Flugtens pris

Salos far har svært ved at tro på rygterne om jødeforfølgelser, og familien opholder sig i deres sommerhus, da jødeaktionen bliver gennemført i København. Dagen efter læser de om det i avisen og indser, at det er for farligt at blive i Danmark.

Salo hører i slutningen af september 1943 sin mor fortælle, at besættelsesmagten planlægger at deportere de danske jøder. Moren vil gerne flygte til Sverige, men Salos far tror ikke på rygterne. Først da mange andre jøder er blevet arresteret, indser faren, at flugt er deres eneste udvej. Forud for afrejsen tager faren til København for at ordne nogle forretninger. Han kommer ikke tilbage. Salo, hans mor og søskende må tage alene af sted. De kommer med en fiskekutter til Helsingborg i Sverige. Der sidder de og venter på nyt om faren. 

Læs om flugten til Sverige og om hjælpen til de danske jøder.

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information