Hadefuld tale
Hadefuld tale fremstiller bestemte grupper som mindreværdige og forsøger at skabe eller forstærke fjendtlighed mellem mennesker.
Adolf Hitler, leder af Nazityskland 1933-1945. Hitlers taler indeholdte i stort omfang hadefuld tale rettet mod jøder og andre 'uønskede' grupper © USHMM
Hadefuld tale kan være udsagn, der håner, udstiller eller umenneskeliggør en gruppe mennesker fx på grund af deres seksualitet, religion eller politiske overbevisning. De nedladende eller anklagende udsagn skaber splittelse, fordi de udskiller og udstøder en gruppe mennesker. Ofte går hadefuld tale ud over svage grupper i et samfund.
Hadefuld tale skader først og fremmest de mennesker, der tales om. Den, der rammes, bliver såret, ked af det eller vred. På lang sigt kan personen opleve en følelse af mindreværd og af at være udenfor eller selv begynde at ytre sig unuanceret og hadefuldt om den modsatte part. Hadefuld tale kan også påvirke andre end det direkte offer. Nogle mennesker kan blive forført til at tro på budskabet, mens andre vil tage stærkt afstand fra det. På den måde forstærker hadefuld tale ulighed og fjendtlighed mellem mennesker og kan i værste fald resultere i diskrimination og vold.
Forbud mod hadefuld tale i Danmark?
Der findes ikke en særlig lov om hadefuld tale i Danmark. Man kan dømme personer for hadefuld tale ved hjælp af straffelovens paragraf 266b – den såkaldte racismeparagraf:
”Den, der offentligt eller med fortsæt til udbredelse i en videre kreds fremsætter udtalelse eller anden meddelelse, ved hvilken en gruppe af personer trues, forhånes eller nedværdiges på grund af sin race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller seksuelle orientering, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.”
Stk. 2. "Ved straffens udmåling skal det betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at forholdet har karakter af propagandavirksomhed.”
Skrevet af Stine Thuge, senest opdateret februar 2015
