Undervisningsperspektiver i temaet ”Farlige forestillinger”
Temaet for Auschwitz-dag 2010 er på én gang både bredt og snævert. Det sætter fokus på de forestillinger, vi som mennesker gør os om andre og på den helt almindelige tendens til at dele verden op i modsætninger som godt og ondt, os og dem, etc. Sådanne kategoriseringer er ikke i sig selv negative, men snarere udtryk for forsøg på at ”ordne”, forstå og orientere sig i verden. Fordomme, fjendebilleder og racisme fører kun sjældent til folkedrab, men processer som disse er altid til stede, når folkedrab finder sted. Derfor kan et undervisningsforløb, som tager udgangspunkt i temaet ”Farlige forestillinger”, styrke elevernes forståelse for de processer, der kan lede til et folkedrab.
Tema og fagmål
Årets tema lægger op til at give eleverne en forståelse for, hvordan folkedrab kan udvikle sig, og hvordan regimer og hele befolkninger kan vende sig imod en særlig gruppe. Samtidig giver temaet et grundlag for at diskutere spørgsmål om ansvar og muligheder for at gribe ind, når forestillinger om andre udvikler sig til fordomme eller fjendebilleder. Både studier af historiens folkedrab og nutidige problematikker som racisme og intolerance er relevante i denne henseende.
Med dette udgangspunkt lægger årets tema sig tæt op af formålene for obligatoriske gymnasiefag som historie, samfundsfag og dansk, hvor undervisningen ifølge bekendtgørelsen, skal udstyre eleverne med en kritisk-analytisk sans og bidrage til at præge elevernes identitetsdannelse. Både personligt og som borgere i et demokratisk samfund.
Tværfaglige samarbejdsmuligheder
I en undervisningssammenhæng kan man inddrage årets tema ud fra flere forskellige vinkler eller problematikker, og det er oplagt at arbejde tværfagligt med temaet. Temaet er ligeledes relevant både ud fra et enkelt folkedrab eller på tværs af forskellige cases.
I det følgende vil bredden og mulighederne i emnet blive illustreret ud fra en række emner, der er oplagte at behandle indenfor temaets rammer. Emnerne er struktureret tematisk og kronologisk og sætter fokus på forskellige centrale problematikker for temaet. Dog kan hver problematik naturligvis også være relevant i andre cases eller andre faser af et folkedrab, end det her er eksemplificeret.
Som introduktion til folkedrab og årets emne kan det være en god idé at lade eleverne læse artiklen ”Folkedrabets stadier – hvordan kan det ske”, som er en dansk gennemgang af forskeren Gregory Stantons kategorisering af et folkedrabs forskellige stadier. Artiklen giver en god indsigt i, hvilke processer, der finder sted før, under og efter et folkedrab.
Før folkedrabet
Racisme og ideologier
Sætter man fokus på tiden, der leder op til et folkedrab, er det oplagt at se på de racistiske og ideologiske forestillinger om andre, der tjener til at opdele og skabe afstand mellem mennesker. En racistisk ideologi bygger på forestillingen om et hierarkisk system af racer, hvor én befolkningsgruppe anses som overlegen i forhold til andre. Men på hvilke grundlag opstår sådanne forestillinger, og på hvilke måder er racisme også i dag en udfordring?
Her kan man fx arbejde med de politiske eller socio-økonomiske forhold i et samfund, der kan gøre en befolkning modtagelig for racistiske ideologier. Dette fokus kan være grundlaget for et tværfagligt samarbejde, hvor klassen kan arbejde med eksempelvis udviklingen af racistiske ideologier op til Holocaust eller op til krigene i det tidligere Jugoslavien i 1990’erne. Et sådant samarbejde kan være relevant for fx samfundsfag, historie og filosofi, men også fag som økonomi eller religion kan inddrages for spændende indsigter.
Antisemitisme og racehygiejne
Med et særligt samfundsvidenskabeligt og historisk fokus kan man se på, hvordan antisemitiske forestillinger kan komme til udtryk igennem lovgivning, som det fx var tilfældet med Nürnberg-lovene. Desuden kan man med dette fokus undersøge den antisemitisme, der spirede i Europa og Tyskland i 20’erne og 30’erne. Ligeledes kan man finde inspiration i undervisningsmaterialet Intolerance i Europa, der er udgivet af DIIS i 2008.
Et fokus på racisme, nazisternes racehygiejne og eugenikprogrammer lægger også op til et tværfagligt samarbejde imellem historie og biologi. Her kan det være givtigt at perspektivere til andre historiske eksempler, for det var ikke kun under Holocaust, at særlige racistiske forestillinger i en såkaldt videnskabelig fremstilling medvirkede til folkedrab. Sådanne biologisk funderede argumenter fandtes også under konflikten i det tidligere Jugoslavien, hvor den politiske leder og biologiprofessor Biljana Plavsic hævdede, at bosniske muslimer var genetisk deforme serbere. Derved gav hun politikken om at fjerne ikke-serbere fra serbiske områder i Bosnien et racistisk grundlag, og hun fremstillede fordrivelse og drab på ikke-serbere som en biologisk nødvendighed.
Etnicitet og sociale grupper
En anden form for racistisk argumentation var på spil i Rwanda, hvor farlige forestillinger baseret på en racistisk ideologi blev helt afgørende for, at folkedrabet brød ud. Dette skete på trods af, at hutuer og tutsier deler sprog, kultur og religion. Påvirket af bl.a. kolonitidens racistiske favorisering af tutsierne som overlegne i forhold til hutuer, magtpolitiske faktorer, samt en gradvis betydningsændring af kategorierne hutu og tutsi udviklede racistiske strømninger sig gennem historien. Desuden kan man gå dybere ind i forholdet mellem racisme og magt og se på, hvordan racistiske forestillinger kan påvirke selvforståelsen hos de berørte grupper. Det kan også være interessant at arbejde med myter mere generelt og fokusere på den magt, som myter kan have til at formidle racistiske budskaber. I denne forbindelse kan man fx se på den rolle, som religionen og kirken spillede for de racistiske myter i Rwanda.
For at give eleverne en bredere forståelse af fænomener som racisme og ideologi kan man i undervisningen ligeledes perspektivere til de tilfælde i historien, hvor eksklusion af en gruppe blev baseret på et udelukkende politisk-ideologisk grundlag. Eksempler på sådanne kategoriseringer kan man finde under folkedrabet i Cambodja eller ved forbrydelserne begået under Stalin i det tidligere Sovjetunionen. Her blev tilfældige grupper udpeget som samfundsfjender, fordi de blev set som en trussel for samfundets sundhed og sikkerhed. Arbejder I med denne vinkel, er det ligeledes interessant at undersøge grænserne for, hvornår noget er racisme – og hvornår farlige forestillinger om den anden udelukkende er baseret på politiske eller ideologiske bevæggrunde. Her kan man bl.a. se på selve teksten i FN’s folkedrabskonvention og diskutere, hvorfor sociale og politiske grupper ikke er indskrevet heri.
I et tværfagligt samarbejde imellem fx psykologi og dansk kan man arbejde med racismeproblematikken ud fra en mere generel synsvinkel og med fokus på gruppemekanismer og -dynamikker: hvordan opstår sådanne ekskluderende ideologier? Hvilke psykologiske og identitetsbaserede mekanismer er på spil? Hvordan kan man mobilisere store grupper af mennesker til at begå forbrydelser, som de ikke ville have begået under mere almindelige omstændigheder? Se fx i materialelisten under Holocaust.
Under folkedrabet
Medier og propaganda
Årets tema er en oplagt indgang til at arbejde med den rolle, som propaganda og medier spiller op til og under et folkedrab. I fag som dansk, historie og samfundsfag kan eleverne analysere, hvordan racistiske og ekskluderende forestillinger bliver fremstillet i propagandasammenhænge. Eller fag som medievidenskab eller musik kan inddrages til at analysere musik og sangtekster, der blev brugt som propaganda under et folkedrab. Se for dette fx materialelisten under Cambodja. Et andet oplagt eksempel i denne sammenhæng er at diskutere den afgørende rolle, som radiostationen RTLM spillede for folkedrabet i Rwanda. Her er flere af radiostationens journalister siden blevet dømt ved det internationale krigsforbrydertribunal for Rwanda (ICTR) for at have opfordret til folkedrab på landets tutsier.
Både den stalinistiske og den nazistiske propaganda var uhyre effektiv, fordi begge havde en folkelig og bred appel. Arbejder man med denne vinkel, kan man fx analysere taler af højtstående nazister som Nazitysklands propagandaminister Joseph Goebbels eller fokusere på, hvordan propagandafilm blev brugt i den nazistiske massemobilisering.
Børn og unge
Det kan være interessant for eleverne på ungdomsuddannelserne at arbejde med de børn og unge, som blev påvirket af propaganda og som i flere tilfælde selv blev gerningsmænd i et folkedrab. Her kan man fx arbejde med Hitlerjugend, børn som bødler i Cambodja eller børn involveret i stikkervirksomhed i Sovjetunionen.
En anden samfundsvidenskabelig vinkel på samme tema er diskussionen om, hvilket ansvar internationale medier har i forhold til igangværende konflikter. Her kan man bl.a. analysere, hvordan internationale medier beskriver en konflikt og ikke mindst, hvad de ikke skriver om. En rapport om den internationale mediedækning af folkedrabet i Rwanda påpegede bl.a., at en større international mediebevågenhed om konflikten kunne have reddet titusinder af menneskeliv. Eleverne kan f.eks. analysere mediedækningen af folkedrabet i Darfur og undersøge, hvilke forklaringsmodeller internationale medier benytter sig af, når de søger at forklare konflikten.
Efter folkedrabet
Opgør med forestillingerne
Den sidste tematik handler om tiden efter et folkedrab. For selvom folkedrabet er stoppet, rejser der sig spørgsmål og problemer, der kan virke uoverskuelige at komme igennem. I tiden umiddelbart efter et folkedrab vil fokus oftest være på de traumatiserede ofre, ustraffede gerningsmænd og store flygtningestrømme. Men på længere sigt, står man overfor udfordringen med at gøre op med de farlige forestillinger, som var med til at gøre folkedrabet muligt. Hvordan kan man leve side om side med nogen, som man under folkedrabet betragtede som sin værste fjende? Og hvordan kan man sikre, at offergruppen ikke udvikler et syn på deres bødler, der i sidste ende kan blive farligt? Et sådant perspektiv på årets tema sætter fokus på forsoning og på hvordan, man kan bearbejde farlige forestillinger om den anden.
Benægtelse af folkedrab
En oplagt vinkel ud fra et efter-perspektiv er benægtelse. Ifølge nogle teorier er benægtelse af forbrydelserne det sidste stadie i et folkedrab. Samtidig kan benægtelse være afgørende for, om en lignende forbrydelse kan finde sted igen. Dette er et interessant perspektiv, særligt for historiefaget: Benægtelse er afvisning af historiske begivenheder eller manipulation af fakta og teorier. Ved at benægte folkedrab tager man ikke ved lære af historiens forbrydelser, og man afviser at arbejde for, at noget lignende ikke vil ske igen. Benægtelse er dermed i sig selv en farlig forestilling, der eksisterer i forskellige grader i kølvandet på mange folkedrab. Fx findes der store grupper, som afviser, at Holocaust fandt sted, eller at forbrydelserne havde den karakter, de havde. Andre former for benægtelse sidestiller folkedrab med krigshandlinger. Erkendes en forbrydelse som folkedrab ikke, kan de farlige forestillinger om den anden leve videre. Bl.a. derfor er retsopgør og bearbejdning af fortiden så vigtig.
Retsopgør og forsoning
I et fag som samfundsfag er netop retsopgør og retsopgørs rolle for forsoning en spændende vinkel at arbejde med. Man kan her beskæftige sig med de måder, hvorpå retsopgør kan rykke på farlige forestillinger, fx ved retssagers betydning for anerkendelse af ofre og for at fastslå én fælles historie om et folkedrab. Med et sådant fokus er det oplagt fx at undersøge, hvorvidt krigsforbryderdomstolen for det tidligere Jugoslavien (ICTY) påvirker forsoningsprocessen i regionen samt hvilke udfordringer, der er forbundet med retsopgør.
Når man arbejder med retsopgør og farlige forestillinger, vil det ligeledes være spændende at sammenligne de retslige efterspil i Bosnien og i Rwanda, hvor retsopgør både har fundet sted i de lokale såkaldte gacaca domstole samt i nationale og internationale domstole. Man kan også perspektivere til retsopgøret i Cambodja, som først blev indledt 30 år efter folkedrabets afslutning. Det har bl.a. betydet, at ofre og gerningsmænd i en årrække har levet side om side uden nogensinde at have gjort op med eller talt om forbrydelserne under Pol Pot. Med denne vinkel er et tværfagligt samarbejde med religion spændende: I stedet for retsopgør har den buddhistiske religion spillet en afgørende rolle for mange cambodjanernes forsøg på at komme videre efter grusomhederne. Det er her relevant at spørge ind til, hvordan religiøse forestillinger har betydning efter et folkedrab – og hvordan erfaringen med folkedrab påvirker de religiøse myter og fortællinger.
Et dansk perspektiv
Også for faget dansk og med et fokus på Danmark er temaet i et efter-perspektiv relevant. Vi modtager flygtninge, der har oplevet folkedrab på deres egen krop, og som bør gives de bedst mulige redskaber til at komme videre. Ikke mindst når det gælder de forestillinger om sig selv eller andre, de vil have mødt før deres flugt. Men også på et mere generelt plan kender de fleste en række af de processer, der kan gøre forestillinger farlige. Hvordan sikrer vi selv, at de forestillinger om andre ikke vokser sig stærke – og i sidste ende farlige?
|
|
Elever deltager i workshops
Læs mere
Workshops 2010
Materialeliste
Undervisningsforløb |
