|
 |
|
|
|
 |
Overblik
Det anslås, at der er 37 millioner flygtninge i verden – mindst 23 millioner mennesker er flygtninge i deres egne lande, og 14 millioner flygtninge har krydset en grænse til et andet land. De risikerer at blive dræbt, fængslet eller tortureret. I de sidste 100 år er millioner af mennesker blevet slået ihjel under folkedrab. Men endnu flere er blevet drevet på flugt måske til fods og uden andet, end det de kunne bære. På flugt til en usikker tilværelse og en dyster fremtid.
Hvad er en flygtning?
En flygtning er – ifølge FN's Flygtningekonvention – en person, der forfølges på grund af race, religion, nationalitet, politiske anskuelser eller tilhørsforhold til en særlig social gruppe. Langt de fleste flygtninge kommer fra fattige lande, og har derfor ikke ressourcer til at flygte længere væk end til det nærmeste fredelige område. Nogle flygtninge kommer til fjernere lande som fx Danmark, der inden for de sidste 10 år har taget imod ca. 50.000 flygtninge.
Flygtning i Danmark
Der er tre forskellige måder at komme til Danmark som flygtning på: konventionsstatus, beskyttelsesstatus eller som kvoteflygtning. En asylansøger har ret til beskyttelse – asyl – i Danmark, hvis han eller hun opfylder de krav, som er stillet i Flygtningekonventionen dvs. forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, tilhørsforhold til en særlig social gruppe eller politiske anskuelser.
Hvis man er forfulgt af andre årsager end dem, som er nævnt i Flygtningekonventionen og fx risikerer “dødsstraf, tortur, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf”, har man ret til at blive anerkendt som flygtning med særlig beskyttelsesstatus. Danmark har siden 1979 hvert år stillet en kvote til rådighed for UNHCR, FN’s Flygtningehøjkommissariat. Danmark modtager hvert år under denne kvote 500 personer, som UNHCR har anerkendt som flygtninge. Disse flygtninge kommer ofte fra meget usle kår i den tredje verden.
Asyl i Danmark
Når Udlændingestyrelsen og Flygtningenævnet afgør, om en person skal have asyl, vurderer de, om personen nærer en velbegrundet frygt for forfølgelse i hjemlandet. Asylansøgeren forklarer om de forhold, som fik ham eller hende til at flygte. På grundlag af disse oplysninger og de generelle baggrundsoplysninger om ansøgerens hjemland vurderer udlændingemyndighederne, om der er risiko for, at ansøgeren vil blive forfulgt, hvis han eller hun vender tilbage til sit hjemland. Disse undersøgelser kan tage flere år. Hvis en asylansøger får afslag på asyl sendes han eller hun tilbage. Når personen er rejst fra Danmark er sagen slut. Der sker ikke en efterfølgende undersøgelse eller kontrol af, hvordan det er gået de hjemvendte.
Livet som flygtning
Når mennesker må flygte, arbejder humanitære organisationer som fx Røde Kors med at etablere flygtningelejre, der hvor flygtningene er, så de kan komme i sikkerhed og få mad og drikke. I Danmark bliver flygtninge indkvarteret på et af Røde Kors’ asylcentre, hvor de bor, indtil det er afgjort, om de må blive i landet. I 2003 ansøgte 3762 flygtninge om asyl i Danmark. I 2004 var dette antal faldet til 1318 personer. Faldet kan tilskrives regeringens stramninger i flygtningepolitikken. Af de 1318 personer opnåede 9% asyl dvs. ca. 119 personer. Hvis man ikke får asyl, skal man forlade Danmark.
Bosniske flygtninge
Krigen i Bosnien (1992-1995) drev mere end to millioner mennesker på flugt. Langt de fleste flygtede til andre dele af det tidligere Jugoslavien, men ca. 20.000 bosniske flygtninge kom til Danmark i løbet af 1990’erne. Det var en broget skare, som kom til Danmark. De kom med vidt forskellige baggrunde og uddannelse. Nogle var stærkt traumatiserede, mens andre var flygtet i tide. Da krigen sluttede, ville nogle af flygtningene gerne vende hjem, hvilket den danske stat yder støtte til. I de senere år har næsten 1500 bosniske flygtninge forladt Danmark og er rejst tilbage til Bosnien med støtte fra de danske myndigheder.
|
Et stort antal kurdere måtte flygte fra Saddam Husseins undertrykkelse i Irak i 1980'erne og 1990'erne.
|
|
Kurdiske flygtninge
Tusinder af kurdere er igennem tiden blevet drevet på flugt fra deres hjemegne i grænselandet mellem Iran, Irak, Tyrkiet og Syrien. Under Saddam Husseins styre i Irak blev kurderne undertrykte og udsat for forfølgelser, der kulminerede med giftgasangreb i 1988 og andre myrderier, som kostede op mod 180.000 menneskeliv. I Danmark bor der overlevende kurdere, som er flygtet fra Saddam Husseins regime. |
En af dem er Fouad Hima-Sharif. Fouads øjne har taget skade, og han har udslæt flere steder på kroppen på grund af giftgassen. Endnu værre er dog de psykiske skader: ”Det er ligesom en film. Billederne fra dengang kører hele tiden i mit hoved. Også om natten. Jeg kan kun sove i to-tre timer før jeg vågner, og når jeg endelig sover, så drømmer jeg stadigvæk om angrebet og om min mor og andre, der døde den dag.” fortæller Fouad. Efter angrebet har han haft svært ved at koncentrere sig, og han har derfor ikke arbejdet, siden han i 1991 kom til Danmark med sin kone og deres nyfødte søn.
|
Anne Frank |
|
Kendte skæbner
Bag ethvert navn og nummer i statistikkerne over flygtninge, gemmer sig en skæbnehistorie. Nogle få af disse historier når et stort publikum og bliver billeder på flygtningenes liv i usikkerhed og frygt. En sådan historie er Anne Franks.
I sin dagbog beskrev Anne Frank tilværelsen som flygtning under nazisternes jødeforfølgelser.Dagbøgerne blev fundet efter 2. Verdenskrig og udgivet af Anne Franks far, som havde overlevet nazismen. |
Familien Frank var jødisk og flygtet fra Tyskland til Holland for at slippe for nazisternes forfølgelser og diskrimination. Jødeforfølgelserne indhentede dog familien i Holland, hvilket betød, at familien i 1942 måtte gå under jorden og gemme sig i et baghus i Amsterdam.
I to år, fra hun var 13 til 15, kom Anne Frank ikke uden for en dør, men måtte sammen med syv andre flygtninge leve i skjul. I sommeren 1944 blev skjulestedet afsløret, og alle otte blev deporteret først til koncentrationslejren Westerbork og derfra videre til Auschwitz. Få uger før lejrene blev befriet i 1945 døde Anne, hendes søster og hendes mor.
|
Nutidens flygtninge
Langt mindre opmærksomhed får de hundredetusinder af mennesker, der netop nu er på flugt i Sudans Darfur-provins. Her dræber, plyndrer og voldtager regeringsstøttede militser civilbefolkningen i en konflikt, der foreløbigt har kostet over 200.000 menneskeliv og drevet 2.5 millioner mennesker på flugt. Den amerikanske regering har kaldt forbrydelserne i Sudan for folkedrab, og flere danske organisationer yder nødhjælp til de nødstedte sudanesere.
|
|
I Darfur-provinsen i Sudan er op imod
en million mennesker på flugt fra regerings-
støttede militser, der myrder, plyndrer og
voldtager civile.
Flygtningetelte |
Til top |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
