Om "Propagandafilmen" (6:38 min.)

Kapitlet handler om en propagandafilm, som tyskerne vælger at lave for at forevige illusionen om Theresienstadt som et rart sted at være. Filmen bliver optaget i forbindelse med kommissionens besøg og præsenterer lejren som et sted, hvor bl.a. børn har det rigtig godt: De får god mad, går i skole, opfører musicalen "Brundibár" og leger frit i lejren. Men virkeligheden er en ganske anden: Efter optagelserne bliver både instruktøren samt næsten alle de børn, der har medvirket i filmen, sendt 'i transport' til Auschwitz. I kapitlet fortæller Salle om sin særlige rolle under filmoptagelserne: Han var lysmand og medvirker også selv et sted i filmen.  

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information