Operation Barbarossa
Kodenavn for det tyske angreb på Sovjetunionen
Angrebet begyndte 22.6.1941. Med angrebet brød Tyskland ikke-angrebspagten med Sovjetunionen. Hitlers plan var at "slå Sovjetrusland i et hurtigt felttog" og byggede på en forventning om, at det kommunistiske system ville bryde sammen, når det kom under militært pres; men tyskerne undervurderede både sammenhængskraften i Sovjetunionen og USA's vilje til at støtte Stalin med forsyninger.
De tyske mål med operation Barbarossa var meget vidtgående: udslettelse af Sovjetunionen som stat og af de befolkningslag, der bar det kommunistiske system, kolonisering og ”germanisering” af de europæiske dele af Sovjetunionen og etnisk udrensning af en betydelig del af den slaviske befolkning samt total udslettelse af jøderne.
Det var historiens største angrebshær, Tyskland sendte ind i Sovjetunionen, men den var dårligt forberedt og kom hurtigt til at mangle brændstof, ammunition og andre forsyninger. Da angrebet betød, at Tyskland nu førte en tofrontskrig – både i øst og vest – kom Tyskland også hurtigt til at mangle soldater. Det forsøgte man at råde bod på ved at optage kollaboratører i Waffen-SS og andre enheder, også danske frivillige. Slaget ved Stalingrad i vinteren 1942/43 anses for nederlaget i operation Barbarossa og det afgørende vendepunkt i 2. Verdenskrig.