Arbejd med temaet "Farlige forestillinger" Som inspiration til arbejdet med årets tema for Auschwitz-dag ”Farlige forestillinger” finder du her en række forslag til undervisningsaktiviteter og -perspektiver, der kan være en hjælp i tilrettelæggelsen af undervisning op til eller efter årets Auschwitz-dag. Vi håber, at forslagene kan give inspiration både til undervisningsforløb i et enkelt fag og til tværfagligt samarbejde i klassen. Årets tema bliver illustreret fra forskellige fagrelevante vinkler, og du kan også finde forslag til yderligere materiale, som kan hjælpe med at skabe refleksion og perspektivering i arbejdet med temaet ”Farlige forestillinger”.
Anbefalet materiale til eleverne
Vi opfordrer elever, der er tilmeldt årets temadage, til at forberede sig på de workshops, de skal deltage i på temadagene. På linket "Anbefalet materiale til eleverne" til højre, kan I derfor finde en række tekster, der på en lettilgængelig måde behandler nogle af de konkrete spørgsmål og tematikker, som de forskellige workshops vil rejse. Teksterne kommenterede og er primært online tilgængelige.
Forberedelse er ikke obligatorisk for eleverne, men vores erfaring viser, at eleverne får mere ud af dagen, når de møder velforberedte op. Materialet er en god hjælp til hurtigt at trænge ned i de enkelte emner og bedst muligt forstå de komplekse problemstillinger, som hver workshops rejser.
Undervisningsperspektiver Undervisningsperspektiverne er relevante både for lærere, der ønsker at forberede deres elever til årets Auschwitz-dag, og for lærere, der på anden vis arbejder med emnet folkedrab. Perspektiverne er opdelt tematisk med løbende links til relevant litteratur.
Materialeliste Vi har udviklet en materialeliste med forslag til litteratur, artikler og film, der er særligt relevant for årets tema. De enkelte forslag er kommenterede og opdelt efter de enkelte folkedrab. Ønsker du forslag til materiale, der behandler folkedrab generelt, kan du finde det her.
Undervisningsforløb Som noget nyt kan du her finde yderligere hjælp og inspiration til din undervisning gennem konkrete forslag til undervisningsforløb inden for bestemte tematikker, der er centrale for temaet. Forløbene er alle udarbejdet af faglærere, der har erfaring med at undervise om folkedrab.
Film om årets tema Det Danske Filminstitut og DIIS, Holocaust og folkedrab har sammen udvalgt samt udviklet lærervejledninger til en række film, som er relevante for årets tema ”Farlige forestillinger”. I alt er der tale om tre spillefilm: Napola, Bølgen, Rabbit Proof Fence, og tre dokumentarfilm: Diplomacy - The Responsibility to Protect, Jøden og arieren og Slobodan Milosevic - præsident under anklage.
Der er udviklet lærervejledninger til både gymnasiet og folkeskolen, der inspirerer til, hvordan man kan arbejde med filmene og årets tema i undervisningen.
|
|
Læs mere
Workshops 2010
Undervisningsperspektiver
Materialeliste
Undervisningsforløb
Anbefalet materiale til eleverne
 Workshop om Darfur 2009 |