Kilde: Uddrag af "ordinær" sagsakt fra Den store Terror

Den anklagede blev anklaget for at have udført anti-sovjetisk propaganda, udbredt defaitistiske synspunkter ledsaget af trusler mod kommunisterne samt kritik af partiets og regeringens politik. Den anklagede nægtede sig skyldig og blev dømt til døden ved skydning.

Sagsakt nr. 24260

1. Navn: Sidorov
2. Fornavn: Vasilij Klementovitj
3. Fødselsregistreringssted og –dato: Setjevo, regionen Moskva, 1893
4. Adresse: Setjevo, distriktet Kolomenskij, regionen Moskva.
5. Stilling; ansat ved et kooperativ.
6. Fagforening: kooperativisternes fagforening.
7. Ejendomme på anholdelsestidspunktet (detaljeret beskivelse): 1 træhus, 8x 8 meter; bliktag, en delvis dækket gårdhave på 30x20 meter, 1 ko, 4 får, 2 grise, høns
8. Ejendomme i 1929: det samme plus en hest
9. Ejendomme i 1917, 1 træhus, 8x 8 meter; bliktag, en delvis dækket gårdhave på 30x20 meter, 2 lader, 2 skure, 2 heste, 2 køer, 7 får.
10. Social status på anholdelsestidspunktet: lønmodtager.
11. Militærtjeneste i zarhæren: i 1915-1956, infanterist af 2. klasse i det 6. Reg. I Turkmenistan.
12. Militærtjeneste i den Hvide Hær: ingen.
13. Militærtjeneste i Den Røde Hær: Ingen.
14. Social herkomst: jeg opfatter mig selv som søn af gennemsnitsbønder.
15. Politisk fortid: uden partitilhørsforhold.
16. Nationalitet, statsborgerskab: russer, statsborger i Sovjetunionen.
17. Medlem af R (b)KP [kommunistpartiet]: nej. 
18. Uddannelse: mellemskole.
19. Aktuel militær situation: i reserven.
20. Tidligere straffet: nej.
21. Helbredstilstand: brok.
22. Familieforhold: gift. Hustru: Anastasija Fedorovna, 43 år, kolkhos-arbejderske; datter. Nina, 24 år.

2. Uddrag af forhørsprotokollen. 

Spørgsmål: redegør for Deres sociale herkomst, Deres sociale situation og Deres ejendomsforhold før og efter 1917.
Svar: Min familie var oprindelig handelsdrivende. Indtil omkring 1904 ejede min far en lille butik i Moskva, Zolotorojskaja-gade, hvor han ifølge det, han har fortalt mig, bedrev handel uden at have nogen som helst ansatte. Efter 1904 blev min far nødt til at lukke butikken, for han kunne ikke længere konkurrere med de store forretninger. Han tog igen ud på landet, til Sytjevo, hvor han forpagtede seks hektarer jord til dyrkning og to hektarer græsgange. Han havde en ansat, en vis Gorjatvej, som igennem mange år arbejdede sammen med min far, indtil 1916. Efter 1917 beholdt vi vort landbrug, men mistede hestene. Jeg arbejdede sammen med min far indtil 1925, og efter hans død delte min bror og jeg landbruget.

Jeg erklærer mig uskyldig i alle anklagepunkter.

3. Uddrag fra anklageskriftet.

[…] Sidorov, der er fjendtligsindet over for det sovjetiske styre i almindelighed og partiet i særdeleshed, fremsagde systematisk anti-sovjetisk propaganda og erklærede for alle vinde: ”Stalin og hans bande vil ikke opgive magten. Stalin har dræbt en masse mennesker, men han vil ikke gå sin vej. Bolsjevikkerne beholder magten, anholder ærlige mennesker, og ikke engang dét kan man tale om, ellers bliver man sendt i koncentrationslejr i femogtyve år”.

Den tiltale Sidorov har erklæret sig uskyldig, med er blevet demaskeret af flere forskellige vidneudsagn. Sagen er blevet videregivet til en trojka til domsfældelse.

Underskrevet: Salakhajev, sekondløjtnant i distriktsmilitsen i Kolomenskoje.
Godkendt: Galkin. Løjtnant i Statssikkerhedstjenesten, chef for statssikkerhedsstyrkerne i distriktet Kolomenskoje.

4. Uddrag fra trojkaens domsafsigelse, 16. juli 1938.

[…] Sidorov, V. K.-sagen- Tidligere handlende, ejede sammen med sin far en butik. Anklaget for at have udført anti-sovjetisk propaganda blandt kolkhosbønderne og udbredt defaitistiske synspunkter. Ledsaget af trusler mod kommunisterne, kritik af partiets og regeringens politik.

Dom. SKYDE Sidorov Vasilij Klementovitj, konfiskere alle hans ejendomme. 
Dommen blev eksekveret den 3. august 1938.
Posthum rehabiliteret den 24. januar 1989.