Kilde: Undervisningsbøger om koncentrationslejren Jasenovac i Kroatien under 2. Verdenskrig

Nedenstående uddrag stammer fra henholdsvis kroatiske og serbiske skolebøger i faget historie og omhandler forholdende i koncentrationslejren i Jasenovac under 2. Verdenskrig.

Kroatisk version:

Magtstrukturen

"[…] Ustaša-regimet efterlignede i mangt og meget de fascistiske regimer i Tysk­land og Italien. I NDH var der således ikke politiske partier, og ustaša-be­vægelsen var den eneste politiske organisation. Ud over de regulære dom­stole fandtes der i NDH også standretter, der oftest dømte de ankla­ge­de til døden. Der blev også oprettet koncentrationslejre (Danica ved Ko­priv­ni­ca, Tenja ved Osijek, Jadovno ved Gospić). Til disse lejre førte man jø­der, sigøjnere og serbere, men også mange kroater, der ikke acceptere­de ustašas handlinger eller sympatiserede med kommunisterne. Den stør­ste koncentrationslejr var Jasenovac (ved Novska), hvor omkring 80.000 men­nesker blev dræbt. Ustaša-regimet forfulgte også tilhængere af HSS [Det kroatiske bondeparti]. Maček selv blev arresteret og sad nogle må­ne­der i Jasenovac-lejren. Ustaša overtog den nascistiske racepolitik og fulgte dens praksis, hvorved de dræbte et stort antal uskyldige mennesker.“

Serbisk version:

Ustasjas dødslejre

”Det mest berygtede middel, som ustaša anvendte for at fastholde sin magt, var helt givet koncentrationslejrene. Allerede i april 1941 oprettede usta­ša en lejr i Koprivnica, og den følgende måned det samme i Stara Gradiš­ka. I lejren herskede der utålelige forhold: der var ikke noget vand, maden var meget dårlig, folk døde i hobetal af tyfus og dysenteri. Ifølge ufuld­stæn­di­ge oplysninger, døde 75.000 mennesker i denne lejr under krigen. En sær­lig us­taša-”specialitet” var lejre for børn, hvilket ikke engang nazisterne prak­ti­se­rede. Der blev organiseret børnelejre i Stara Gradiška, Sisak, Jastre­bar­ski, Novska og andre steder. Gennem disse lejre passerede 72.000 børn, og omkring 55.000 blev dræbt. De internerede børn var hovedsagelig af ser­­bisk nationalitet.

Serberne led mest i lejren Jasenovac, som blev oprettet i september 1941. Ja­senovac var en kolossal dødsfabrik, hvor der blev anvendt de mest bru­ta­le metoder til likvidering af folk. Udover udmattende arbejde blev lejr­fan­gerne udsat for hård tortur. Ofrene blev begravet i fællesgrave, kastet i Sa­va eller brændt i krematorier. Ifølge pålidelige tyske kilder omkom om­kring 500.000 mennesker i Jasenovac, hovedsageligt serbere, jøder og si­gøj­nere.”