Forside
 
 
Søg

Forside>Auschwitz-dag>Auschwitz-dag 2007>Gæstetalere Auschwitz-dag 2007Print

Morten Kjærum


Hør direktøren for Institut for Menneskerettigheder, fortælle om menneskerettighedernes rolle i forebyggelsen af et folkedrab. I sit spændende oplæg kommer han bl.a. ind på hvordan menneskerettigheder kan bruges til at forebygge konflikter, som i værste tilfælde kan ende i et folkedrab og om hvordan man arbejder med dette, bl.a. i FN’s Komité til bekæmpelse af racediskrimination.

Morten Kjærum er jurist og ekspert i international menneskeret og har beskæftiget sig indgående med implementering og opretholdelse af disse, nationalt såvel som internationalt. Siden 2002 har han været medlem af FN’s Komité til bekæmpelse af racediskrimination og blev i 2004 formand for den internationale koordineringskomité for nationale menneskerettighedsinstitutioner.


Download lydklippet med Morten Kjærum (32 minutter, 10,9 MB)
 


Morten Kjærum

Hør gæstetalerne fra Auschwitz-dagen 2007



Damir Balalic


Hør bosnisk fødte Darmir Balalic fortælle, om hvordan han i 1992 måtte flygte fra Serbien hvor han studerede, da borgerkrigen brød ud. Som bosnier med både serbisk og muslimsk baggrund, hørte han pludseligt ikke til nogen steder. I sit oplæg fra temadagen i Vejle fortæller han om sine personlige oplevelser fra tiden op til krigen i det tidligere Jugoslavien. Han kommer bl.a. ind på hvordan nationalisme og propaganda splittede befolkningen og gjorde venner til fjender og hvordan medierne i høj grad var medvirkende til at skabe denne splittelse. Damir Balalic henviser flere gange gennem foredraget til billeder. Damir Balalic har stillet de af billederne, som er hans egne, til rådighed, og du kan downloade Damirs billeder her.

Damir Balalic kom til Danmark som flygtning i slutningen af 1992. Han arbejder i dag som integrationsmedarbejder i Vollsmose-bydelen i Odense.


Download lydklippet med Damir Balalic (37 minutter, 12,7 MB)



Damir Balalic
 

Karsten Fledelius


Her kan du høre Karsten Fledelius, lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, som holdt oplæg på temadagene i Århus og Aalborg . Karsten Fledelius taler om fjendebilleder og propaganda i tiden op til et folkedrab, med særligt fokus på optakten til krigen i det tidligere Jugoslavien. I sit oplæg kommer han bl.a. ind på hvordan forskellige fordomme let kan vendes til propaganda.

Karsten Fledelius er ekspert i film- og mediehistorie med særligt henblik på propaganda- og dokumentarfilm, historieformidling via film, TV og medieetik. Han har beskæftiget sig indgående med Balkan og har bl.a. skrevet bøger og artikler samt produceret film om krigen i det tidligere Jugoslavien.


Download lydklippet med Karsten Fledelius Kjærum (43 minutter, 14,8 MB)
 



Karsten Fledelius

Hans Goldstein


Her kan du høre Hans Goldstein fortælle sin meget personlige historie, om hans opvækst i Wien, og om hvordan han oplevede den tiltagende diskrimination og forfølgelse af den jødiske befolkning og som 19-årig var vidne til Krystalnatten. Han runder sit oplæg af med at perspektivere til antisemitisme og racisme i vore dage. Hans historie - oplevelserne, tankerne og frygten – giver det unikke indblik i tiden op til et folkedrab, som kun en øjenvidneberetning kan.

Hans Goldstein flygtede til Danmark i 1938 og siden videre til Sverige i oktober 1943. Da krigen var slut vendte han tilbage til Danmark. I dag er han bl.a. talsmand for den dansk-jødiske fredsorganisation New Outlook.


Download lydklippet med Hans Goldstein (28 minutter, 9,7 MB)
 


Hans Goldstein


Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk