Josef Stalin
- Manden af stål
Josef Stalin var en af de mest hensynsløse diktatorer i verdenshistorien. I perioden 1928-1953 skabte han et brutalt diktatur i Sovjetunionen, som udøvede omfattende vold og terror mod den sovjetiske befolkning. Det stalinistiske regime kostede millioner af menneskeliv, men på trods af dette fremstår Stalin hos en stor del af den tidligere sovjetiske befolkning i dag som en af de største ledere i Sovjetunionen.
Stalins regime i Sovjetunionen var et brutalt diktatur, hvor alle reelle og potentielle modstandere nådesløst blev forfulgt. Tilbagevendende bølger af arrestationer, henrettelser og deportationer udført af det hemmelige sovjetiske politi var en del af virkeligheden for befolkningen i de ca. 25 år, hvor Stalin var ved magten, og det samlede antal ofre for stalinismens forbrydelser skal tælles i millioner.
På grund af den stalinistiske terrors omfang havde mange sovjetborgere kendskab til terroren, men alligevel er Stalin relativt populær i de russiske meningsmålinger i dag, især blandt den ældre del af befolkningen. Hvordan kan det være, at en af det 20. århundredes største gerningsmænd bliver opfattet overvejende positivt af den befolkning, som overlevede hans brutale styre?
Hvem var Stalin?
Stalins oprindelige navn var Iosef Vissarjonovitj Djugasjvili, og han blev født i Georgien i 1879. På trods af en hård opvækst under fattige kår kom Stalin på præsteseminariet i Georgiens hovedstad Tbilisi, hvor han studerede fra 1894, indtil han i 1899 blev bortvist på grund af sine politiske aktiviteter. Samme år blev Stalin medlem af det russiske socialdemokrati, og efter bortvisningen førte Stalin et omflakkende liv, hvor hans politiske overbevisning sendte ham ind og ud af fængsel, da det gamle russiske zarstyre ikke tolererede politiske modstandere. Fra 1902 til 1913 var Stalin mere eller mindre konstant i fængsel eller på flugt, og det var i denne periode, at Stalin tog navnet Stalin, som på russisk betyder ”manden af stål”.
Da socialdemokratiet i 1903 blev opsplittet i to fløje, blev Stalin en af partilederen Vladimir Lenins trofaste støtter på socialdemokratiets revolutionære bolsjevikiske fløj, som senere blev til Kommunistpartiet.
Fra 1919 kom der for alvor gang i Stalins politiske karriere, da han blev medlem af Politbureauet, som var det mest magtfulde ledelsesorgan indenfor det sovjetiske Kommunistparti. I 1922 blev han udnævnt til partiets Generalsekretær, og denne post gav Stalin et unikt overblik over partiet og staten, og Stalin begyndte fra da af langsomt at overtage kontrollen med partiet. Som Generalsekretær varetog Stalin alle ansættelser indenfor partiet og staten, og han udnyttede sin position til at udvælge og placere medarbejdere, der var loyale overfor ham, på alle vigtige poster indenfor partiet og staten.
Efter Lenins død i 1924 udspillede der sig en hård magt kamp mellem Stalin og andre ledende skikkelser indenfor Kommunistpartiet om, hvem der skulle efterfølge Lenin som leder af Sovjetunionen. Stalin udmanøvrerede sine modstandere lidt efter lidt, og fra slutningen af 1928 stod Stalin alene i spidsen for Sovjetunionen.
Diktatoren Stalin
Stalins store politiske mål var at omdanne Sovjetunionen fra et landbrugssamfund til en industrimagt på rekordtid, og han var villig til at tage alle midler i brug for at realisere sit projekt. I løbet af ganske kort tid skabte han et diktatur, hvor alle reelle og formodede politiske modstandere blev dræbt, fængslet, deporteret til fjerne egne af Sovjetunionen eller sendt i en af de mange frygtede Gulag-fangelejre.
I løbet af 1930’erne konsoliderede Stalin sin position som parti- og statschef. Han var den ubestridte hersker i Sovjetunionen, og der var for befolkningen ikke længere noget alternativ til det stalinistiske samfund.
Den største politiske succes både nationalt og internationalt opnåede Stalin i forbindelse med afslutningen på 2. Verdenskrig, hvor han stod som den store general og leder af et land og et folk som det på trods af uhørt store materielle og menneskelige omkostninger var lykkedes at besejre Hitlers Nazityskland.
Stalin-kult
Da Stalin døde i 1953 havde han formået at gøre Sovjetunionen til en verdensmagt, men metoderne havde været brutale og de menneskelige omkostninger uhyrlige. Alligevel formåede Stalin også at skabe en popularitet omkring sin person hos dele af befolkningen, hvis kærlighed til deres leder, uanset de gentagne terrorbølger, tilsyneladende blot voksede gennem hans regeringstid. En stor del af det har ganske givet skyldtes Stalins velsmurte propagandamaskineri, som blandt andet iværksatte en omfattende persondyrkelse af Stalin, der fremstillede ham som den altoverskyggende landsfader og som en næsten guddommelig personifikation af sovjetstyret og det sovjetiske fædreland.
Stalin efter Stalin
Det er i dag mere end 50 år siden, at Stalin døde, men han og hans brutale regime udgør stadig en stor og vigtig del af den sovjetiske og russiske historie. Når man kender til de forbrydelser og overgreb, som det sovjetiske regime med Stalin i spidsen begik overfor sin egen befolkning, kunne man umiddelbart forvente, at langt størstedelen af den russiske befolkning i dag ville fordømme Stalin som en kynisk enehersker. Sådan er det imidlertid ikke.
En undersøgelse fra 2004 viser, at ca. 45 % af den russiske befolkning opfatter Stalin overvejende positivt, mens ca. 42 % opfatter ham overvejende negativt. Det er meget forskelligt, hvad den russiske befolkning husker Stalin for: Nogle forbinder Stalin med økonomisk fremgang og militær succes, mens andre forbinder ham med terror og diktatur. Stalin er altså i dag forholdsvis populær i dele af befolkningen, især blandt den ældre del af befolkningen, mens de yngre russere er mere negativt indstillede overfor Stalin.
Hvorfor er opfattelsen af Stalin så blandet?
Det er tankevækkende, at den tidligere sovjetiske befolkning i dag opfatter Stalin så forskelligt. Den blandede opfattelse af Stalin kan til dels skyldes, at de hovedansvarlige for den stalinistiske terror aldrig er blevet retsforfulgt. Der er derfor ikke er blevet placeret et endeligt ansvar for forbrydelserne, hvilket for nogle er ensbetydende med en frikendelse af Stalin.
Det forekommer paradoksalt, at det overvejende er de ældre russere, der i dag opfatter Stalin positivt, eftersom det netop var dem, der rent faktisk led under det stalinistiske styre. Dette kan dog delvist forklares med, at de ældre russere er vokset op under sovjetregimet, hvor man ikke kunne kritisere styret. De er vokset op med sovjetpropagandaen, hvor Stalin blev fremstillet som den store landsfader, og mange har troet på denne propaganda. Desuden opfatter mange ældre Stalin positivt, fordi de forbinder ham med økonomisk fremskridt og Sovjetunionens stærke position som supermagt på den verdenspolitiske scene. Derfor vælger mange at lukke øjnene for Stalins negative sider, eller også tror de simpelthen ikke på, at han var ansvarlig for terroren. Dette gælder for eksempel Stalins tidligere livvagt og filmfremviser Alexander Sergevich Ganshin, som mener, at: ”Stalin vidste ikke noget om det hemmelige politis grusomheder og om de tusinder henrettelser uden dom”. Tværtimod er Ganshin, irriteret over den megen snak om den ”onde” Stalin.
Skuffede forventninger og dårlig økonomi
De ældre har oplevet overgangen fra det socialistiske styre, som kun tillod ét parti, til en mere demokratisk styreform. De fleste sovjetborgere havde store forventninger til denne overgang, men mange blev skuffede. Forandringer tager tid, og de ældre føler måske, at de havde det bedre i sovjettiden. Rusland har i dag ikke Sovjetunionens fremtrædende globale position, og det kan være længslen tilbage til Sovjetunionens status som stormagt, der kommer til udtryk gennem forherligelsen af fortiden, hvor brutal den end var. Når man er utilfreds med situationen i dag, kommer man nemt til at længes efter de gode gamle dage – også selv om de gamle dage slet ikke var så gode. Derudover spiller den økonomiske situation en vigtig rolle. Der er i Rusland i dag større økonomiske uligheder i forhold til under Stalin, og forskellen på rig og fattig er blevet større. De rige er blevet rigere, og de fattige er blevet fattige, og til sidstnævnte gruppe hører ofte de ældre.
Kritiske unge
I modsætning til de ældre, er de unge mere negative overfor Stalin. De er vokset op i et samfund og i en tid, hvor det er i orden at kritisere både det nuværende styre, og Stalins styre, og hvor det måske nok så væsentligt er tilladt at have sin egen mening. De unge er blevet oplyst om de forfærdelige forbrydelser, og da de ikke har ikke har oplevet tiden under Stalin, fremstår forbrydelserne for dem tilsyneladende som en mere central del af Stalins styre end de økonomiske fremskridt.
Diktatorens eftermæle
Til trods for, at Stalin stod i spidsen for et af de værste diktaturer i historien, formåede han altså gennem en kombination af frygt og propaganda at skabe sig et eftermæle som en af de største ledere i Sovjetunionen hos en stor del af den russiske befolkning.
Af Kathrine Slech, cand.mag. i historie og minoritetsstudier, og Charlotte Kjærsgaard Nielsen, cand.mag. i historie og samfundsfag.
Billeder:
• http://www.cnn.com/interactive/world/0303/gallery.march07/stalin.ap.jpg
• http://www.okay.com/dunc/images/stalin2a.jpg
Litteratur:
• Courtois, Stéphane (red.), Kommunismens sorte bog, København, 2002. Bogen omhandler de forbrydelser, som kommunistiske regimer i en lang række lande, er ansvarlige for. Bogen indeholder et langt afsnit om Sovjetunionen, og giver et godt overblik over blandt andet stalinismens forbrydelser.
• Jensen, Bent, Gulag og glemsel, Gyldendal, 2002. Omfattende værk på dansk, der handler om vold og terror i Sovjetunionen i perioden fra 1917-1953. Bogen indeholder desuden en diskussion af, hvor meget man i vesten har kendt til situationen i Sovjetunionen.
• Kravchenko, Victor, Jeg valgte Friheden, København, 1947. Bogen er Viktor Kravchenkos erindringer. Han var i mange år en højtstående kommunist, men flygtede i 1946 til vesten. Bogen indeholder mange gode beskrivelser af, hvordan sovjetsamfundet fungerede i praksis, og hvordan hverdagen så ud.
• Chrisp, Peter, Stalin og hans tid, Holte 2002. Bogen giver på et meget let og overskueligt sprog en oversigt over Stalins liv og karriere.
Links:
• http://www.ibiblio.org/expo/soviet.exhibit/entrance.html
Denne virtuelle udstilling fra Library of Congress viser sovjetiske arkivalier som billeder og tekstfiler, både på originalsproget og oversat til engelsk. Materialet stammer fra det Russiske Kommunistpartis hemmelige arkiv og indeholder en lang række centrale kilder og artikler. Siden er velstruktureret og let at anvende. Siden er på engelsk.
• http://www.osa.ceu.hu/gulag/
Online udstilling om Gulag, men den giver også et godt billede af undertrykkelsen og forfølgelsen af sovjetborgerne under Stalin. Siden er på engelsk.
Arbejdsspørgsmål:
• Er det forståeligt, at mange mennesker i Rusland i dag har et positivt billede af Stalin til trods for de forbrydelser, som han har begået?
• Kan man på samme tid være en god statsleder, som gør gode ting for landet, og en ond diktator, som slår en masse mennesker ihjel? Hvad vægter tungest?
• Hvorfor tror du, at Stalin i dag opfattes overvejende positivt af en stor del af den russiske befolkning?
Film:
• Sohn, Ole, Den højeste straf, 2002. Filmen behandler to danskeres skæbne i Sovjetunionen, og der findes undervisningsmateriale i forbindelse med filmen.
Til top
|
|
Josef Stalin.
Kilder
Vittighed om Stalin
Som denne vittighed fra 1930’erne viser, var Stalin ikke populær hos hele befolkningen.
En dag beslutter Stalin, at han i hemmelighed vil gå i biografen for at høre, hvad folk virkelig siger om ham. Da ugerevyen (nyhederne) bliver vist, rejser tilskuerne sig op og klapper, hver gang Stalin dukker op på lærredet. Stalin er tilfreds. Han bliver selv beskedent siddende. Efter et øjeblik læner sidemanden sig hen imod ham og hvisker: ”De fleste føler det samme som dig, kammerat, men det er klogere, at du rejser dig op.”
Gulag
Det sovjetiske koncentrationslejrsystem, kaldet Gulag, var et gigantisk system af fange- og arbejdslejre, som under Stalin talte tusindvis af lejre. Der var mange forskellige typer af lejre, og fangerne var både mænd, kvinder og børn. Udover at fungere som straf for fangerne, havde lejrene også som formål at udnytte fangernes arbejdskraft maksimalt, samt at genopdrage fangerne, så de kunne blive gode og loyale sovjetborgere for regimet.
|
