Hvordan bruger man materiale fra internettet i en opgave?

Noget af det, der er særligt for internettet i forhold til andre medier, er, at det hele tiden ændrer sig. På nettet er det fx ofte sværere at finde navnet på forfatteren, udgivelsesdatoen og andre oplysninger om teksten end i traditionelle medier. Det betyder noget for henvisninger og litteraturlisten i en opgave.

Kildeangivelser, kildeangivelser, kildeangivelser

Det kan ikke understreges nok, at man ALTID skal huske kildeangivelser i en opgave – også når det gælder tekster eller anden information, man har fundet på internettet. Det er garanti for, at det, du skriver, ikke er noget, du har fundet på. I den henseende er der ingen forskel på fx bøger og tidsskrifter og den information, man finder på internettet. Når man skriver en opgave, er det afgørende, at man henviser til de kilder og den litteratur, man anvender, og det skal gøres sådan, at læseren uden problemer kan finde frem til dem. Hvis det ikke er muligt for censor og lærer at tjekke og efterprøve en opgaves kildehenvisninger, er materialet i princippet ubrugeligt. Husk derfor, at når du bruger citater fundet på internettet, skal du i en note henvise til litteraturlisten, hvor de nødvendige oplysninger for at finde kilden igen skal angives.

Hvordan udvælger man i et hav af kilder?

Ved søgning på nettet laver man oftest en bred søgning, eksempelvis ved søgning på ordet "holocaust". Jo flere ord man bruger i samme søgning, jo færre hits vil man få. Men det kan være lidt af en kunst at udvælge de bedste kilder, da afsendere bag en webside kan have boosted deres side, hvilket vil sige, at websidens afsendere ved betaling eller ved teknisk snilde har sørget for, at deres webside figurerer som en af de første ved søgning på et emnerelateret ord. Der er ingen garanti for, at de sider, der optræder først i en søgning på nettet, også er de mest relevante og bedst egnede til dit formål.

Hvis du er i tvivl, er det altid en god ide at spørge din lærer eller underviser. De har som regel en god fornemmelse af hvilke kilder, der er brugbare, og hvilke der ikke er. Husk, at en stor del af det at skrive en opgave går ud på at vise, at man formår at være kritisk i forhold til sin litteratur og sine kilder. 

I morgen findes teksten måske ikke…

Nettet er kendetegnet ved et stort flow af tekster. Ting, som man én dag har kunnet finde på en bestemt adresse på nettet, kan være fjernet et par dage senere. Det er derfor en god idé at udskrive de internetdokumenter, der skal bruges, besøge websiden, inden litteraturlisten er skrevet færdig, samt overveje, om siden er statisk (bliver liggende på URL’en), eller om siden er dynamisk (ændres konstant), så du måske bliver nødt til at vedlægge det udskrevne som bilag.

Hvis man i en opgave anvender en webside så intensivt, at den har afgørende betydning for opgaven, er det en god idé at kopiere og vedlægge uddrag fra websiden som bilag – men det erstatter ikke en korrekt litteraturliste. Hvis du er i tvivl om, hvorvidt du bør vedlægge siderne som bilag, så gør det, men husk kun at medtage det relevante.

Download og kopiering fra internettet

Husk, at ved download og kopiering fra nettet gælder der en række regler for, hvad man må og ikke må. Medmindre det direkte er angivet, at kopiering er lovligt, skal der en tilladelse til fra ophavsmanden, førend du kan bruge eksempelvis et billede i din opgave eller et videoklip til din præsentation. Det er dog en god tommelfingerregel, at man godt må bruge dele af fx et klip fra en film, mens det vil være ulovligt at downloade hele filmen.

DIIS – januar 2010