1933
| |
30. januar
| Adolf Hitler udnævnes til kansler i Tyskland
|
Februar-marts
| Flere voldelige aktioner mod jøder udført af S.A. folk
|
5. marts
| Rigsdagsvalg, hvor nazisterne får 44 % af stemmerne
|
22. marts
| Dachau etableres som den første kz-lejr
|
1. april
| Landsdækkende boykot af jødiske forretninger
|
7. april
| Jøder udelukkes fra statens tjeneste
|
21. april
| Jødisk rituel slagtning forbydes
|
10. maj
| Nazisterne iværksætter afbrænding af bøger skrevet af jøder og anti-nazister
|
14. juli
| Tvangssterilisation af personer med medfødte sygdomme iværksættes
|
14. juli
| Nazi-partiet bliver det eneste tilladte parti i Tyskland
|
13. september
| Undervisning i raceteori gøres obligatorisk i skolerne
|
22. september
| Jøder udelukkes fra deltagelse i kulturelle aktiviteter
|
14.-19. oktober
| Tyskland forlader Folkeforbundet og nedrustningsforhandlingerne
|
1934
|
|
26. januar
| Tyskland og Polen underskriver ikke-angrebspagt
|
3. juli
| Love forbyder ægteskab mellem tyskere og personer af såkaldt fremmede racer og "defekte" personer af tysk blod.
|
2. august
| Den tyske præsident, Paul von Hindenburg, afgår ved døden. Hitler udråber sig selv til ”Führer” og rigskansler samt øverstbefalende for hæren
|
19. august
| En folkeafstemning stadfæster Hitlers position som Führer i Det tredje Rige
|
Oktober-november
| Arrestationer af homoseksuelle
|
1935
| |
13. januar
| Saar-området indlemmes i Tyskland
|
April
| Jehovas Vidner udelukkes fra statens tjeneste og mange arresteres
|
Maj
| Skilte med påskriften "Jøder ingen adgang" sættes op uden for byer, butikker og retauranter
|
31. maj
| Jøder udelukkes fra militærtjeneste
|
15. september
| Nürnberg-lovene, hvorved jøderne mister deres borgerlige rettigheder, bekendtgøres. Ægteskab og seksuelt samkvem mellem jøder og ikke-jøder forbydes.
|
14. november
| Tillæg til Nürnberg-lovene, hvori det defineres hvem der er jøde
|
26. november
| Sigøjnere (romaer) og "negre" må ikke gifte sig med personer af "tysk blod"
|
1936
| |
7. marts
| Tyskland invaderer det demilitariserede Rhinland
|
17. juni
| Heinrich Himmler udnævnes til chef for tysk politi
|
1. august
| De Olympiske Lege åbnes i Berlin
|
15. oktober
| "Ikke-ariske" lærere får forbud mod at undervise i tyske skoler
|
1937
|
|
13. september
| Jøder i varetægtsfængsel kan løslades, såfremt de forlader Tyskland
|
21. oktober
| Himmler lader forlyde, at jøder, der vender tilbage til Tyskland efter et længerevarende udlandsophold, vil komme i kz-lejr
|
5. november
| Den tyske hær får besked på at forberede sig på krig
|
1938
|
|
13. marts
| Tyskland annekterer Østrig. Herved kommer 190.000 jøder under nazistisk herredømme. Voldsomme og brutale jødeforfølgelser følger efter indlemmelsen.
|
14. juni
| Jødiske forretninger og ejendomme skal registreres, så de kan overtages af "ariske" tyskere
|
15. juni
| Massearrestationer og anbringelse i kz-lejre af "asociale" jøder, dvs. jøder som tidligere har været straffet
|
6. juli
| Jøder udelukkes fra flere forskellige erhverv
|
6.-15. juli
| 32 nationer diskuterer i Evian det flygtningeproblem, som det nazistiske styre har skabt. Alle har undskyldninger for ikke at modtage jødiske flygtninge.
|
17. august
| Jøder, som ikke har et udpræget jødisk navn, påtvinges mellemnavnet "Sara" for kvinder og "Israel" for mænd
|
26. august
| Adolf Eichmann åbner emigrationskontor i Wien med henblik på at rense Østrig for jøder
|
27. september
| Det forbydes jødiske advokater at praktisere
|
29. september
| München-aftalen: I et forsøg på at undgå krig accepterer England og Frankrig, at Tyskland annekterer dele af Tjekkoslovakiet
|
5. oktober
| Tyske jøders pas stemples med et stort rødt "J" for jøde
|
6. oktober
| Tyskland annekterer Sudeterlandet (en del af Tjekkoslovakiet, hvor der bor mange tyskere)
|
28. oktober
| 17.000 polske jøder, som hidtil har boet i Tyskland, udvises og deporteres til grænsen mellem Tyskland og Polen, hvor de fleste anbringes i flygtningelejren Zbaszyn
|
7. november
| Den unge polske flygtning i Paris, Hershel Grynzpan, reagerer på deportationen af hans forældre ved et attentat på en tysk ambassadesekretær, Ernst vom Rath
|
9.-10. november
| Vom Rath dør, og det bliver signalet til Krystalnatten, hvorunder ca. 30.000 jøder arresteres og sendes i kz-lejre. Jødiske forretninger ødelægges og synagoger nedbrændes. Ca. 100 jøder bliver dræbt
|
10. november
| Italien indfører antisemitiske racelove
|
12. november
| Nazisterne pålægger de tyske jøder en bod på 1 milliard rigsmark for ødelæggelserne under Krystalnatten. En strøm af anti-jødiske forordninger iværksættes, og "ariseringen" af jødiske virksomheder tager fart. Jøder i kz-lejre får besked på, at de kan løslades, hvis de forlader Tyskland inden 24 timer
|
15. november
| Jødiske børn udelukkes fra tyske skoler
|
December
| Jøder må ikke længere køre bil. Tvangssalg af jødiske virksomheder tager fart. Jøder må ikke længere studere eller undervise ved universiteterne
|
1939
| |
Januar
| Alle jødiske organisationer bliver opløst ved lov. Jøder må ikke arbejde i sundhedssektoren
|
24. januar
| Göring etablerer et centralt emigrationskontor for jøder
|
30. januar
| Hitlers taler i Rigsdagen og truer med, at en verdenskrig vil indebære "tilintetgørelsen af den jødiske race i Europa"
|
21. februar
| Tyske jøder skal aflevere smykker og ædelmetaller
|
15. marts
| Tyskland besætter Böhmen og Mähren i Tjekkoslovakiet
|
29. juni
| Omkring 400 sigøjnerkvinder fra Østrig sendes til kz-lejren Ravensbrück
|
27.-28. april
| Tyskland opsiger ikke-angrebspagten med Polen
|
23. august
| Tyskland og Sovjetunionen underskriver ikke-angrebspagt
|
1. september
| Der indføres udgangsforbud for tyske jøder efter kl. 21.00
|
1. september
| Tyskland invaderer Polen, hvor der lever over tre millioner jøder. I kølvandet følger tyske indsatsgrupper, som nedskyder medlemmer af den polske elite, herunder præster, akademikere og jøder.
|
3. september
| 2. verdenskrig bryder ud med Englands og Frankrigs krigserklæring mod Tyskland
|
17. september
| Sovjetunionen besætter den østlige del af Polen
|
20. september
| Forbud mod at jøder ejer radioapparater
|
21. september
| SS-officeren Reinhard Heydrich beordrer samtlige jøder i Polen og Tjekkoslovakiet samlet i ghettoer
|
28. september
| Tyskland og Sovjetunionen deler Polen i en vestlig (tysk) del og en østlig (sovjetisk) del
|
7. oktober
| Tvangsforflyttelse af jøder til Lublin distriktet i Polen
|
8. oktober
| Den første jødiske ghetto, Piotrkow, etableres i Polen
|
23. november
| Alle jøder i Generalguvernementet (område mellem det tyske og sovjetisk besatte Polen under SS-administration) skal på tøjet bære en davidsstjerne. Påbudet udstrækkes fra 1941 til at gælde Tyskland og alle tysk besatte lande, med undtagelse af Danmark.
|
December
| Alle polske jødiske mænd mellem 14 og 60 år udskrives til tvangsarbejde
|
2. december
| Eutanasi-programmet (medlidenhedsdrab) iværksættes i Tyskland
|
1940
| |
Januar
| De første forsøg med at gasse mentalt syge finder sted på tyske institutioner
|
24. januar
| Al jødisk ejendom i Generalguvernementet registreres med henblik på konfiskation
|
9. april
| Tyskland invaderer Danmark og Norge
|
30. april
| Den jødiske ghetto i Lodz lukkes af for omverdenen. 160.000 jøder spærres inde
|
10. maj
| Tyskland invaderer Holland og Belgien
|
20. maj
| Kz-lejren Auschwitz oprettes i Polen
|
14. juni
| Tyskerne marcherer ind i Paris
|
18. juni
| Hitler præsenterer Italiens diktator Mussolini for en plan om at deportere Europas jøder til øen Madagascar ud for det sydlige Afrika
|
Oktober
| Jøderne i Warszawa samles i en ghetto
|
3. oktober
| Der indføres særbestemmelser for jøder i den tysk besatte del af Frankrig
|
22. oktober
| Registrering af jødiske virksomheder i Holland
|
28. oktober
| Registrering af jødisk ejendom i Belgien
|
15. november
| Warszawas ghetto lukkes af for omverdenen
|
1941
| Holocaust
|
1.marts
| Himmler inspicerer byggeriet i Auschwitz og beordrer en yderligere lejr, Birkenau, opført. Samtidig tillader han kemivirksomheden I.G. Farben at anvende fanger til opførelsen af en fabrik i nærheden af Auschwitz
|
22. marts
| Sigøjnerbørn og "farvede" børn udelukkes fra de tyske skoler
|
30. marts
| Hitler informerer tyske generaler om, at den forestående krig mod Sovjetunionen vil være "en tilintetgørelseskrig"
|
6. april
| Tyskland invaderer Jugoslavien og Grækenland
|
24. april
| Lublin ghettoen lukkes for omverdenen
|
22. juni
| "Operation Barbarossa": Tyskland invaderer Sovjetunionen. Indsatsgrupper påbegynder massedrab i den østlige del af Polen.
|
23. juni
| Indsatsgrupper iværksætter massedrab i Sovjetunionen
|
1. juli
| Indsatsgrupper indleder operationer i Bessarabien. 160.000 jøder myrdes i løbet af to måneder
|
20. juli
| Ghettoen i Minsk etableres
|
31. juli
| Rigsmarskal Hermann Göring befuldmægtiger SS-sikkerhedschef Reinhard Heydrich til at forberede "den endelige løsning af jødespørgsmålet"
|
1. september
| Nazisternes eutanasi-program afsluttes officielt. Programmet har da kostet ca. 70.000 handikappede livet
|
1. september
| Alle tyske jøder over 6 år skal bære den gule davidsstjerne
|
3. september
| De første forsøg med gasning af russiske krigsfanger udføres i Auschwitz
|
5. september
| Jødiske ghettoer etableres i Vilnius
|
18. september
| Jøder skal søge om tilladelse til at benytte offentlige transportmidler
|
29.-30. september
| 33.771 jøder fra Kiev myrdes ved Babi Jar-kløften
|
15. oktober
| Det forbydes jøder fra Tyskland og tysk besatte lande at udvandre
|
15. oktober
| De første deportationer af tyske og østrigske jøder til ghettoer østpå
|
25. oktober
| Adolf Eichmann godkender brugen af mobile gaskamre
|
1. november
| Opførelse af udryddelseslejren Belzec i Polen påbegyndes
|
24. november
| "Mønsterghettoen" Theresienstadt i Tjekkoslovakiet etableres
|
30. november
| 30.000 jøder i Riga arresteres og nedskydes
|
6. december
| Sovjetiske styrker indleder modoffensiv ved Moskva
|
7. december
| Japanerne angriber Pearl Harbor, og USA går ind i krigen
|
8. december
| Gasning af jøder påbegyndes i udryddelseslejren Chelmno i Polen
|
11. december
| Tyskland erklærer USA krig
|
22.-31. december
| 33.500 jøder myrdes i Vilnius ghettoen
|
1942
|
|
16. januar
| 10.000 jøder sendes fra Lodz ghettoen til udryddelseslejren Chelmno
|
20. januar
| Wannsee-konferencen afholdes. Her planlægges detaljerne i "den endelige løsning på det europæiske jødespørgsmål"
|
15. februar
| Første gasning af jøder med Zyklon B finder sted i Auschwitz-Birkenau
|
24. februar
| Yderligere 30.000 jøder fra Lodz ghettoen sendes til Chelmno
|
17. marts
| Belzec udryddelseslejren indvies
|
20. marts
| To gaskamre i Auschwitz-Birkenau tages i brug
|
26. marts
| 58.000 slovakiske jøder deporteres
|
28. marts
| Første transport af franske jøder til Auschwitz
|
April-maj
| Opførelse af udryddelseslejren Sobibor
|
Maj
| Første massedrab i Sobibor
|
18. maj
| New York Times rapporterer, at tyskerne har skudt mere end 200.000 jøder
|
27. maj
| Tjekkisk modstandsbevægelse dræber Reinhard Heydrich
|
2. juni
| BBC rapporterer, at 700.000 jøder er dræbt i Polen
|
2. juni
| Første deportation af tyske jøder til Theresienstadt
|
12. juni
| Tyske jøder tvinges til at aflevere alle elektriske apparater, cykler og skrivemaskiner
|
1. juli
| Jødiske børn i Tyskland forbydes at modtage undervisning
|
7. juli
| Heinrich Himmler diskuterer sterilisation af jødiske kvinder med tyske læger og stiller fangerne i Auschwitz til rådighed for medicinske eksperimenter
|
15.-16. juli
| Første transport af hollandske jøder til Auschwitz
|
16.-18. juli
| Fransk politi arresterer 13.000 statsløse jøder i Paris. 9.000, inkl. 4.000 børn, deporteres til Auschwitz
|
19. juli
| Himmler beordrer alle jøder i Generalguvernementet udryddet inden udgangen af året
|
22. juli
| Udryddelseslejren Treblinka står færdig, og massedeportationer fra Warszawas ghetto til lejren iværksættes
|
28. oktober
| Første transport af jøder fra Theresienstadt til Auschwitz
|
26. november
| De norske jøder deporteres til Auschwitz
|
17. december
| De allierede fordømmer massedrabene og stiller i udsigt, at gerningsmændene vil blive straffet efter krigen
|
1943
| |
18. januar
| Væbnet opstand i Warszawa ghettoen
|
2. februar
| Russerne besejrer tyskerne ved Stalingrad
|
26. februar
| De første sigøjnere fra Tyskland transporteres til Auschwitz-Birkenau, hvor de anbringes i en særlig sigøjnerlejr
|
20. marts
| Første deportationer af jøder fra Saloniki til Auschwitz
|
19. april
| Opstanden i Warszawas ghetto
|
8. maj
| Lederne af opstanden myrdes, og ghettoen ryddes
|
8. juni
| 3.000 jødiske børn fra Holland og deres mødre deporteres til Sobibor og gasses ved ankomsten
|
21. juni
| Himmler beordrer alle ghettoer i de besatte områder af Sovjetunionen ryddet
|
28. juni
| Fire nye gaskamre med tilhørende krematorier tages i brug i Auschwitz-Birkenau
|
2. august
| Opstand i udryddelseslejren Treblinka
|
3. september
| Belgiske jøder arresteres med henblik på deportation til Auschwitz
|
23. september
| Ghettoen i Vilnius ryddes
|
1 oktober
| Jødeaktionen i Danmark indledes. 481 jøder tages til fange og deporteres til Theresienstadt
|
Oktober-november
| 7.000 jøder fra Danmark reddes til Sverige
|
14. oktober
| Opstand i udryddelseslejren Sobibor. Lejren lukkes
|
18. oktober
| 1.000 jøder fra Rom deporteres til Auschwitz
|
21. oktober
| Ghettoen i Minsk ryddes
|
1944
| |
19. marts
| Tyskland besætter Ungarn
|
16. april
| De ungarske myndigheder registrerer jøderne og konfiskerer deres ejendom
|
15. maj
| Massedeportationer af de ungarske jøder til Auschwitz-Birkenau påbegyndes. Da den ungarske regering den 7. juli standsede transporterne, var der deporteret 437.000 af Ungarns ca. 800.000 jøder. I alt blev 550.000 ungarske jøder myrdet
|
6. juni
| D-dag, de vest-allierede landsætter styrker i Normandiet
|
20. juli
| Mislykket attentatforsøg på Hitler udført af tysk officer
|
25. juli
| Den Røde Hær befrier udryddelseslejren Majdanek
|
2. august
| Sigøjnerlejren i Auschwitz likvideres og knap 3.000 sigøjnere gasses på én nat
|
7. august
| Lodz ghettoen ryddes og ca. 74.000 jøder deporteres til Auschwitz-Birkenau
|
7. oktober
| Opstand i Auschwitz
|
November
| Gasningerne i Auschwitz ophører. For at slette sporene beordres alle gaskamre og krematorier sprængt i luften
|
1945
|
|
16. januar
| De sovjetiske styrker befrier halvdelen af Budapest
|
17. januar
| De sovjetiske styrker befrier Warszawa
|
18. januar
| SS "evakuerer" Auschwitz, og størstedelen af fangerne tvinges ud på en dødsmarch mod Tyskland
|
19. januar
| De sovjetiske styrker befrier Lodz
|
27. januar
| De sovjetiske styrker befrier Auschwitz
|
1. februar
| 40.000 fanger i kz-lejren Gross-Rosen tvinges ud på dødsmarch mod Tyskland
|
13.-14. februar
| Engelske og amerikanske bombardementer af Dresden
|
11. april
| Amerikanske styrker befrier kz-lejren Buchenwald
|
15. april
| Engelske styrker befrier kz-lejren Bergen-Belsen
|
25. april
| Amerikanske og sovjetiske styrker mødes ved Elben
|
29.-30. april
| Sovjetiske styrker befrier kvindelejren Ravensbrück
|
30. april
| Hitler begår selvmord
|
5. maj
| Den sidste kz-lejr – Mauthausen – befries
|
7. og 8. maj
| Tyskland kapitulerer. Krigen i Europa er slut
|
18. oktober
| Retsopgøret mod den nazistiske top indledes i Nürnberg
|