hovedsageligt kvinder og børn, blev i perioden 1915 til 1918 tvangsdeporteret fra deres hjem og sendt på dødsmarcher i ørkenen. Det skønnes, at mellem 1 og 1,5 million armeniere omkom.
Omverden: Vidner til folkedrabet på armenierne
Ungtyrkerne forsøgte at skjule for omverdenen, hvad der skete med armenierne i Osmannerriget ved hjælp af blandt andet brevcensur. Det lykkedes dog allerede i sommeren 1915 mange vestlige diplomater og missionærer at smugle detaljerede rapporter om og fotografier af, hvad der foregik, ud til deres regeringer og befolkninger. Alligevel var der ingen stater, der greb ind. Ligesom under 1890’er-massakrerne var det private organisationer, der udførte størstedelen af hjælpearbejdet.
|
|
|
