Gulag-fangelejre og deportationer

Sovjetunionen udviklede sig i løbet af Josef Stalins regeringstid fra cirka 1928 til 1953 til et diktatorisk regime. Alle de mennesker, som sovjetregimet opfattede som sine fjender, skulle fjernes fra samfundet, og millioner af sovjetborgere fra alle dele af samfundet blev deporteret til fjerne egne af Sovjetunionen eller sendt i fangelejr.

Stalin skabte et gigantisk netværk af fangelejre, som er kendt under betegnelsen Gulag. I sin storhedstid bestod Gulag af tusindvis af lejre, og man regner med, at mere end 20 millioner mennesker passerede gennem de sovjetiske fangelejre i løbet af Stalins tid ved magten. 

Gulag var på mange måder en central del af det stalinistiske regime. Lejrene varetog afstraffelsen af fangerne, og skulle gennem hårdt arbejde gøre dem til gode sovjetborgere. Fangernes arbejdskraft skulle udnyttes mest muligt, og fangerne blev derfor brugt som slaver ved mange af Stalins enorme byggeprojekter, samt til arbejdet omkring udvindingen af Sovjetunionens naturressourcer. Lejrene var på den måde en central del af den sovjetiske økonomi. 

Lejrene var placeret i forbindelse med fangernes arbejde, hvilket betød, at de fleste lejre lå i de mest øde og barske egne af Sovjetunionen, hvor forekomsten af naturressourcer var størst. Forholdene i lejrene var umenneskelige, og med op til 16 timers arbejde i det barske klima overlevede kun de stærkeste fanger Gulag.