Artikel: "Theresienstadt og de danske jøder"

Denne baggrundsartikel er skrevet af historiker Hans Sode-Madsen, som har beskæftiget sig indgående med de danske jøder i Theresienstadt. Læs artiklen for et detaljeret indblik i lejrens funktion, baggrunden for deportationen af jøder fra Danmark og forholdene for de danske fanger i Theresienstadt.

Danske jøder befriet fra Theresienstadt © Yad Vashem

Artiklen "Theresienstadt og de danske jøder" giver et detaljeret og bredt indblik i den historiske baggrund for deportationen af jøder fra Danmark til Theresienstadt og et indblik i de forhold, som de danske fanger levede under, indtil de blev hentet af De Hvide Busser i foråret 1945. 

Artiklen belyser, hvad nazisternes tanke med oprettelsen af Theresienstadt var, og hvordan lejren fungerede under krigen. Den forklarer bl.a., hvorfor Theresienstadt var en helt særlig konstruktion, der på mange måder skilte sig ud i nazisternes omfattende ghetto- og lejrsystem. Artiklen går tæt på danskerne i lejren og ser på de betingelser, de måtte leve under. Betingelser der blev påvirket af omstændigheder og begivenheder langt uden for byens volde. Artiklen fortæller fx om organiseringen af hjælpepakker med tøj og fødevarer, der blev sendt fra Danmark til Theresienstadt, og om De Hvide Busser, der i slutningen af krigen kørte de danske fanger til sikkerhed i Sverige.

Artiklen stammer fra bogen: Hans Sode-Madsen (red.): I Hitler-Tysklands skygge. Dramaet om de danske jøder 1933-1945, Aschehoug, 2003.

Download artiklen: "Theresienstadt og de danske jøder"

NB! Artiklen anbefales særligt som baggrundslæsning til lærere, der vil arbejde med emnet i undervisningen. Artiklen kan også læses af elever i de ældre klasser eller af elever, der allerede har beskæftiget sig med Theresienstadt. Til øvrigt elevbrug er de resterende atikler under "Historisk baggrund" mere velegnede. 

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information