Armenian National Institute

Armenian National Institute (ANI) beskæftiger sig med forskning, formidling og undervisning om det armenske folkedrab. Websiden er overskuelig og indeholder blandt andet kilder, billeder af folkedrabets første faser 1915-16, en opslagsside om Armenien samt FAQ’s om det armenske folkedrab. Inkluderer desuden et detaljeret kort over folkedrabets omfang. 

The Armenia Encyclopedia

The Armenia Encyclopedia, Armenian Genocide indeholder grundlæggende information om folkedrabet i Armenien. Siden har mange henvisning til artikler og forslag til litteratur. 

Facing History

Undervisningswebside udarbejdet af den amerikanske organisation Facing History. Siden indeholder også undervisningsmateriale til dokumentarfilmen ’The Armenian Genocide’ (2006).

Zoryan Institute

Webside for det armensk-amerikanske Zoryan Institute, der har til formål at dokumentere, formidle og forske i det armenske folkedrab og det armenske folk i fortid og nutid.

Armenocide

Privat webside hvor den tyske journalist Wolfgang Gust har offentliggjort dokumenter fra de tyske statslige arkiver relaterende til det armenske folkedrab. Indeholder også danske kilder, udvalgt af historiker Mathias Bjørnlund.

Øjenvidneberetninger fra folkedrabet

Webside, der indeholder en masse information om det armenske folkedrab, Armeniens historie samt øjenvidneberetninger og erindringer om folkedrabet. Billeder og videor er tilgængelige online. Websiden indeholder også information om andre folkedrab, og er oprettet af USC Shoah Foundation ved University of Southern California.

AGMI, det armenske folkedrabsmuseum og -institut i Jerevan, har mange fotos, dokumenter og beretninger om folkedrabet, der ikke findes andre steder. Hvis man leder efter fotos, kilder og beretninger, der fortæller om livet for armenierne i Osmannerriget før folkedrabet, er Housmadyan et besøg værd. 

Gå til kilder, arbejdsspørgsmål, materialer og anden nyttig information