Den sudanske regering, Janjaweed-militsen og oprørsgrupperne
Den sudanske regering
Siden Sudan blev uafhængigt i 1956 har det på skift været styret af demokratiske og militærdiktatoriske regimer. General Umar Hasan Ahmad al-Bashir, som leder Sudan i dag, kom til magten ved et militærkup i 1989, hvorefter han erklærede landets forfatning ugyldig og forbød fagforeninger og politiske partier. Hans regering sidder nu tungt på den politiske og økonomiske magt i den arabisk-muslimsk dominerede hovedstad Khartoum.
Regeringen har slået hårdt ned på oprøret, fordi de frygter, at endnu en region vil kræve autonomi – ligesom det sydlige Sudan. Set fra den sudanske regerings synspunkt består faren i, at oprøret i Darfur potentielt kunne inspirere andre regioner til oprør.
Det har været i regeringens interesse at fremstille konflikten som en ”etnisk konflikt” og manipulere med de etniske skel, som er i befolkningen i Darfur. Ved at udnytte småspændinger og gøre dem til åbne opgør, har regeringen kunnet fremme en del-og-hersk politik og dermed bevare deres politiske og militære dominans i Darfur.
Igennem hele konflikten har regeringens fremstilling af fakta været tvivlsom. Fx har regeringen hele tiden benægtet deres samarbejde med Janjaweed, og de fastholder, at antallet af ofre for konflikten i Darfur er på 9.000. Det reelle tal ligger ifølge de fleste kilder på mellem 200.000 og 400.000. Regeringen mener, at dette antal er stærkt overdrevet og er udtryk for propaganda mod Sudan.
Regeringen har konsekvent modarbejdet FN’s indblanding i konflikten og har ikke efterkommet de resolutioner, som FN har udsendt. Regeringen mener ikke, at andre skal blande sig i Sudans indre anliggender og har modsat sig en intervension, først og fremmest fordi den frygter, at FN-soldater vil hjælpe Den Internationale Straffedomstol med at pågribe de personer, som domstolen har udstedt arrestordre på (læs mere Den Internationale Straffedomstol). Desuden ser regeringen indblandingen fra en FN-styrke som et forsøg på at ”re-kolonisere” Sudan.
Janjaweed-militsen
Janjaweed er ikke en entydig størrelse, men et løst netværk af arabiske oprørere, krigere og banditter – nogen af dem udstødte fra deres landsbyer. Janjaweed repræsenterer ikke alle arabiske darfurianeres interesser, og en del af de arabiske stammer har valgt helt at holde sig uden for konflikten.
Janjaweed opstod i Tchad under konflikten med Libyen i 1988. Efter Libyens nederlag slog Janjaweed sig ned i Darfur, hvor de i løbet af 1990’erne beskæftigede sig med at tage kontrol over land – uden de sudanske myndigheder greb ind. Da truslen om uroligheder i Darfur begyndte at vise sig omkring årtusindskiftet, startede regeringen i Khartoum bevæbningen af Janjaweed. Med udbruddet af det direkte oprør i 2003 blev Janjaweed dermed indsat som spydhoved for den sudanske regeringshær.
Oprørsgrupperne
Oprøret i Darfur var fra starten ledet af to grupper: Sudan Liberation Army/Movement (SLA) og Justice and Equality Movement (JEM). De består hovedsageligt af mænd fra de tre ikke-arabiske afrikanske stammer: Fur, Masalit og Zaghawa. Begge grupper argumenterer for nødvendigheden af væbnet kamp for at opnå indflydelse og gøre op med regeringens favorisering af folk med arabisk baggrund i det politiske system.
Dannelsen af grupperne var især inspireret af den sydsudanske oprørsbevægelse SPLA, som havde succes med sin væbnede kamp mod regeringen, idet den fik plads i regeringen og opnåede betydelige sydsudansk autonomi.
I 2006 underskrev en af lederne fra SLA, Minni Minnawi, som den eneste en fredsaftale med regeringen, hvilket resulterede i intern splittelse i oprørsgrupperne. Siden da er alliancer og rivaliseringer opstået på kryds og tværs, og Darfurs rebeller er nu organiseret i ca. 15 forskellige fraktioner.
Som udgangspunkt bestod oprørsgrupperne af en blanding af folk fra de forskellige afrikanske stammer i Darfur. Men i løbet af konflikten er der kommet mere rivalisering stammerne imellem, hvilket har betydet, at mange af oprørsgrupperne nu er baserede på stammetilhørsforhold. Dette er især sket, fordi regeringen bevidst har styrket modsætningsforholdene mellem stammerne i Darfur, for der igennem at splitte og svække oprørsgrupperne. |
|
Soldater i Darfur. Januar 2005.
|
