Kilde: Bosnisk kroat Mrs. Mara Papic’s vidneudsagn

SP. Indtil krigen brød ud boede du i Poculica. Fortæl os boede muslimer og kroater sammen i Poculica?
SV. Ja. Moskeen var lige herovre, og så var der kroaterne og her ovre boede muslimerne og kroaterne. Fra mit hus, dernede, boede der flere kroater. Så blandet var det ikke.
SP. Hvilket forhold havde du til dine muslimske naboer? Vil du være så venligt at beskrive det for retten?
SV. Det var godt . Meget godt. Når det var Bajram [muslimsk højtid] besøgte vi dem, og når vi fejrede jul, kom de og besøgte os. Jeg havde en nabo, der var kun et hegn imellem vores grunde . Forstår du, vi var alle pensionerede og ikke ligefrem velhavende , så hvad end der var vores, var også deres og vice versa. 
SP. Var der noget, som omkring påske tid gjorde dig bange, da du så nogle mænd med langt skæg som udøvende noget? Var det dine naboer, dine muslimske naboer som på nogen måde skræmte dig? Vær venlig at beskrive hvad du så.
SV. Forstår du, de gik ned af vejen og de her mennesker eksercerede, de trænede noget, forstår du, de havde langt skæg og langt lyst hår, det havde jeg aldrig set før. Ingen på vores egn har langt skæg og langt hår på den måde. Jeg spurgte min nabo Smajo ”hvad er det her for noget?” ”Hvorfor løber de her mennesker rundt” – 
SP. og din nabo er muslim, ikke?
SV. Ja, ja. Han bliver kaldt Smajo. Så jeg spurgte ham, og han svarede: ”De er udlændinge. De er Mujaheddinere. De er kommet til vores sted til Prnjavor, vær ikke bange”. Vi troede ikke at det ville udvikle sig til noget , forstår du. […] 
SP. Den næste dag, den 16. april, 1993, før skyderierne begyndte i din landsby, hvem ringede så til dig og hvad fortalte vedkommende? Og hvor mange minutter før skyderierne var det?
SV. Cirka ti minutter før skyderierne begyndte, ringede min søster og sagde: “Har du hørt al det skyderi?” Jeg svarede: ”Nej, jeg kan ikke høre noget skyderi, hvor?” Hun sagde ”Gå op til mor” Forstår du, vores mor bor tæt ved skolen, imellem muslimerne og kroaterne. Min søster sagde: ”Gå op og hent vores mor”. Vores mor er gammel. Hun er 80 år gammel. Jeg gik op til vores mor og ringede til min søn og bad ham tage til Grebenar […]
SP. Hvor var din søn ved daggry? Hvad lavede han?
SV. De var på vagt sammen, muslimerne og kroaterne. De patruljerede op og ned ad vejen. Jeg ved ikke. En eller anden form for vagtværn på grund af serberne – jeg ikke præcis hvad det var.
SP. Fortæl mig, vidste din søn at der ville blive krig?
SV. Nej det gjorde han ikke. Da jeg sagde: ”tag over til Grebenar” til ham og min søster ringede og vi kunne høre skyderi, sagde han: ”Lad os se hvad der sker, og hvad vi skal gøre”. Og så var det, at det begyndte og vi kunne høre skyderi overalt. Da Grebenar kom over til mig, ringede han til Vitez og de sagde: Vi ved intet som helst” og de svarede: ”Ja der bliver skudt et eller andet sted, men vi ved heller ikke noget”.
SP. Og forklar mig, Grebenar var kommandanten I din landsby, er det korrekt?
SV. Ja, han var kommandant, og han kom over til mit hus med det samme.
SP. Efter at Grebenar ringede til Vitez og de snakkede om at de havde set skyderiet, men ikke vidste præcist hvor det var, hvad skete der så I din landsby? Var der bombardementer?
SV. Der var skyderi overalt. Bag moskeen, hvor de kroatiske huse var, var der skyderi, og de tog de kroatiske folk og drev dem væk fra moskeen. De tog dem til fange.
SP. Fortæl mig, begyndte der at falde granater omkring dit hus og I den kroatiske del af landsbyen?
SV. Først brød skurene I brand […] så alle de kroatiske huse nedenfor mit eget – det var i den kroatiske del af landsbyen, og så begyndte granaterne at falde over det hele […]
SP. Fortæl mig, hvad skete der klokken 11.00 ved moskeen?
SV. Forstår du, vi har de her højtalere, så når Hodzaen er der oppe kan hans bønner øre over hele landsbyen, du ved hvordan de beder til Gud, nu råbte de fra toppen af moskeen: ”Kroater, aflever jeres våben. Hvis ikke i afleverer jeres våben, dræber vi hver eneste en af jer, ligegyldigt hvor vi finder jer.” […]
SP. Vær venlig at fortælle dommerne om de kroatiske hus, de kroatiske huse I Poculica. Hvad skete der med dem?
SV. De blev alle bombet og sat ild til. Alt blev ødelagt. […]