 |
Tema 2006 – "Efter folkedrab"
17.-26. januar deltog 2000 elever og 100 lærere fra landets ungdomsuddannelser i tværfaglige temadage om folkedrab, arrangeret af Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier. I år var temaet "Efter folkedrab", og eleverne diskuterede emner som retsopgør, forsoning, mindekultur og benægtelse.
For fjerde gang i træk arrangerede Afdeling for Holocaust- og Folkedrabsstudier, i samarbejde med Undervisningsministeriet, |
|
Gymnasieelever fra København på Auschwitz-dag 2006 |
|
Læs mere
Den officielle tekst til Auschwitz-dag 2006 |
tværfaglige temadage om folkedrab for landets ungdomsuddannelser i forbindelse med Auschwitz-dagen den 27. januar.
I 2006 blev der afholdt temadage i syv danske byer: Aabenraa, Aalborg, Århus, Esbjerg, Odense, Roskilde og København. To arrangementer havde særlig karakter: I Aabenraa deltog tyske elever fra grænseområdet, og i København havde omkring 100 svenske elever fra Malmø taget turen over sundet for at være med til temadagen.
Omkring 2000 elever og deres lærere havde tilmeldt sig undervisningsarrangementer, der bød på oplæg fra gæstetalere og forskellige workshops – alle omhandlende temaet for 2006 Efter folkedrab. Hvordan påvirker folkedrab mennesker og samfund, og hvordan kommer man videre?
Gæstetalerne indledte dagen med personlige fortællinger om tiden efter et folkedrab. Juristen Frederik Harhoff fortalte om sit arbejde ved de internationale krigsforbrydertribunaler for Rwanda og det tidligere Jugoslavien, mens journalist Øjvind Kyrø berettede om sine oplevelser under folkedrabet i Rwanda, som han rapporterede fra. Magda Goldschmidt blev som jødisk barn reddet fra Nazityskland til Sverige og undgik Holocaust – en redning der har påvirket hendes liv. Historiker Karsten Fledelius holdt oplæg om sit forsøg på at opspore og interviewe en serbisk krigsforbryder.
Efter den fælles introduktion gik eleverne i workshops for at diskutere problemstillinger og spørgsmål knyttet til temaet Efter folkedrab. Der blev afholdt 15 workshops med forskellige faglige vinkler, emner og cases. I flere workshops diskuterede eleverne formidling og repræsentation af folkedrab – er det fx ok at lave postkort med massegrave, bygge kz-lejre af Lego-klodser eller formidle Holocaust via komediefilm eller computerspil? I andre workshops var benægtelse af Holocaust, traumer eller tilgivelse på dagsordenen. Spørgsmål om straf og forsoning efter folkedrab blev ligeledes taget op i forbindelse med fx Nürnberg-retssagerne.
Både elever og lærere har været meget tilfredse med temadagene og har særligt fremhævet det tværfaglige perspektiv, gode diskussioner, engageret undervisning samt spændende dilemmaer og spørgsmål. Flere end fire ud af fem deltagere beskriver temadagene som ’gode’ eller ’rigtig gode’.
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
