne trækkes ud i 2020.

Men freden i Darfur varede ikke længe. I 2023 begyndte de første angreb fra militsgrupperne i Rapid Support Forces (RSF) igen i Darfur og andre dele af Sudan. RSF var ligesom forgængerne i Janjaweed-militserne allierede med den tidligere præsident al-Bashir. Nu, efter revolutionen i Sudan, er RSF i kamp mod både Sudans nye regering og mod civilbefolkningen i Darfur og andre områder i landet. Borgerkrigen i Sudan er blusset op igen, og der er ikke længere fredsbevarende styrker, tilstrækkelig nødhjælp eller større international opmærksomhed til at mildne overgrebene i f.eks. Darfur.

Der er ellers pålidelige rapporter om massive overgreb i Darfur begået af de arabiske RSF-militser, overgreb, der minder påfaldende om dem, der fandt sted i konfliktens første fase indtil 2020: massakrer, massegrave og systematiske voldtægter. Ofrene er igen sorte darfurianere, der forsøges udryddet eller fordrevet på grund af deres etnicitet. Men, som det har været tilfældet i over 20 år, er reaktionen fra det internationale samfund mest FN-resolutioner og rapporter, der ikke i sig selv gør meget for at forbedre situationen for civilbefolkningen. Det er konflikten, der blev glemt.

Af Matthias Bjørnlund, historiker, 2024.