1933

30. januar: Adolf Hitler udnævnes til kansler i Tyskland
Februar-marts: Flere voldelige aktioner mod jøder udført af S.A. folk
5. marts: Rigsdagsvalg, hvor nazisterne får 44 % af stemmerne
22. marts: Dachau etableres som den første kz-lejr
1. april: Landsdækkende boykot af jødiske forretninger
7. april: Jøder udelukkes fra statens tjeneste
21. april: Jødisk rituel slagtning forbydes
10. maj: Nazisterne iværksætter afbrænding af bøger skrevet af jøder og anti-nazister
14. juli: Tvangssterilisation af personer med medfødte sygdomme iværksættes
14. juli: Nazi-partiet bliver det eneste tilladte parti i Tyskland
13. september: Undervisning i raceteori gøres obligatorisk i skolerne
22. september: Jøder udelukkes fra deltagelse i kulturelle aktiviteter
14.-19. oktober: Tyskland forlader Folkeforbundet og nedrustningsforhandlingerne

1934

26. januar: Tyskland og Polen underskriver ikke-angrebspagt
3. juli: Love forbyder ægteskab mellem tyskere og personer af såkaldt fremmede racer og "defekte" personer af tysk blod.
2. august: Den tyske præsident, Paul von Hindenburg, afgår ved døden. Hitler udråber sig selv til ”Führer” og rigskansler samt øverstbefalende for hæren
19. august: En folkeafstemning stadfæster Hitlers position som Führer i Det tredje Rige
Oktober-november: Arrestationer af homoseksuelle

1935

13. januar: Saar-området indlemmes i Tyskland
April: Jehovas Vidner udelukkes fra statens tjeneste og mange arresteres
Maj: Skilte med påskriften "Jøder ingen adgang" sættes op uden for byer, butikker og retauranter
31. maj: Jøder udelukkes fra militærtjeneste
15. september: Nürnberg-lovene, hvorved jøderne mister deres borgerlige rettigheder, bekendtgøres.
Ægteskab og seksuelt samkvem mellem jøder og ikke-jøder forbydes.
14. november: Tillæg til Nürnberg-lovene, hvori det defineres hvem der er jøde
26. november: Sigøjnere (romaer) og "negre" må ikke gifte sig med personer af "tysk blod"

1936

7. marts: Tyskland invaderer det demilitariserede Rhinland
17. juni: Heinrich Himmler udnævnes til chef for tysk politi
1. august: De Olympiske Lege åbnes i Berlin
15. oktober: "Ikke-ariske" lærere får forbud mod at undervise i tyske skoler

1937

13. september: Jøder i varetægtsfængsel kan løslades, såfremt de forlader Tyskland
21. oktober: Himmler lader forlyde, at jøder, der vender tilbage til Tyskland efter et længerevarende udlandsophold, vil komme i kz-lejr
5. november: Den tyske hær får besked på at forberede sig på krig

1938 

13. marts: Tyskland annekterer Østrig. Herved kommer 190.000 jøder under nazistisk herredømme.
Voldsomme og brutale jødeforfølgelser følger efter indlemmelsen.
14. juni: Jødiske forretninger og ejendomme skal registreres, så de kan overtages af "ariske" tyskere
15. juni: Massearrestationer og anbringelse i kz-lejre af "asociale" jøder, dvs. jøder som tidligere har været straffet
6. juli: Jøder udelukkes fra flere forskellige erhverv
6.-15. juli: 32 nationer diskuterer i Evian det flygtningeproblem, som det nazistiske styre har skabt.
Alle har undskyldninger for ikke at modtage jødiske flygtninge.
17. august: Jøder, som ikke har et udpræget jødisk navn, påtvinges mellemnavnet "Sara" for kvinder og "Israel" for mænd
26. august: Adolf Eichmann åbner emigrationskontor i Wien med henblik på at rense Østrig for jøder
27. september: Det forbydes jødiske advokater at praktisere
29. september: München-aftalen: I et forsøg på at undgå krig accepterer England og Frankrig, at Tyskland annekterer dele af Tjekkoslovakiet
5. oktober: Tyske jøders pas stemples med et stort rødt "J" for jøde
6. oktober: Tyskland annekterer Sudeterlandet (en del af Tjekkoslovakiet, hvor der bor mange tyskere)
28. oktober: 17.000 polske jøder, som hidtil har boet i Tyskland, udvises og deporteres til grænsen mellem Tyskland og Polen, hvor de fleste anbringes i flygtningelejren Zbaszyn
7. november: Den unge polske flygtning i Paris, Hershel Grynzpan, reagerer på deportationen af hans forældre ved et attentat på en tysk ambassadesekretær, Ernst vom Rath 
9.-10. november: Vom Rath dør, og det bliver signalet til Krystalnatten, hvorunder ca. 30.000 jøder arresteres og sendes i kz-lejre. Jødiske forretninger ødelægges og synagoger nedbrændes. Ca. 100 jøder bliver dræbt
10. november: Italien indfører antisemitiske racelove
12. november: Nazisterne pålægger de tyske jøder en bod på 1 milliard rigsmark for ødelæggelserne under Krystalnatten.
En strøm af anti-jødiske forordninger iværksættes, og "ariseringen" af jødiske virksomheder tager fart. Jøder i kz-lejre får besked på, at de kan løslades, hvis de forlader Tyskland inden 24 timer
15. november: Jødiske børn udelukkes fra tyske skoler
December: Jøder må ikke længere køre bil. 
Tvangssalg af jødiske virksomheder tager fart.
Jøder må ikke længere studere eller undervise ved universiteterne

1939

Januar: Alle jødiske organisationer bliver opløst ved lov.
Jøder må ikke arbejde i sundhedssektoren
24. januar: Göring etablerer et centralt emigrationskontor for jøder
30. januar: Hitlers taler i Rigsdagen og truer med, at en verdenskrig vil indebære "tilintetgørelsen af den jødiske race i Europa"
21. februar: Tyske jøder skal aflevere smykker og ædelmetaller
15. marts: Tyskland besætter Böhmen og Mähren i Tjekkoslovakiet
29. juni: Omkring 400 sigøjnerkvinder fra Østrig sendes til kz-lejren Ravensbrück
27.-28. april: Tyskland opsiger ikke-angrebspagten med Polen
23. august: Tyskland og Sovjetunionen underskriver ikke-angrebspagt
1. september: Der indføres udgangsforbud for tyske jøder efter kl. 21.00

1. september: Tyskland invaderer Polen, hvor der lever over tre millioner jøder. I kølvandet følger tyske indsatsgrupper, som nedskyder medlemmer af den polske elite, herunder præster, akademikere og jøder.
3. september: 2. verdenskrig bryder ud med Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland
17. september: Sovjetunionen besætter den østlige del af Polen
20. september: Forbud mod at jøder ejer radioapparater

21. september: SS-officeren Reinhard Heydrich beordrer samtlige jøder i Polen og Tjekkoslovakiet samlet i ghettoer
28. september: Tyskland og Sovjetunionen deler Polen i en vestlig (tysk) del og en østlig (sovjetisk) del
7. oktober: Tvangsforflyttelse af jøder til Lublin distriktet i Polen
8. oktober: Den første jødiske ghetto, Piotrkow, etableres i Polen
23. november: Alle jøder i Generalguvernementet (område mellem det tyske og sovjetisk besatte Polen under SS-administration) skal på tøjet bære en davidsstjerne. Påbudet udstrækkes fra 1941 til at gælde Tyskland og alle tysk besatte lande, med undtagelse af Danmark.
December: Alle polske jødiske mænd mellem 14 og 60 år udskrives til tvangsarbejde
2. december: Eutanasi-programmet (medlidenhedsdrab) iværksættes i Tyskland

1940

Januar: De første forsøg med at gasse mentalt syge finder sted på tyske institutioner
24. januar: Al jødisk ejendom i Generalguvernementet registreres med henblik på konfiskation
9. april: Tyskland invaderer Danmark og Norge
30. april: Den jødiske ghetto i Lodz lukkes af for omverdenen. 160.000 jøder spærres inde
10. maj: Tyskland invaderer Holland og Belgien
20. maj: Kz-lejren Auschwitz oprettes i Polen
14. juni: Tyskerne marcherer ind i Paris
18. juni: Hitler præsenterer Italiens diktator Mussolini for en plan om at deportere Europas jøder til øen Madagascar ud for det sydlige Afrika
Oktober: Jøderne i Warszawa samles i en ghetto
3. oktober: Der indføres særbestemmelser for jøder i den tysk besatte del af Frankrig
22. oktober: Registrering af jødiske virksomheder i Holland
28. oktober: Registrering af jødisk ejendom i Belgien
15. november: Warszawas ghetto lukkes af for omverdenen

1941

1.marts: Himmler inspicerer byggeriet i Auschwitz og beordrer en yderligere lejr, Birkenau, opført. Samtidig tillader han kemivirksomheden I.G. Farben at anvende fanger til opførelsen af en fabrik i nærheden af Auschwitz
22. marts: Sigøjnerbørn og "farvede" børn udelukkes fra de tyske skoler
30. marts: Hitler informerer tyske generaler om, at den forestående krig mod Sovjetunionen vil være "en tilintetgørelseskrig"
6. april: Tyskland invaderer Jugoslavien og Grækenland
24. april: Lublin ghettoen lukkes for omverdenen
22. juni: "Operation Barbarossa": Tyskland invaderer Sovjetunionen.
Indsatsgrupper påbegynder massedrab i den østlige del af Polen.
23. juni: Indsatsgrupper iværksætter massedrab i Sovjetunionen
1. juli: Indsatsgrupper indleder operationer i Bessarabien. 160.000 jøder myrdes i løbet af to måneder
20. juli: Ghettoen i Minsk etableres
31. juli: Rigsmarskal Hermann Göring befuldmægtiger SS-sikkerhedschef Reinhard Heydrich til at forberede "den endelige løsning af jødespørgsmålet"
1. september: Nazisternes eutanasi-program afsluttes officielt. Programmet har da kostet ca. 70.000 handikappede livet
1. september: Alle tyske jøder over 6 år skal bære den gule davidsstjerne
3. september: De første forsøg med gasning af russiske krigsfanger udføres i Auschwitz
5. september: Jødiske ghettoer etableres i Vilnius
18. september: Jøder skal søge om tilladelse til at benytte offentlige transportmidler
29.-30. september: 33.771 jøder fra Kiev myrdes ved Babi Jar-kløften
15. oktober: Det forbydes jøder fra Tyskland og tysk besatte lande at udvandre
15. oktober: De første deportationer af tyske og østrigske jøder til ghettoer østpå 
25. oktober: Adolf Eichmann godkender brugen af mobile gaskamre
1. november: Opførelse af udryddelseslejren Belzec i Polen påbegyndes
24. november: "Mønsterghettoen" Theresienstadt i Tjekkoslovakiet etableres
30. november: 30.000 jøder i Riga arresteres og nedskydes
6. december: Sovjetiske styrker indleder modoffensiv ved Moskva
7. december: Japanerne angriber Pearl Harbor, og USA går ind i krigen
8. december: Gasning af jøder påbegyndes i udryddelseslejren Chelmno i Polen
11. december: Tyskland erklærer USA krig
22.-31. december: 33.500 jøder myrdes i Vilnius ghettoen

1942 

16. januar: 10.000 jøder sendes fra Lodz ghettoen til udryddelseslejren Chelmno
20. januar: Wannsee-konferencen afholdes. Her planlægges detaljerne i "den endelige løsning på det europæiske jødespørgsmål"
15. februar: Første gasning af jøder med Zyklon B finder sted i Auschwitz-Birkenau
24. februar: Yderligere 30.000 jøder fra Lodz ghettoen sendes til Chelmno
17. marts: Belzec udryddelseslejren indvies
20. marts: To gaskamre i Auschwitz-Birkenau tages i brug
26. marts: 58.000 slovakiske jøder deporteres
28. marts: Første transport af franske jøder til Auschwitz
April-maj: Opførelse af udryddelseslejren Sobibor
Maj: Første massedrab i Sobibor
18. maj: New York Times rapporterer, at tyskerne har skudt mere end 200.000 jøder
27. maj: Tjekkisk modstandsbevægelse dræber Reinhard Heydrich
2. juni: BBC rapporterer, at 700.000 jøder er dræbt i Polen
2. juni: Første deportation af tyske jøder til Theresienstadt
12. juni: Tyske jøder tvinges til at aflevere alle elektriske apparater, cykler og skrivemaskiner
1. juli: Jødiske børn i Tyskland forbydes at modtage undervisning
7. juli: Heinrich Himmler diskuterer sterilisation af jødiske kvinder med tyske læger og stiller fangerne i Auschwitz til rådighed for medicinske eksperimenter
15.-16. juli: Første transport af hollandske jøder til Auschwitz
16.-18. juli: Fransk politi arresterer 13.000 statsløse jøder i Paris. 9.000, inkl. 4.000 børn, deporteres til Auschwitz
19. juli: Himmler beordrer alle jøder i Generalguvernementet udryddet inden udgangen af året
22. juli: Udryddelseslejren Treblinka står færdig, og massedeportationer fra Warszawas ghetto til lejren iværksættes
28. oktober: Første transport af jøder fra Theresienstadt til Auschwitz
26. november: De norske jøder deporteres til Auschwitz
17. december: De allierede fordømmer massedrabene og stiller i udsigt, at gerningsmændene vil blive straffet efter krigen

1943

18. januar: Væbnet opstand i Warszawa ghettoen
2. februar: Russerne besejrer tyskerne ved Stalingrad
26. februar: De første sigøjnere fra Tyskland transporteres til Auschwitz-Birkenau, hvor de anbringes i en særlig sigøjnerlejr
20. marts: Første deportationer af jøder fra Saloniki til Auschwitz
19. april: Opstanden i Warszawas ghetto
8. maj: Lederne af opstanden myrdes, og ghettoen ryddes
8. juni: 3.000 jødiske børn fra Holland og deres mødre deporteres til Sobibor og gasses ved ankomsten
21. juni: Himmler beordrer alle ghettoer i de besatte områder af Sovjetunionen ryddet
28. juni: Fire nye gaskamre med tilhørende krematorier tages i brug i Auschwitz-Birkenau
2. august: Opstand i udryddelseslejren Treblinka
3. september: Belgiske jøder arresteres med henblik på deportation til Auschwitz
23. september: Ghettoen i Vilnius ryddes
1 oktober: Jødeaktionen i Danmark indledes. 481 jøder tages til fange og deporteres til Theresienstadt
Oktober-november: 7.000 jøder fra Danmark reddes til Sverige
14. oktober: Opstand i udryddelseslejren Sobibor. Lejren lukkes
18. oktober: 1.000 jøder fra Rom deporteres til Auschwitz
21. oktober: Ghettoen i Minsk ryddes

1944

 19. marts: Tyskland besætter Ungarn
16. april: De ungarske myndigheder registrerer jøderne og konfiskerer deres ejendom
15. maj: Massedeportationer af de ungarske jøder til Auschwitz-Birkenau påbegyndes. Da den ungarske regering den 7. juli standsede transporterne, var der deporteret 437.000 af Ungarns ca. 800.000 jøder. I alt blev 550.000 ungarske jøder myrdet
6. juni: D-dag, de vest-allierede landsætter styrker i Normandiet
20. juli: Mislykket attentatforsøg på Hitler udført af tysk officer
25. juli: Den Røde Hær befrier udryddelseslejren Majdanek
2. august: Sigøjnerlejren i Auschwitz likvideres og knap 3.000 sigøjnere gasses på én nat
7. august: Lodz ghettoen ryddes og ca. 74.000 jøder deporteres til Auschwitz-Birkenau
7. oktober: Opstand i Auschwitz
November: Gasningerne i Auschwitz ophører. For at slette sporene beordres alle gaskamre og krematorier sprængt i luften

1945

16. januar: De sovjetiske styrker befrier halvdelen af Budapest
17. januar: De sovjetiske styrker befrier Warszawa
18. januar: SS "evakuerer" Auschwitz, og størstedelen af fangerne tvinges ud på en dødsmarch mod Tyskland
19. januar: De sovjetiske styrker befrier Lodz
27. januar: De sovjetiske styrker befrier Auschwitz
1. februar: 40.000 fanger i kz-lejren Gross-Rosen tvinges ud på dødsmarch mod Tyskland
13.-14. februar: Engelske og amerikanske bombardementer af Dresden
11. april: Amerikanske styrker befrier kz-lejren Buchenwald
15. april: Engelske styrker befrier kz-lejren Bergen-Belsen
25. april: Amerikanske og sovjetiske styrker mødes ved Elben
29.-30. april: Sovjetiske styrker befrier kvindelejren Ravensbrück
30. april: Hitler begår selvmord
5. maj: Den sidste kz-lejr – Mauthausen – befries
7. og 8. maj: Tyskland kapitulerer. Krigen i Europa er slut
18. oktober: Retsopgøret mod den nazistiske top indledes i Nürnberg

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information