Kilde: Stalin-tale om industrialisering 1930

Stalin taler her om nødvendigheden af at omdanne Sovjetunionen til et industrisamfund på rekordtid.

Uddrag af : Om Industriledernes Opgaver – Tale paa den socialistiske Industris Funktionærers første Unionskonference 4. Februar 1931.

Man spørger undertiden, om det ikke er muligt at sagtne Tempoet en Smule, at holde ugen paa bevægelsen. Nej, Kammerater, det er ikke muligt! Tempoet maa ikke sættes ned! Tværtimod, det maa sættes op alt efter Kræfter og Muligheder. Det kræver vore Forpligtigelser overfor USSR’s Arbejdere og Bønder af os. Det kræver vore Forpligtigelser overfor Arbejderklassen i hele Verden af os. 

At sætte Tempoet med betyder stadig at være tilbagestaaende. Og de, der er tilbagestaaende, bliver slaaet ned. Men vi vil ikke slaaes ned. Nej, det vil vi ikke! Det gamle Ruslands Historie bestod blandt andet i, at det, fordi det var tilbagestaaende, stadig blev slaet. […]

I fortiden havde vi ikke og kunde ikke have noget Fædreland. Men nu, da vi har styrtet Kapitalismen, og Arbejderne har Magten hos os, har vi et Fædreland, og vi vil beskytte dets Uafhængighed. Ønsker I, at vort socialistiske Fædreland skulde miste sin Uafhængighed? Hvis I ikke ønsker noget saadant, maa I med kortest Frist likvidere dets Tilbagestaaenhed og udvikle et virkeligt bolsjevikisk Tempo i Opbygningen af dets socialistiske Økonomi. […] 

Vi er 50 eller 100 Aar bagefter de fremskredne Lande. Vi maa tilbagelægge denne Strækning paa 10 Aar. Enten gør vi det, eller vi bliver knust. […]

Paa højst 10 Aar maa vi tilbagelægge den Strækning, som vi er bagefter Kapitalismens fremskredne Lande. Vi har alle ”objektive” Muligheder for det. Der mangler blot Evne til rigtigt at udnytte disse Muligheder. Og det afhænger af os selv. Kun af os selv! Det er paa Tide, at vi gør Ende paa det raadne Standpunkt med Ikke-indblanding i Prrroduktionen. Det er paa Tide at tilegne sig et andet og nyt Standpunkt, der passer til vor Periode: at blande sig i alt. Hvis du er Direktør for en fabrik, saa bland dig i alting, træng ind i alle Enkeltheder, lad intet undgaa din Opmærksomhed […].