Folkedrabets ophør?
Det irakiske regime indstillede i september 1988 Anfal-kampagnen mod landets kurdiske befolkning ved at give amnesti til kurderne. Saddam Hussein var nu overbevist om, at han havde knust al væsentlig kurdisk modstand. Den hårdhændede behandling af kurderne havde på det tidspunkt kostet mere end 80.000 kurdere livet og fordrevet op imod en million mennesker fra deres hjem.
Irakisk soldat i byen Kirkuk, 1988 © UN Photo by John Isaac.
Amnesti til kurderne
Den 6. september 1988 erklærede styret i Bagdad, at alle kurdere både i og udenfor Irak fik amnesti. Dette var et klart udtryk for, at Saddam Hussein nu anså kampen mod de kurdiske oprørere for vundet. Amnestien betød, at både de kurdere, som var blevet deporteret til andre dele af Irak, og de kurdiske flygtninge i Tyrkiet og Iran, formelt set kunne vende hjem. I virkeligheden fik flygtningene dog ikke lov til at vende tilbage til deres hjemegn, men blev i stedet henvist til genbosættelseslejre i Nordirak, hvor de fik anvist et stykke jord, som de fik forbud mod at flytte fra. Det var de samme lejre, hvortil mange var kommet under folkedrabet. Desuden betød amnestien, at fængslede Anfal-ofre skulle løslades. Mange fanger blev løsladt, og de blev sammen med de tilbagevendte flygtninge indkvarteret i lejre. Der findes imidlertid flere eksempler på fanger, som ikke blev frigivet, og efterfølgende blev skudt ved massehenrettelser.
Yunis historie
I august 1988 fik rygter om amnesti den 19-årige kurdiske oprørssoldat, Yuni, til at overgive sig til de irakiske myndigheder. Han blev først overført til sikkerhedstjenestens hovedkvarter og herefter til en militærlejr, hvor han begge steder blev udsat for tortur og timelange forhør. Den 6. september kom nyheden om amnesti til alle kurdere, men intet ændrede sig for Yuni. Han blev fortsat udsat for tortur, eksempelvis med slag med elektriske kabler, og otte dage efter amnestiens offentliggørelse blev Yuni sammen med 180 medfanger ført til et øde sted. Fangerne blev én efter én hevet ud af bussen, og det sidste Yuni husker er, at han blev slået i hovedet med en skarp genstand. Da han kom til sig selv, vågnede han op i en massegrav, hvor han var halvt tildækket af sand. Det lykkedes Yuni at flygte.
Fortsatte forfølgelser af kurderne
Selv om Anfal-kampagnen ophørte som militær operation den 6. september 1988, ophørte logikken bag forfølgelserne ikke med at eksistere blandt magthaverne. Kurderne blev fortsat opfattet og behandlet som andenrangs irakere, og der er eksempler på, at landsbyer blev ødelagt efter amnestiens indførelse. Det endelige bevis på, at Saddam Hussein mente, at ”det kurdiske problem” var løst, kom da han i april 1989 fratog al-Majid ansvaret for Nordirak og sende ham videre til andre opgaver.