Dokumentarfilm

  • Darfur Diaries: Message from Home, Aisha Bain, Jen Marlowe og Adam Shapiro, 2005
    Dokumentarfilm, der indeholder interviews med flygtninge, herunder kvinder, børn, bedstemødre, landmænd, rebeller og sheiker. Filmen giver et billede af den historiske og politiske kontekst for konflikten i Darfur.
  • Screamers, Carla Garapedian, 2006
    Dokumentarfilm om folkedrab og folkedrabsbenægtelse igennem historien, herunder ikke mindst i forbindelse med Darfur.
  • Diplomacy – the responsibility to protect, Boris Bertram og Rasmus Dinesen, 2006
    Dokumentarfilmen går bag om de diplomatiske forhandlinger i sikkerhedsrådet om at vedtage en resolution, der sendte fredsbevarende FN-styrker til Darfur. Instruktørerne har fået unik adgang til forhandlingerne i den måned, hvor Danmark havde formandskabet i Sikkerhedsrådet.
  • Darfur Now, Ted Braun, 2007
    En aktivistisk dokumentarfilm, der tegner et billede af nogle af folkedrabets aktører: ofre, NGO-medarbejdere og skuespillere, der kæmper for at krisen i Darfur skal stoppes.

 

 

 

 

 

 

 

 

  • The Devil came on Horseback,  Ricki Stern og Anne Sundberg, 2008
    Dokumentarfilm om folkedrabet i Darfur fortalt af en tidligere amerikansk marinesoldat der som officiel militærobservatør havde adgang til steder, som ingen journalister havde under folkedrabet. Marinesoldaten indstiller sin karriere for at vise omverden, hvilke overgreb der finder sted i landet, og for at få det internationale samfund til at handle.

 

 

 

 

 

 

Spillefilm

  • Attack on Darfur, Uwe Boll, 2009
    Filmens hovedpersoner er en gruppe amerikanske journalister, der bliver stillet over for et dilemma, da de bliver konfronteret med overgrebene, der finder sted i Darfur: skal de tage hjem og rapportere om uhyrlighederne eller skal de blive i landet og kæmpe for de mennesker, de møder?

 

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information