Irak efter Saddam Hussein
Under Irak-krigen i foråret 2003 blev Saddam Hussein fjernet fra magten i Irak. Krigen var kulminationen på mere end 10 års konflikt mellem Irak og det internationale samfund. Med Saddam Husseins fald var mange års diktatur forbi. Forhåbningen for fremtiden er, at irakerne med tiden kan opbygge et demokrati. På nuværende tidspunkt hersker der dog borgerkrigslignende tilstande i landet.
Irak-krigen 2003
Siden Iraks invasion af nabolandet Kuwait i 1990 har der været internationalt fokus på Irak. Invasionen af Kuwait førte i 1991 til Golfkrigen, og ved den efterfølgende våbenhvile blev irakerne tvunget til at acceptere en række krav om blandt andet at tillade inspektioner af deres atomare anlæg og tilintetgørelse af lagre af masseødelæggelsesvåben. Indtil kravene var opfyldt, var Irak underlagt sanktioner herunder forbud mod salg af olie. Den irakiske befolkning led hårdt under disse sanktioner. Forholdet mellem Irak og det internationale samfund var i årene 1991-2003 fyldt med stridigheder om, hvorvidt Irak overholdt FN-resolutionerne, som blandt andet krævede, at internationale våbeninspektører fik adgang til landet.
Golfkrigen
I august 1990 invaderede Irak Kuwait efter længere tids uenighed om olierettigheder i grænseområdet mellem de to lande. Invasionen affødte skarp kritik fra stort set hele det internationale samfund, og førte til Golfkrigen i 1991. En bred internationale koalition med USA i spidsen og med en resolution vedtaget af FN Sikkerhedsråd, tvang Saddam Hussein til dels at trække sig ud af Kuwait, dels at destruere eventuelle nukleare, biologiske og kemiske våben under internationalt opsyn. I forlængelse af Golfkrigen opfordrede den amerikanske præsident den irakiske befolkning til at gøre oprør mod Saddam Hussein. Opmuntret af denne opfordring udbrød der oprør mod det irakiske regime både blandt kurderne i nord og shiamuslimerne i syd. Oprøret blev dog hurtigt brutalt nedkæmpet af det irakiske styre.
Efter terrorangrebet på World Trade Center i New York den 11. september 2001 satte den amerikanske præsident George W. Bush øget fokus på Irak. Han udnævnte Irak til at være en del af ”ondskabens akse”, det vil sige et af de lande, som ifølge USA støtter terrorvirksomhed. I de følgende måneder skærpede den amerikanske regering tonen overfor irakerne, og fra midten af 2002 arbejdede amerikanerne åbenlyst på at opnå et FN-mandat til en militæraktion mod Irak. Et af hovedargumenterne for krigen var påstande om, at irakerne var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben – det har dog siden vist sig, at der ikke var masseødelæggelsesvåben i Irak.
Da det efter lang tids forhandlinger ikke lykkedes den amerikanske regering at samle FN's sikkerhedsråd bag en krig mod Irak, angreb USA selv Irak den 20. marts 2003 med luftbombardementer. En række lande, heriblandt Danmark, sluttede sig efterfølgende til den amerikansk-engelske koalition. Det lykkedes for koalitionsstyrkerne at vælte Saddam Hussein, og han blev anklaget for forbrydelser mod menneskeheden ved Det Irakiske Krigsforbrydertribunal i Bagdad. Saddam Hussein blev fundet skyldig i forbrydelser mod menneskeheden, og 30/12 2006 blev han henrettet ved hængning.
Danmark og Irak-krigen
Beslutningen om at Danmark skulle gå i krig med Irak blev taget den 21. marts 2003, hvor et snævert flertal i Folketinget stemte for deltagelse i krigen. 61 stemte for at deltage i krigen. 50 stemte imod.Beslutningen var baseret på antagelsen om, at Saddam Hussein var i besiddelse af masseødelæggelsesvåben og på argumentet om, at der var et behov for at håndhæve FN's resolutioner i forbindelse med våbeninspektører, som Irak blev ved med at ignorere.
21. februar 2007 meddelte den britiske premierminister Tony Blair og den danske statsminister Anders Fogh Rasmussen, at de to lande ville mindske landenes militære engagement i Irak. Den danske bataljon på 450 soldater i Basra-provinsen blev hjemtaget i august 2007 og erstattet af et helikopterbidrag på ca. 50 mand, der opholdt sig i Basra frem til december 2007.
2. maj 2003 erklærede George W. Bush krigshandlingerne i Irakkrigen for afsluttet. Selve krigen blev dog ikke erklæret for afsluttet og er således officielt stadig i gang under betegnelsen "Irakkonflikten". Dette betyder fx, at krigsfanger fortsat kan tilbageholdes. De mange angreb mod udenlandske soldater og irakiske civile og myndigheder har vist, at situationen langt fra er stabil i dag.
Det nye Irak
Umiddelbart efter krigen blev Irak sat under amerikansk administration, men den 28. juni 2004 overlod koalitionsstyrkerne magten i Irak til en irakisk overgangsregering, som blandt andet fik til opgave at afholde de første frie valg i Irak i mere end 50 år. I januar 2005 kunne de irakiske vælgere gå til stemmeboksene og vælge en midlertidig nationalforsamling, der blandt andet skulle vedtage en ny forfatning. Denne forfatning blev vedtaget i oktober 2005, og ved et valg i december 2005 valgte irakerne medlemmerne til den første demokratiske nationalforsamling i Irak, som havde til opgave at udpege Iraks nye demokratiske regering. Det viste sig imidlertid Nationalforsamlingen havde meget svært ved at udpege en statsminister og danne ny regering på grund af intern splittelse. Det lykkedes dog i maj 2006 at udpege en regering under ledelse af Nouri al-Maliki fra Dawa-partiet.
Efter valget blev det klart, at der stadig var lang vej til politisk stabilitet. I takt med at de civile og militære tabstal er vokset, har oprøret skiftet karakter til, hvad mange kalder en borgerkrig.