Artikler om Oktober '43

Natten mellem d. 1. og d. 2. oktober 1943 gennemførte den tyske besættelsesmagt aktionen mod de danske jøder. Holocaust var kommet til Danmark. I ugerne der fulgte flygtede tusindevis af danske og herboende jøder til det neutrale Sverige, hvor de blev indtil krigens afslutning. Med hjælp og støtte fra andre danskere lykkdes det 95 % af den dansk-jødiske befolkning at redde livet. Men det hører med til historien, at over 10% af de jødiske børn blev efterladt i Danmark, da deres forældre måtte flygte, og at mange flygtninge led under den psykiske belastning ved flugten og eksiltilværelsen.