Folkedrab eller ej?
I sammenhæng med den regulære krig mellem oprørsgrupperne, regeringshæren og Janjaweed, foregår der brutale overgreb og drab på uskyldige civile, som ikke nødvendigvis har andet til fælles, end at de tilhører den samme befolkningsgruppe. Spørgsmålet er, hvor planlagte og systematiske overgrebene er. Er de et uforudset/tilfældigt produkt af krigen, eller har de et formål i sig selv? – Kan det dermed karakteriseres som folkedrab eller ej?
Dette er en stående diskussion i det internationale samfund. Både en amerikansk kommission og en FN-ledet kommission har undersøgt spørgsmålet med to forskellige resultater. Mens den amerikanske undersøgelse (pdf) i 2004 konkluderede, at der var tale om folkedrab, offentliggjorde FN-kommission i 2005 en rapport, hvori konflikten ikke blev betegnet som sådan.
Systematiske drab og voldtægt
I sommeren 2004 udsendte det amerikanske udenrigsministerium en undersøgelseskommission, der via interviews med flygtninge i Sudans naboland Tchad skulle afklare spørgsmålet. På baggrund af kommissionens rapport slog daværende udenrigsminister Colin Powell i efteråret 2004 fast, at overgrebene på de afrikanske darfurianere var folkedrab. Han baserede konklusionen på følgende faktorer: - Overgrebene bliver udført meget systematisk og retter sig alene mod afrikanske etniske
grupper. - Konfliktens civile ofre for overgrebene er særligt mænd og unge drenge fra afrikanske
stammer. - Voldtægt mod kvinder fra afrikanske stammer bliver set som et forsøg på at gøre dem gravide
med ”arabiske babyer”.
'Folkedrabslige intentioner'
Som opfølgning på USA’s undersøgelse, iværksatte FN’s Sikkerhedsråd i starten af 2005 en undersøgelse af konflikten. I modsætning til den amerikanske undersøgelse konkluderede FN-kommissionen, at konflikten ikke kunne betegnes som folkedrab. Ifølge FN-kommissionen var der derimod tale om ’forbrydelser mod menneskeheden’ og ’krigsforbrydelser’. Rapporten udelukkede dog ikke, at visse personer, herunder medlemmer af regeringen, havde ”folkedrabslige intentioner” og senere måske kunne anklages for folkedrab.
Hvilken forskel gør det, om man bruger folkedrabsetiketten?
Hvis hele det internationale samfund bliver enige om, at der er blevet begået folkedrab i Darfur, forpligter det i højere grad omverdenen til at gribe ind. Efter folkedrabet i Rwanda i 1994 lovede det internationale samfund, at de ville gøre alt for at forhindre, at noget lignende kunne ske igen. Selv om stater, der har tilsluttet sig folkedrabskonventionen fra 1948, ikke er juridisk forpligtede til at intervenere i tilfælde af folkedrab, så lægger det altså et vist moralsk pres på det internationale samfund.
På den anden side kan det også være problematisk at bruge betegnelsen ’folkedrab’ om Darfur, fordi det kan sløre konfliktens kompleksitet. Ved at tale om folkedrab i Darfur, fokuserer man ensidigt på regeringen og Janjaweed som gerningsmænd, og det kan fjerne opmærksomheden fra de forbrydelser, som oprørsgrupperne har begået i konflikten. Dermed kan det internationale samfund komme til at sætte ind med nogle forkerte tiltag, som ikke vil skabe varig fred i regionen. |
|
Kvinde med nyfødt barn på hospitalet i El Geneina, Darfur 2006.
© Erik Refner
Hvad er folkedrab?
Ifølge FN-konventionens artikel II defineres folkedrab som værende enhver af nedennævnte handlinger, der begås i den hensigt helt eller delvist at ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan: at dræbe medlemmer af gruppen, - at tilføje medlemmer af gruppen betydelig legemlig eller åndelig skade,
- med forsæt at påføre gruppen levevilkår, beregnede på at bevirke gruppens fuldstændige eller delvise fysiske ødelæggelse,
- at gennemføre forholdsregler, der tilsigter at hindre fødsler inden for gruppen,
- med magt at overføre en gruppes børn til en anden gruppe.
Her ses den daværende udenrigsminister Collin Powell med den amerikanske kommissions rapport i hånden |
