Kilde: Dramatiske øjeblikke – artikel fra Politiken, oktober 1946
Artikel af Politikens daværende udsendte medarbejder Henrik V. Ringsted, skrevet i reportagelignende form, hvilket gør begivenheden nærværende for læserne dengang såvel som for os i dag. Henrik V. Ringsted var Journalist og forfatter, og blev i 1945 den første modtager af Cavlingprisen.
”Dramatiske Øjeblikke, da de 12 Dødsdomme faldt
En for en førtes de ind for at erfare deres Skæbne: 12 henrettes ved Hængning, 7 fængselsstraffe og 3 frifindelser.
Den russiske Dommer afgav Dissens mod Frifindelserne af Schacht, v. Papen og Fritsche og mod Hess’ Fængselsstraf
Frygt for Konsekvenserne af Frifindelserne
Af Henrik V. Ringsted
”Politiken”s udsendte Medarbejder
Nürnberg, Tirsdag.
DØDEN ved Hængning…..
Tolv gange udtalte Lord Justice Sir Geoffrey Lawrence i Dag disse Skæbnesvangre Ord med den jævne klare Stemme, som vi er blevet saa fortrolige med gennem de sidste 10 Maaneder.
12 af 22 anklagede: Göring, Rippentrop, Keitel, Kaltenbrunner, Rosenberg, Frank, Frick, Streicher, Sauckel, Jodl, Seyss-Inquart og Bormann dømtes til Døden ved Hængning.
Hess, Funk og Raeder idømtes livsvarigt Fængsel.
Speer og Schirach fik 20 Aars, Neurath 15 Aars og Dönitz 10 Aars Fængsel.
Tre af de anklagede frikendtes og forlod efter Formiddagens Retsmøde den internationale Militærdomstol som Frie Mænd: Schacht, von Papen og Fritzsche.
Den russiske Overdommer, General Nikitsjenko nedlagde Prostest mod Frifindelserne saavel som mod Hess’ Fængselsstraf og Gaarsdagens Frifindelser af Generalstaben, Rigskabinettet og SA. Protesten oplæstes efter Domsforkyndelsen og tilføjedes Rettes Protokol som bilag.
Dødsstilhed i Retten
Der var dødstille i Retten, da de individuelle Domme blev forkyndt. Efter Formiddagens Retsmøde, som først sluttede Kl. 14, og hvorunder de fire Hoveddommere skiftedes til at oplæse de individuelle Domsbegrundelser, omringedes Retslokalet af riffelbevæbnede amerikanske Tanksoldater med skinnende blanke Staalhjelme. Teknikkere gik i Gang med at demontere alle Fotografiapparater og Filmkammeraer i Retssalen.
Præcis Kl. 14.50 defilerede de seks Dommere med sorte Kapper og to russiske militærdommere i Uniform for sidste Gang gennem den internationale Militærdomstols Lokale og tog Plads paa Dommersædet over for den tomme Anklagebænk.
»I Overensstemmelse med den internationale Militærdomstols Statut Artikel 27 vil Dommene over de Anklagede, som er fundet skyldige, nu blive forkyndt,« begyndte Sir Geoffrey Lawrence.
»Anklagede Hermann Göring - «
Panelskydedøren gled til Side med en sagte Skurren, som var den eneste Lyd i den tætpakkede Retssal. Göring kom til Syne mellem to Militær-politisoldater. Han førtes til Mikrofonen midt paa Anklagebænken, satte den paa Hovedet og indtog den militære Retsstilling.
»Anklagede Hermann Wilhelm Göring…« begyndte Retspræsidenten. Men han kom ikke længere. Göring rystede paa Hovedet, slog ud med Hænderne og pegede paa Hovedtelefonen. Oversættelsen kom ikke igennem fra det automatiske Tolkesystem.
Fire, fem Teknikere, som stod parat i Salens Baggrund, styrtede mod Anklagebænken. En af dem klatrede over Skranken og begyndte febrilsk at lede efter Fejlen. Faa Minutter efter var Apparatet atter klart.
»Anklagede Hermann Wilhelm Göring. I Henhold til de Anklagepunkter, i hvilke De er kendt skyldig, dømmer den internationale Militærdomstol Dem til Døden ved Hængning.«
Ikke en Mine fortrækkes i Görings furede og hærgede Ansigt. Hurtigt smyger han Hovedtelefonen af, slænger den fra sig, snurrer rundt paa Hælen og løber, næsten dykker ind i den skærmende Elevatorfordybning.”