Kilde: Beretning om massakren ved Babij Jar af Kurt Werner, medlem af Særkommando 4a
Babi Jar massakren fandt sted ved Kiev, den 29. - 30. september 1941. Her blev 33.771 jøder skudt på to dage.
"Hele Kommandoet, med undtagelse af en vagtpost, rykkede ud til disse nedskydninger omkring klokken seks om morgenen. Jeg selv sad på en lastbil. Alt, som var til rådighed, skulle med. Vi kørte omkring 20 minutter i nordlig retning. Vi stoppede på en asfalteret vej i det fri land, som ophørte dér. Utallige jøder var samlet, og der var også indrettet et sted, hvor jøderne måtte aflevere deres tøj og bagage. Efter en kilometer så jeg en stor naturlig slugt. Det var et sandrigt område. Slugten var ca. 10 meter dyb, omtrent 400 meter lang, foroven omtrent 80 meter bred og forneden omtrent 10 meter bred.
Lige efter min ankomst til henrettelsesområdet måtte jeg sammen med mine andre kammerater begive mig ned i denne fordybning. Det tog ikke lang tid, og just derefter blev de første jøder ført ned til os ad slugtens skrænt. Jøderne skulle lægge sig med ansigtet mod jorden langs fordybningens vægge. I fordybningen befandt sig tre grupper med skytter, i alt 12 skytter. Der blev løbende ført jøder ned til disse skydningsgrupper. De næste jøder måtte lægge sig på de allerede dræbte jøders kroppe. Imens stod skytterne bag jøderne og dræbte dem med nakkeskud. Jeg husker stadig i dag, hvor forfærdede de jøder blev, som oppe fra randen af gruben for første gang kunne se ned på ligene i gruben. Mange jøder skreg højt af skræk. Man kan slet ikke forestille sig, hvilken nervekraft det kostede, at udføre denne beskidte gerning dernede. Det var grufuldt...
Jeg måtte forblive nede i slugten hele formiddagen. I nogen tid skulle jeg hele tiden skyde, og derefter var jeg beskæftiget med at fylde ammunition i maskinpistolernes magasiner. I løbet af denne tid blev andre kammerater sat til at være skytter. Hen imod middag blev vi trukket op af fordybningen, og om eftermiddagen måtte vi og andre foroven føre jøderne til fordybningen. På det tidspunkt var det så andre kammerater, som skød nede i fordybningen. Jøderne blev af os ført hen til randen af fordybningen, hvor de så selv løb ned ad skrænten. Hele skydningen på denne dag må have varet indtil...kl. 17 eller 18. Herefter blev vi ført tilbage til vores kvarterer. Den aften fik vi igen alkohol (snaps)."