Udenlandske benægtere

Herunder finder du en liste over de mest indflydelsesrige udenlandske Holocaust-benægtere. Fælles for dem er, at de på den ene eller anden måde – i tv, radio eller på konferencer – har tiltrukket sig opmærksomhed og derfor har haft betydning for det internationale netværk af Holocaust-benægtere.

Bemærk: Denne side blev sidst opdateret i 2010

Mark Weber

Weber er direktør for Institute for Historical Review (IHR), har en mastergrad i moderne europæisk historie og er derudover redaktør af websiden www.ihr.org. Han er en dygtig debattør og ekspert i at mime de akademiske former. Inden for benægterbevægelsen er han p.t. den mest indflydelsesrige benægter og har et stort netværk. Han er bl.a. forfatter til 66 Questions and Answers to the Holocaust.
Læs mere

Ernst Zündel

Kontroversiel, tysk/canadisk forlægger på Samisdat Publications, der trykker og eksporterer antisemitisk og nynazistisk materiale. Zündel er fortaler for racehygiejne og er flere gange blevet dømt for racisme og Holocaust-benægtelse. Forfatter til The Hitler We Loved and Why.
Læs mere

Frederic Toben

Toben er Australiens mest berygtede benægter. Han har flere magistertitler og en doktorgrad i filosofi. Han er stifter af den antisemitiske benægterorganisation Adelaide Instutute. Toben er blevet anholdt flere gange i forskellige lande og er bl.a. blevet dømt for Holocaust-benægtelse og racehad.
Læs mere

David Irving

David Irving er nok den mest berømte/berygtede Holocaust-benægter i verden, og han er uden tvivl den mest historisk sofistikerede af benægterne. I 1988/89 erklærede han sig for Holocaust-benægter og fastslog, at der ikke havde fundet systematisk udryddelse af jøder sted i lejre som Auschwitz. Irving var hovedperson i en afgørende retssag mod historikeren Deborah Lipstadt, som havde skrevet, at Irving var Holocaust-benægter i en af sine bøger.
Læs mere

IHR

IHR blev grundlagt af Willis Carto og David McCalden, der ønskede, at organisationen skulle være et uddannelses-, forsknings- og informationscenter dedikeret til udbredelsen af de "sande" historiske fakta om bl.a. Holocaust og nazismen. IHR blev hurtigt anerkendt på den internationale benægterscene, bl.a. fordi IHR skabte fokus omkring benægterpåstande på nye måder.
Læs mere

CODOH

En af de største internetbaserede benægterorganisationer i USA. Websiden blev lanceret i slutningen af 1990’erne og er i dag en både kendt og omfattende benægterside. Sitet huser bl.a. et online bibliotek, et debatforum samt daglige opdateringer om nyheder inden for benægterverdenen.
Læs mere

Biskop Richard Williamson

I 2009 var biskoppen Richard Williamson en af de mest eksponerede Holocaust-benægtere. Williamson er ikke en ekstrem benægter, men på grund af sin relation til den katolske kirke er han alligevel en af de benægtere, der har afstedkommet størst opsigt og international uro.
Læs mere

Mahmoud Ahmadinejad

Ahmadinejad er Irans præsident, har været det siden 2005 og blev valgt til anden valgperiode i 2009. I 2006 var han officiel vært for den kontroversielle konference "The International Conference to Review the Global Vision of the Holocaust". Ahmadinejad er blevet en vigtig figur i benægterbevægelsen, fordi benægterne har mulighed for uhindret at udtrykke deres synspunkter og føle sig anerkendt og forstået i Iran.
Læs mere

Germar Rudolf

Germar Rudolf er en tysk kemiker og Holocaust-benægter. I 1990 blev Rudolph ansat på ph.d.-stipendium ved Max Planck Society i 1990, men i 1993 blev det annulleret, fordi Rudolf havde brugt instituttets navn til at få analyseret prøver fra gaskamre i Auschwitz-Birkenau.
Læs mere

David Duke

David Duke er en af den internationale benægterkreds’ absolutte hovedpersoner. Han er amerikansk nationalist og var også som ung politisk aktiv og promoverede racistiske og antisemitiske ideologier. Han er ekstremt dygtig til at udnytte medierne, hvor især internettet har hans fokus.
Læs mere 

Michèle Renouf

Michèle Renouf er den eneste prominente kvindelige Holocaust-benægter. Hun er tidligere skønhedsdronning, model, forfatter og fra 2001 producent af dokumentarfilm. Ifølge dr. Efraim Zuroff fra Simon Wiesenthal Centret i Jerusalem giver hun ”et pænt ansigt til en grim bevægelse.”
Læs mere

Pedro Varela

Varela er tidligere leder af CEDADE, der en spansk nynazistisk gruppe. Han er bagmand bag biblioteket Libreria Europa, der flere gange er blevet stormet af det spanske politi. I 1998 blev han dømt fem års fængsel – en dom, der senere blev nedsat markant.

Læs mere

Robert Faurisson

Pensioneret fransk professor i litterær kritik, som efter eget udsagn arbejder efter en videnskabelig metode, hvor han gør brug af dekonstruktion og litterær kritik i analyser af intern sprogbrug i historiske dokumenter. Faurisson fokuserer særligt på modsigelser i vidneudsagn og på tilbagevisning af eksistensen af gaskamre. Han har modtaget flere domme og bøder for Holocaust-benægtelse, ligesom han er blevet udelukket fra få et offentligt job i Frankrig. Kendt for sin glæde ved ”at lave rav i den”. Bl.a. forfatter til The Problem of the Auschwitz Gas Chambers, The Diary of Anne Frank: Is It Genuine? og Ah, How Sweet It Is to Be Jewish...

Harry Elmer Barnes (1889-1968)

Amerikansk historiker. En af ”revisionismens” forfædre. Barnes var protysk og argumenterede for, at Tyskland havde tabt krigen på grund af humane hensyn til den engelske befolkning. Derudover mente han, at tyskernes behandling af jøder var retfærdig, idet jøderne havde forsøgt at skade Tyskland. Bl.a. forfatter til Revisionism and Brainwashing.

Maurice Bardèche (1909-1998)

Franske Bardéche var en af de første til at benægte Holocaust. Allerede i 1947 rettede han angreb mod ”de allieredes krigspropaganda” og såede tvivl om kildematerialets ægthed. Bl.a. tvivlede han stærkt på, at gaskamrene i fx Auschwitz var blevet brugt til drab på mennesker. Bardéche fremførte i stedet den påstand, at de havde været brugt til desinficering af tøj – siden da en af Holocaust-benægternes mest sejlivede påstande. Desuden mente han, at alt, hvad der var sket mod jøderne, var deres egen skyld, fordi de var fjender af Tyskland og blev behandlet derefter.

Bradley Smith

Den amerikanske bagmand bag websiden www.codoh.com (Committee for Open Debate on the Holocaust). Dygtig til at skaffe medieopmærksomhed, bl.a. ved at få trykt annoncer i universitetsaviser mod ”tankepolitiet”, mod politisk korrekthed og for ytringsfriheden. Er bl.a. blevet interviewet i programmet ”60 Minutes” og er blevet portrætteret i Time Magazine. Udgiver nyhedsbrev og deltager i IHR-konferencer jævnligt. Bl.a. forfatter til Confessions of a Holocaust Revisionist.

Thies Christophersen (1918-1997)

Tyske Thies Christophersen er i Danmark kendt for at være blevet ”sunget ud af Sønderjylland” fra den lille by Kollund i 1994. Har særlig status inden for benægterbevægelsen, idet han opholdt sig i Ausserkommandoen Rajsko i nærheden af Auschwitz under 2. Verdenskrig, og han siger, at intet suspekt foregik i Auschwitzlejren, og at ingen jøder blev myrdet. Forfatter til bogen Die Auschwitz Lüge.

Richard Harwood/Richard Verral

Englænder, historieuddannet og tidligere redaktør af det højreekstremistiske blad Spearhead. Bl.a. Forfatter til Did Six Million Really Die?

Ahmed Rami

Svensk-marokkanske Rami er indehaver af den antisemitiske og revisionistiske webside www.radioislam.net og driver Radio Islam. Deltager i flere konferencer og har også besøgt Danmark ved flere lejligheder. Rami har været fængslet i et halvt år i Sverige dømt for ”manglende respekt for det jødiske folk.”

Arthur R. Butz

Amerikansk professor ved Massachusetts Institute of Technology, Department of Electrical and Computer Engineering. Forfatter til bogen The Hoax of the Twentieth Century fra 1976. Bogen var banebrydende inden for benægtergenren, forstået på den måde at det var første gang, en benægter forsøgte at få sit værk til at fremstå som et seriøst videnskabeligt arbejde. Butz’ bog adskilte sig først og fremmest fra tidligere publikationer ved at overholde en række regler inden for den akademiske genre: Den havde bl.a. fodnoter, bibliografi og forsøgte sprogligt at efterligne videnskabelig objektivitet.

Paul Rassinier (1906-1967)

Franskmand, tidligere kz-lejrfange og en af benægtelsesbevægelsens faderskikkelser. I 1948 offentliggjorde han den første af en række bøger, hvori han forsøgte at vise, at de overlevende fra koncentrations- og udryddelseslejrene løj. Derudover forsøgte han at bevise, at der ikke forelå nogen nazistisk politik for udryddelse af jøder, og at jøderne ikke blev dræbt, men derimod emigrerede. Forfatter til bl.a. Debunking the Genocide Myth.

Austin J. App (1902-1984)

Amerikansk professor i engelsk litteratur. Ophavsmand til otte grundsætninger, som siden er blevet nogle af de fundamentale elementer i moderne Holocaust-benægtelse, herunder: Gaskamre eksisterede ikke. Tyskland havde ikke en plan for udryddelse, men derimod evakuering af det jødiske folk. De jøder, der blev dræbt, var erklærede fjender af Tyskland. Jøderne har opfundet Holocaust for at afpresse Tyskland. Uenighed om antallet af dræbte tyder på, der ikke er videnskabeligt belæg for påstandene. Forfatter til bl.a. The Six Million Swindle.

Jürgen Graf

Direktør for det schweiziske Holocaust-benægterinstitut og tæt knyttet til amerikanske IHR. I 1998 blev han idømt 15 måneders fængsel samt en bøde for at have brudt loven mod Holocaust-benægtelse. Siden da har han forladt Schweiz og er rejst i eksil i Rusland. Forfatter til bl.a. Der Holocaust auf dem Prüfstand.

Fred A. Leuchter

Den amerikanske ophavsmand til den såkaldte Leuchter-rapport fra 1989, som tilbageviser brugen af gaskamre i Auschwitz og andre udryddelseslejre. Rapporten adskiller sig fra tidligere udgivelser med samme budskab ved at være funderet på et naturvidenskabeligt grundlag – dvs. kemisk analyse af mursten og puds fra Auschwitz. Både rapporten og Leuchter er siden blevet dømt videnskabeligt uvederhæftige, ligesom det er blevet afsløret, at Leuchter hverken er ingeniør eller gaskammerekspert, som han har påstået. Rapporten er imidlertid stadig en "klassiker” for benægterne og findes på et utal af websider.