 |
|
|
|
Telegram fra Werner Best til udenrigsministeriet i Berlin
Nedenstående er et meget omdiskuteret dokument fra dansk besættelsestidshistorie. Det drejer sig om et telegram til det tyske udenrigsministerium fra Werner Best , den tyske rigsbefuldmægtigede i Danmark, hvori han omtaler en aktion mod de danske jøder.
Dokumentet er omdiskuteret, fordi Best efter krigen påstod, at han havde fået underhåndsmeddelelse om, at en aktion mod de danske jøder var blevet besluttet fra Berlin. Best argumenterede for, at telegrammet var et forsøg fra hans side på at få planen trukket tilbage, i og med han fremhævede de negative konsekvenser for samarbejdet med Danmark, som en sådan aktion ville få. Alt peger dog på, at en sådan underhåndsmeddelelse aldrig er blevet givet, men at Best nok havde på fornemmelsen, at en ordre om at iværksætte en aktion mod de danske jøder, ville komme på et tidspunkt. Telegrammet var derfor, efter alt at dømme, et forsøg fra Bests side på at være på forkant og selv få indflydelse på måden, hvorpå en aktion skulle udføres. Werner Best fik kort tid efter besked på at foretage en aktion mod de danske jøder, men sørgede indirekte for, at den ikke blev nogen succes ved selv at sabotere aktionen på flere fronter.
Historikere har forskellige forklaringsmodeller for Bests handlinger. Nogle tegner et billede af karrieremennesket Best og lægger vægt på, at det var magtpolitiske interesserer, der fik Best til først at fremskynde en aktion og derefter medvirke til at sabotere den. På den måde kunne han både fremstå som den hårde nazist overfor Berlin og samtidig mindske skadevirkningerne på samarbejdet mellem Tyskland og Danmark. Andre historikere tegner et billede af nazisten Best, hvor hans antisemitisme er i fokus: Tidligere i sin karriere som bureaukrat havde han eksempelvis ikke havde haft noget imod at sende jøder i døden. Sidstnævnte forklaringsmodel synes umiddelbart at have svært ved at forklare, hvorfor Best medvirkede til at sabotere en aktion, der i sidste ende skulle gøre det af med jøderne. Dette forklarer tilhængere af denne forklaringsmodel med, at Best blot ville have Danmark ”judenrein”, altså fri for jøder, om det så blev ved deportation eller flugt, kunne principielt være ligegyldigt.
Læs mere om baggrunden for jødeaktionen her
”1943 8/9. Oversættelse af fotokopi af telegram (Nr. 1032).
Telegram
(G.skriver)
København, den 8. september 1943 kl. 13.10
Ankomst, den 8. september 1943 kl. 14.25
Nr. 1032 af 8.9. Citissime!1)
Jeg anmoder om at følgende indberetning ufortøvet må blive tilstillet Rigsudenrigsministeren2):
Under henvisning til Deres telegram nr. 537 af 19.4. 1943 og til min beretning af 24.4. 1943 – II c 102 45 – meddeler jeg på grundlag af den nye situation følgende om jødespørgsmålet i Danmark: Ved en konsekvent gennemførelse af den nye kurs i Danmark må der efter min opfattelse nu også tænkes på en løsning af jødespørgsmålet og af Frimurerspørgsmålet3) i Danmark. – De foranstaltninger, som dette indebærer, burde træffes, inden den den nuværende undtagelsestilstand4) ophører, fordi der på et senere stadium ville kunne fremkalde reaktioner i landet, der ville føre til, at der på ny må indføres almindelig undtagelsestilstand, sandsynligvis under ugunstigere forhold end i dag. Navnlig ville – som jeg ved fra talrige informationer – en eventuelt fungerende forfatningsmæssig regering5) træde tilbage, ligesom Kongen og Rigsdagen ville ophøre med forsat at medvirke ved regeringen af landet. Desuden burde der vel regnes med muligheden for en generalstrejke, idet fagforeningerne på grund af disse forholdsregler ville indstille deres virksomhed og dermed også deres beroligende indflydelse på arbejderne.
Hvis forholdsreglerne træffes under den nuværende undtagelsestilstand, er der ganske vist mulighed for, at der ikke jan dannes en forfatningsmæssig regering, således at der må oprettes et administrationsudvalg under min ledelse, og lovgivningen vil være nødt til at udøves af mig gennem forordningen. For at man med et slag kan arrestere og borttransportere ca. 6.000 jøder (incl. kvinder og børn) ville det være nødvendigt at indsætte de politistyrker, som jeg har forlangt i mit telegram nr. 1001 af 19.9.1943, og som næsten udelukkende skulle anvendes i Storkøbenhavn, hvor langt de fleste herværende jøder bor. Supplerende styrker skulle fremskaffes af den øverstkommanderende for de tyske tropper i Danmark. Borttransporten ville først og fremmest ske ad søvejen, hvorfor der burde dirigeres skibe hertil i god tid.
Med hensyn til Frimurervæsenet kunne en formel opløsning af alle Loger (som alle landets ledende personligheder er medlemmer af), en foreløbig anholdelse af de vigtigste frimurere og en beslaglæggelse af Logernes ejendom komme i betragtning. Også her ville det være nødvendigt at have stærke eksekutionsstyrker6). – Jeg anmoder om en afgørelse med henblik på, hvilke forholdsregler jeg skal tage resp. forberede med hensyn til jødespørgsmålet og Frimurerspørgsmålet.”
1) Citissime: Så hurtigt som muligt.
2) Udenrigsminister for Det tyske Rige havde siden februar 1938 været Joachim von Ribbentrop.
3) Frimurerspørgsmålet: Frimurere, samlet i ”loger”, var også en del af nazismens fjendebillede – bl.a. fordi der var knyttet en del hemmelighedskræmmeri til frimurerne – og flere loger havde internationale forbindelser.
4) Den nuværende undtagelsestilstand – fra 29. august havde Danmark været i undtagelsestilstand.
5) Forfatningsmæssig: dvs. En regering efter Grundlovens regler – altså udgået af et flertal af folketinget.
6) Eksekutionsstyrker – styrker med fuldmagt til at udføre aktionen.
Kilde: Michael Mogensen, Peder Wiben og Otto Rühl, ”Aktionen mod de danske jøder oktober 1943”, Systime.
Flere kilder om aktionen mod de danske jøder
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
