Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside Ministeriet for Børn og UndervisningDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Lærerforum>Undervisningsmateriale>Intolerance i Europa – før og nuPrint

Undervisningsmateriale:
Intolerance i Europa – før og nu


 

Et nyt undervisningsmateriale til grundskolen sætter fokus på antisemitisme og andre former for intolerance i Europa og i det danske samfund. I Intolerance i Europa – før og nu relateres jødernes kamp imod antisemitisme til fortidige såvel som nutidige problematikker vedrørende fordomme og forskellighed. Materialet giver lærere og elever en indgang til at beskæftige sig med, hvordan mennesker har opfattet og behandlet hinanden gennem tiden. 

 

Målgruppe og fag

Undervisningsmaterialet henvender sig til grundskolens 7.-9. klassetrin og kan benyttes i fag som his­torie, samfundsfag, dansk eller
Links

”Pressemeddelelse: "Intolerance i Europa – før og nu” (pdf)
 
Ordliste (pdf)
 
Lærervejledning (pdf)

NB! Åbner du den elektroniske version af lærervejledningen (pdf-filen i højre side), kan du direkte følge de links, der er til yderligere materiale, websider, artikler osv. 
kristendom. Desuden er det oplagt at anvende på tværs af fagene og i forbindelse med projektopgaven i 9. klasse. 
 

Indhold


Intolerance i Europa – før og nu består af tre undervisningshæfter, en ordliste og en udførlig lærervejledning.  Materialets hæfte 1 undersøger antisemi­tismens rødder og jødernes historie i Europa frem til 1945. Hæfte 2 fokuserer på tiden efter Holocaust og sætter antisemitisme i et nutidigt pers­pektiv, mens hæfte 3 vender blikket mod emner som forskellighed og fordomme, racisme og ytringsfrihed i det danske samfund i dag. 
 
Øverst til højre på denne side kan du downloade og printe ekstra versioner af lærervejledningen samt ordlisten. 
 

Baggrund og formål


Den jødiske historie er præget af kampen for at blive accepteret i forskellige samfund rundt om i Europa. Det er en historie om integration, tolerance og fredelig sameksistens, men også om fordomme, forfølgelse – og folkedrab. Det er en særlig jødisk historie, men også en mere generel fortælling om forskellige samfunds syn på og behandling af minoriteter. Ikke kun jøder er blevet og bliver til stadighed mødt med fordomme. Fordomme der kan udvikle sig og få alvorlige konsekvenser. Derfor søger Intolerance i Europa – før og nu at ruste skoleelever i Danmark til at bekæmpe fordomme og forskelsbehandling. Med sit fokus på historiske såvel som nutidige problemstillinger og på situationer, som de unge konfronteres med i deres hverdag, giver materialet de unge en baggrund for at forstå, hvordan fordomme opstår og udvikler sig.
 

Europæisk samarbejde


Undervisningsmaterialet er resultatet af et fælleseuropæisk samarbejde og udgives i en række europæiske lande. Den danske version er udarbejdet af DIIS, Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier i samarbejde med Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE), Anne Frank Huset i Holland samt eksperter fra seks øvrige lande: Holland, Kroatien, Litauen, Polen, Tyskland og Ukraine. For hvert land er undervisningsmaterialet blevet tilpasset den nationale kontekst, hvad angår sprog, eksempler, undervisningstradition osv. Den danske version af undervisningsmaterialet er udviklet med støtte fra Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere & Integration samt Undervisningsministeriet.
 

Rekvirering


Materialet udlånes gratis fra landets centre for undervisningsmidler (CFU) i klassesæt med 3x30 hæfter, 30 ordlister og to lærervejledninger. For deltagelse i lærerkurser om materialet, kontakt DIIS, Holocaust og folkedrab.
 

Kontakt


Spørgsmål, kommentarer eller andet vedrørende materialet kan rettes til:
Stine Thuge, e-mail: sth@diis.dk, tlf.: 32 69 89 49.


Hvorfor dette materiale?
Under 2. Verdenskrig kulminerede årtusinders jødehad på det europæiske kontinent. Selvom mere end 60 år er gået siden afslutningen på krigen og folkedrabet på Europas jøder, er antisemitisme ikke et overstået kapitel. Nogle lande i Europa rapporterer om øget antisemitisme, andre om voksende problemer med racisme og fremmedhad. Dette er baggrunden for, at Organisationen for Sikkerhed og Samarbejde i Europa (OSCE) har øget sin indsats for at bekæmpe forskellige former for intolerance og forskelsbehandling i Europa. OSCE’s Afdeling for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder (ODIHR) har derfor taget initiativ til at udvikle et fælleseuropæisk undervisningsmateriale om netop disse problematikker. Det danske undervisningsmateriale ”Intolerance i Europa – før og nu” er udarbejdet på baggrund af dette initiativ.
Læs mere om det fælleseuropæiske projekt








Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk