Sovjetiske soldater i Østprøjsen

Da den sovjetiske hær i vinteren 1944-45 invaderede tysk territorium, gik soldaterne flere steder amok og begik, udover at plyndre og hærge, også utallige voldtægter og drab. I Østprøjsen, der var det første tyske område, som blev erobret, døde op mod 100.000 civile, enten fordi de blev dræbt eller fordi den sovjetiske besættelsesmagt ikke gav dem mad og medicin. 

Voldtægt af kvinder og drab på tilfangetagne tyske soldater var yderst udbredt, mens drab på børn og kvinder forekom mindre hyppigt. Der var også stor forskel på de sovjetiske soldaters reaktion i mødet med den tyske civilbefolkning. 

Typisk har man forklaret volden med en hævntrang hos soldaterne. Den Røde Hær havde under fremrykningen i de tidligere tysk besatte områder i Sovjetunionen set sporene af tyskernes hærgen, og de nazistiske forbrydelser havde været genstand for en omfattende dækning i den sovjetiske presse. 

Andre har peget på, at soldaterne, der ofte havde kæmpet i flere år uden orlov og under ekstremt barske betingelser, simpelthen havde brug for at ”løbe hornene af sig”. Det kan også være en pointe, at der eksisterede et sovjetisk ønske om at indlemme Østprøjsen i Sovjetunionen, og en etnisk rensning af området gennem terror kan have været et bevidst forsøg på at drive de tyske indbyggere mod vest. 

Lev Kopelev, der som ung var officer i den Røde Hær, har givet en gribende beretning om den Røde Hærs fremfærd i Østprøjsen. Kopelev var brændende stalinist og troede, at den Røde Hær kom til Østprøjsen for at udbrede socialismen og frelse den tyske arbejderklasse fra ”kapitalistlakajen Hitler”. I stedet blev han vidne til, at menige og officerer plyndrede løs, kvinder blev voldtaget, og grupper af civile blev skudt på stedet. 

Kopelev var jøde og var klar over, at nazisterne havde udryddet alle de sovjetiske jøder, de kom i nærheden af samt mange andre sovjetborgere. Alligevel kritiserede han, det han så, og greb ind, når han kunne. Han fandt det ikke foreneligt med den Røde Hærs ære, at man opførte sig, lige som nazisterne havde gjort. Han argumenterede endvidere over for sine kammerater med, at det ville blive sværere at vinde krigen, hvis de tyske soldater ikke turde overgive sig af frygt for at blive skudt. Han tog også afstand fra enhver ødelæggelse af tysk ejendom, fordi det ville være bedre at fordele det blandt sovjetborgerne som erstatning for det, tyskerne havde taget. 

Nogle soldater var lydhøre over for Kopelevs synspunkter, andre var ikke, og specielt Kopelevs chef tog hans kritiske ytringer om den Røde Hær meget ilde op. Han anklagede Kopelev for at bagvaske hæren og fik ham arresteret. Kopelev blev beskyldt for ”borgerlig humanisme” og dømt til 10 år i arbejdslejr.

Af: Niels Bo Poulsen, ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier.