Racisme

Racisme handler om inddelingen af mennesker i hierarkier, hvor nogle grupper opfattes som mindre værd end andre, fx på grund af hudfarve, kultur eller baggrund. Der er flere eksempler på, at racistisk tankegang har ført til forskelsbehandling af mennesker, fx under nazismen i Tyskland og i Sydafrika under Apartheid.

Apartheid i Sydafrika. Skiltet fortæller, at stranden kun er for hvide © UN Photo/A Tannenbaum. 

Racisme er, når visse mennesker opfattes eller behandles som mindre værd end andre – på grund af deres hudfarve, kultur eller baggrund. Racisme bygger på forestillingen om, at man kan inddele mennesker i forskellige kategorier, fx efter deres udseende (hår- og hudfarve, kropsbygning osv.). Til de forskellige kategorier bliver der knyttet bestemte egenskaber, evner, styrker, svagheder osv., og der laves på den måde et hierarki, hvor nogle er bedre end andre. 

Plakat fra Nazityskland der skal vise forskellige racers træk © USHMM 

Gennem historien er racisme blevet brugt som argument for at behandle mennesker forskelligt. De mennesker, der har set sig selv som overlegne, har haft særlige fordele og rettigheder, som resten ikke har haft. Det kender man fx fra Apartheidstyret i Sydafrika, der favoriserede den hvide befolkning på bekostning af den sorte. Og fra Nazityskland, hvor især jøder og romaer blev set som undermennesker.

Racisme – før og nu

Tankerne om opdeling af mennesker i racer stammer fra 17- og 1800-tallet. På den tid var mange europæiske videnskabsfolk interesserede i at beskrive og forklare forskellene mellem jordens folk. De gik bl.a. i gang med at inddele menneskeheden i racer. De så den hvide race overlegen, og derfor mente mange europæere, at det var naturligt, at europæerne skulle bestemme over folk andre steder i verden, fx i Afrika og Amerika. Derfor oprettede mange vestlige lande kolonier rundt omkring i verden. 

I kolonierne havde europæerne magten, og de tvang lokalbefolkningen til at arbejde hårdt for at producere varer, som de europæiske koloniherrer kunne tjene penge på. Danmark har også været kolonimagt med kolonier i Indien, Afrika og Amerika. De vigtigste kolonier var Trankebar, Guldkysten og Dansk Vestindien. Grønland har også været en dansk koloni.

Disse to citater er uddrag kommer fra skolebøger fra 1920 og 1936: 

Uddrag 1 – "negerracen"
”Negerracen bebor enkelte dele af det østlige Sahara samt Mellem- og Sydafrika, de egentlig negre, der bor længst mod nord, er sorte folk med kruset, uldagtigt hår, grove og fremtrædende ansigtstræk samt en knoklet legemsbygning. Det er i reglen barnlige, letsindige og lidt energiske mennesker, hvis religiøse forestillinger består i troen på spøgelser og ånder.”
Kilde  ”Geografi, nr. 1: Større lærebog i geografi”, 1920
Uddrag 2 – "den hvide race"
”Høj, langskallet, smalt ansigt, udpræget hage, smal, lige eller krum næse, lyst hår og øjne, hvid og rød hudfarve. Viljestyrke, dømmekraft, forudseenhed, fantasi, i almindelighed tilbageholdende, men i den givne situation dristig, alt sammenlagt: En udpræget førertype.” 
Kilde ”Verdenshistorien – en oversigt til undervisningsbrug”,1936
Billedet er af en tavle, der fra 1910 og frem til 2. Verdenskrig (1939-45) blev brugt i geografiundervisningen i Danmark. Den skal præsentere de europæiske 'folketyper'. 1. række fra venstre: lappe, finne, magyar (ungarer), rumæner. 2. række fra venstre: albaner, græker, jøde, sigøjner. 

Apartheid i Sydafrika

Apartheid betyder adskillelse og er betegnelsen for den raceadskillelse, der blev gennemført ved lov i Sydafrika 1950-93. På det tidspunkt fordelte Sydafrikas befolkning sig ca. således: 10 % hvide, 10 % farvede (hovedsagligt asiater og mulatter) og 80 % sorte. Apartheidlovene blev indført i 1950, efter det nationalistiske parti National Party var kommet til magten i 1948. 

Apartheid gjorde den hvide elite i landet, som var i klart undertal, endnu mere magtfuld. Denne hvide elite bestående af afrikaanerne (dvs. særligt hollandske efterkommere) og britiske efterkommere havde nu kontrol over flertallet af sorte landsmænd og dermed adgang til billig arbejdskraft. Den sorte befolkning blev forflyttet og isoleret i reservater kaldet townships og havde ingen politisk indflydelse. Alle institutioner i samfundet og alle former for sammenkomster mellem mennesker blev opdelt og reguleret efter race — lige fra ægteskab til offentlig transport, undervisning og sportsarrangementer. Det betød fx, at hvide børn gik på en skole for hvide – og sorte børn i en skole for sorte.

De organisationer, som kæmpede for de sortes borgerrettigheder, blev forbudt, og de sorte politiske ledere blev fængslet eller måtte flygte ud af landet. Apartheidregimets mest kendte politiske fange var Nelson Mandela (1918-2013), lederen af Sydafrikas største befrielsesbevægelse ANC. Mandela sad i fængsel fra 1962 til 1990. Apartheidsystemet blev afskaffet i starten af 1990’erne, og i 1994 blev Mandela landets første demokratisk valgte præsident.

Racisme i dag

I dag taler man ikke længere om racer, fordi videnskaben har bevist, at der findes flere forskelle mellem mennesker inden for det, man kan kalde en race – end mellem racerne. Det betyder dog ikke, at racisme er forsvundet. Tanken om, at nogle mennesker er mindre værd end andre eksisterer stadig. 

Nutidig racisme er ofte knyttet til forestillinger om kultur og kulturforskelle. Det vil sige, at personer og grupper opfattes og behandles dårligere på grund af deres kulturelle baggrund. Det hænger ofte sammen med fastlåste forestillinger om, at en bestemt gruppe har en adfærd eller levemåde, der ikke kan ændres. Fx at alle romaer snyder og stjæler – eller at alle muslimer er voldelige. 

Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015

Arbejdsspørgsmål

Opgave: Racer i skolebøger 

  1. Læs de to skolebogsuddrag "negerracen" og "den hvide race".
  2. Lav en liste over de ord fra teksterne, der beskriver hvordan ’negerracen’ og ’den hvide race’ ser ud.
  3. Vurdér herefter, hvilke af ordene der er positive, og hvilke der er negative. Skriv positiv eller negativ bagved ordene på listen.
  4. Skriv bagefter de ord fra teksten, der siger noget om egenskaber og personlighed hos ’negre’ og ’hvide’. 
  5. Vurdér, om de to tekster skaber et hierarki, hvor den ene race er bedre end den anden? Begrund dit svar.
  6. Diskutér, om de to tekster er racistiske. Skriv mindst 5 linjer.

Opgave:  Folketyper

  1. Kig på billedet af tavlen med folketyper. Klik evt. på billedet for at se det i stort format. 
  2. Kig grundigt på de forskellige ’folketyper’. Skriv minimum 3 stikord til det indtryk, du får ved hver folketype med hensyn til udseende, træk m.m.
  3. Er der nogle, som fremstilles mere positivt end andre? Begrund dit svar. 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information