Kilde: Uddrag af Alija Izetbegovic’s ”Den islamiske deklaration"
Uddraget er fra Alija Izetbegovic’s ”Den islamiske erklæring” trykt i 1970 og genoptrykt i 1990. Izetbegovic blev i 1983 fængslet for sine synspunkter udtrykt i deklarationen. Deklarationen omhandler Islams placering og forholdet til den vestlige verden.
”Den deklaration som vi i dag præsenterer for offentligheden er ikke obligatorisk læsning, som skal demonstrere for udlændinge eller tvivlere Islams overlegenhed over noget bestemt system eller noget bestemt filosofisk skole.
Den er bestemt for muslimer som ved, hvor de hører til, og hvis hjerter klart fortæller dem, hvilken side de står på. For sådanne er deklarationen en opfordring til at forstå de uundgåelige konsekvenser af det, som deres kærlighed og tilhørsforhold binder dem til.
Det gærer i hele den muslimske verden, den er i en tilstand af ændring. Uanset hvilken form den ender med at tage, når de første virkninger af disse forandringer bliver mærkbare, så er en ting sikker: Det vil ikke længere være den verden, man kendte i første halvdel af dette århundrede. Passivitetens og stagnationens epoke er for altid forbi.
Alle prøver at drage fordel af denne tid præget af bevægelse og forandring, især fremmede magter, både i øst og vest. I stedet for deres hære bruger de nu ideer og kapital, og de forsøger gennem en ny form for indflydelse endnu engang at nå det sammen mål: at sikre deres tilstedeværelse og holde de muslimske nationer i en tilstand af åndelig hjælpeløshed og materiel og politisk afhængighed.
Kina, Rusland og de vestlige lande skændes om hvem af dem der vil udstrække deres formynderskab over hvilke dele af den muslimske verden. Det er en nyttesløs strid. Den islamiske verden tilhører ikke dem, men de muslimske folk.
En verden af 700 millioner mennesker med enorme naturressourcer, som indtager en førsteklasses geografisk position, som er arving til kolossale kulturelle og politiske traditioner og bærer af levende islamisk tænkning, kan ikke længere forblive i en tilstand af feudal underordning. Der er ingen magt som kan hindre den nye muslimske generation i at sætte en stopper for denne anormale tilstand.
I denne overbevisning erklærer vi over for både venner og fjender, at muslimer er besluttet på at tage den islamiske verdens skæbne i deres egne hænder og ordne denne verden i overensstemmelse med sin egen vision. […]”