Stalinismen i dag

Opgør med den sovjetiske fortid

I forbindelse med et omfattende reformprogram annoncerede den daværende sovjetiske leder, Mikhail Gorbatjov, i midten af 1980’erne, at der skulle være større åbenhed og mere folkelig deltagelse i den politiske debat i Sovjetunionen. Det blev i et vist omfang tilladt at kritisere sovjetregimet, og denne åbenhed medførte en eksplosion i kritikken af det sovjetiske styre. Som et led i processen voksede interessen for det sovjetiske styres mørke fortid, og den officielle historie skulle skrives om, så den også omfattede de mindre gode sider af sovjetstyret.

Efter Sovjetunionens sammenbrud i 1991 dalede interessen for de historiske spørgsmål. Overgangen fra stramt statsstyret planøkonomi til en friere og mindre statsstyret markedsøkonomi var ikke så smertefri som forventet, og hos de tidligere sovjetborgere tog nye bekymringer over i forhold det historiske engagement. 

Læs mere om perioden 1953-1991

Opfattelsen af Stalin i dag er blandet

Selv om interessen for opgøret med fortiden er dalende, har de tidligere sovjetborgere bestemt ikke glemt Stalin. Han udgør en stor og vigtig del af den sovjetiske historie, og mange opfatter ham i dag som en af de største ledere i Sovjetunionen/Rusland siden 1917.

I 2004 foretog det russiske analyseinstitut ROMIR en undersøgelse, hvor et repræsentativt udsnit af den russiske befolkning blev spurgt om deres holdning til Stalin. Undersøgelsen viste mange interessante resultater. På spørgsmålet om, hvem de anså for at være den mest succesfulde leder i landet siden 1917, svarede 18 pct. af de adspurgte Stalin. Stalins popularitet blev kun overgået af den daværende præsident, Vladimir Putins, som 37 pct af de adspurgte pegede på. 

Hvordan man svarer på den slags spørgsmål afhænger naturligvis af, hvordan man definerer en succesfuld leder, og hvad man husker Stalin for. Nogle vil nok mene, at Stalin var en succesfuld leder i betragtning af, at Sovjetunionen under ham oplevede store økonomiske fremskridt, og samtidig var en af de nationer, der i 2. Verdenskrig var med til at nedkæmpe nazisterne. Andre vil til gengæld mene, at en statsleder, der slog så mange mennesker ihjel, som Stalin gjorde, næppe kan kaldes for succesfuld. 

På spørgsmålet om, hvilken rolle Stalin spillede i den russiske historie, svarede 45 pct. af de adspurgte, at den overvejende var positiv. Og næsten hver 5. mente, at det var Stalin, der havde gjort landet til en stormagt. 42 pct. var kritiske over for Stalin, og vurderede, at hans rolle i den russiske historie overvejende var negativ. Hver fjerde opfattede Stalin som en blodig diktator.

Andre undersøgelser bekræfter tendensen fra ROMIRs undersøgelse; at der stadig er en meget blandet opfattelse af Stalin. Når nogle opfatter Stalin positivt, kan skyldes, at mange af dem, der var medansvarlige for den stalinistiske terror, aldrig blev retsforfulgt. Det manglende retsopgør med stalin-tiden har måske betydet, at mange tidligere sovjetborgere ikke har forholdt sig til stalinismens forbrydelser, men i stedet har fundet det nemmere at lukke øjnene og forsøge at glemme det. Dermed er det ikke sagt, at det nødvendigvis kræver et retsopgør for at forholde sig til fortidens gerninger. Men et restopgør kan være med til at skabe mere viden om forbrydelser og til at legitimisere en kritisk stillingtagen i forhold til fortiden.

Ældre og unge opfatter Stalin forskelligt

Meningsundersøgelsen fra det russiske analyseinstitut ROMIR viste, at det især er de ældre, der har en overvejende positiv opfattelse af Stalin, mens de unge hovedsageligt opfatter Stalin negativt. 

Forskellen mellem aldersgruppernes opfattelse af Stalin kan skyldes flere ting. Mange af de ældre er vokset op under sovjetregimet, i et samfund, hvor man ikke kunne kritisere staten. De er vokset op med sovjetpropagandaen, hvor Stalin blev fremstillet som den store landsfader, og har troet på denne propaganda. Desuden opfatter mange nok ældre Stalin positivt, fordi de forbinder ham med økonomisk fremskridt og Sovjetunionens stærke position på den verdenspolitiske scene. Derfor vælger mange måske at lukke øjnene for Stalins negative sider, eller også tror de simpelthen ikke på, at han var ansvarlig for terroren.

Derudover havde de fleste sovjetborgere meget store forventninger til fremtiden, da Sovjetunionen blev opløst i 1991. Men mange blev skuffede. Forandringer tager tid, og mange af de ældre føler måske, at de havde det bedre i sovjettiden. Rusland har i dag ikke Sovjetunionens fremtrædende position på den verdenspolitiske scene, og det er måske længslen tilbage til Sovjetunionens status som stormagt, der kommer til udtryk gennem en forherligelse af fortiden, hvor brutal den end har været. Når man er utilfreds med situationen i dag, kommer man nemt til at længes efter de gode gamle dage – også selv om de gamle dage ikke var så gode. Desuden spiller den økonomiske situation i landet nok en vigtig rolle. Der er i Rusland i dag større økonomiske uligheder, end der var under Stalin, og forskellen på rig og fattig er blevet større. De rige er blevet rigere, og de fattige er blevet fattige, og til sidstnævnte gruppe hører ofte de ældre. 

I modsætning til de ældre er de unge vokset op i et samfund, hvor det i langt større grad end tidligere er i orden at kritisere styret og have sin egen mening. De unge er blevet oplyst om de forfærdelige forbrydelser, der blev begået under Stalin, og de kender ikke til den frygt, som den sovjetiske befolkning levede under i årevis.