Dokumentarfilm

  

  • S21 – The Khmer Rouge Killing Machine, Rithy Panh, 121 minutter, 2003.
    Fransk dokumentarfilm med engelske undertekster om det berygtede cambodjanske torturfængsel Tuol Sleng. Viser et møde mellem tidligere fanger og betjente i fængslet. De tidligere fangevogtere var kun 12 år gamle, da de udførte deres brutale gerninger imod deres landsmænd.
     
  • Deacon of death – looking for justice in today’s Cambodia, Jan van den Berg og Willem van de Put, 64 minutter, hollandsk, 2004.
    En cambodjansk kvinde møder den mand, der er ansvarlig for hendes families død under de Røde Khmeres regime. Hun begynder at indsamle bevismateriale mod ham for at få ham dømt for hans forbrydelser. En film om godt og ondt, hævn, straf og tilgivelse.
     
  • Bophana - En Cambodjansk tragedie, Rithy Panh, 59 minutter, 1996.
    Individuel kærlighed var forbudt under Khmer Rouge. Bophana og Ly Sitha trodsede reglerne og sendte glødende kærestebreve til hinanden, indtil de i 1976 blev arresteret og sendt til det berygtede torturcenter Tuol Sleng. Via citater fra brevene og vidneudsagn fra Ly Sithas mor, tidligere fangevogtere og andre overlevende fortælles historien om Cambodjas tragiske skæbne.
     
  • The Khmer Rouge rice fields – the story of rape survivor Tang Kim, Youk Chang, 30 minutter, cambodjansk, 2004.
    Tang Kim var offer for voldtægt under de Røde Khmeres styre i Cambodja. I dokumentarfilmen fortæller hun sin historie og beretter om frygt, had og forsøget på at forlige sig med fortiden. Med udgangspunkt i Tang Kim viser filmen en anden side af historien om de Røde Khmerer og giver stemme til tusindvis af andre ofre.
     

Spillefilm

  • The Killing fields, Roland Joffé, 136 minutter, 1984. 
    God, men barsk spillefilm, der bygger på autentiske begivenheder, om undertrykkelse af menneskerettigheder og folkedrab i Kampuchea efter De Røde Khmerers magtovertagelse i 1973.

 

 
Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information