Case: Flugten til Sverige - hjælp til mennesker i nød

Baggrund

Langt størstedelen af de danske jøder overlevede nazisternes udryddelse af Europas jøder. De fleste overlevede, fordi det lykkedes dem at flygte til Sverige, som var neutral under 2. Verdenskrig og åbnede grænserne for jøderne fra Danmark. Her opholdt jøderne sig, indtil de kunne vende hjem til Danmark efter befrielsen i maj 1945. 

Da Danmark blev besat af Nazityskland i 1940, indgik regeringen en såkaldt samar-bejdspolitik med tyskerne. Det betød, at regeringen skulle bøje sig for krav og regler fra besættelsesmagten, men at den samtidig fik mulighed for at stille nogle modkrav. Et af kravene fra dansk side var, at der ikke skulle indføres antijødiske love i Danmark. Derfor blev danske jøder fx ikke tvunget til at bære en jødestjerne på tøjet som i andre tysk-besatte lande. De blev heller ikke deporteret til koncentrationslejre. På den måde var samarbejdspolitikken med til at beskytte de danske jøder. 

Efter samarbejdspolitikken brød sammen i august 1943, begyndte besættelsesmagten at lægge planer for at arrestere danske jøder og sende dem i koncentrationslejre andre steder i Europa. Da tyskerne satte deres aktion mod jøderne i gang i oktober 1943, trådte et stort antal ikke-jødiske danskere til for at hjælpe jøderne med at flygte til Sverige. Modstandsbevægelsen var ganske vist involveret i flugtaktionerne, men det var i langt højere grad helt almindelige danskere, der på forskellig vis hjalp jøderne. Primært hjalp de med at få sejlet jøderne over Øresund, men også med at sende mad og tøj til de jøder, der var blevet taget til fange af besættelsesmagten og deporteret til koncen-trationslejren Theresienstadt. Der er forskellige grunde til at de ikke-jødiske danskere hjalp jøderne i efteråret 1943. Mange hjælpere har fortalt, at de mente, at det simpelthen var det rigtige at gøre.