1941-1945

Holocaust

Nazisternes folkedrab på Europas jøder bliver kaldt Holocaust. Folkedrabet kostede seks millioner jøder livet og fandt sted mellem 1941 og 1945.

Før den tid var jøderne blevet udsat for diskrimination og forfølgelse i det nazistiske Tyskland og i de lande, der var besat af Tyskland.

Jødiske mænd afventer udvælgelse på rampen i Auschwitz © USHMM

Fakta om Holocaust

  • Omkring 6 millioner jøder døde mellem 1941 og 1945:
    • 3 millioner blev slået ihjel i udryddelseslejre
    • 1,5 millioner blev dræbt af Einsatz-grupper
    • 1,5 millioner blev dræbt ved henrettelser eller døde af sult, sygdom og af at ”arbejde til døden” i koncentrationslejre og ghettoer
  • De fleste var østeuropæiske jøder. Ca. 2,7 millioner polske og 2,1 millioner russiske jøder blev ofre for nazisternes forbrydelser