Forside
 
 
Søg

Forside>Mediegalleri>LydklipPrint

Lydklip



Hør eller genhør gæstetalerne fra årets temadage her



Hvad er folkedrab?



Morten Kjærum
Hør tidligere direktør for Institut for Menneskerettigheder, fortælle om menneskerettighedernes rolle i forebyggelsen af et folkedrab. I sit spændende oplæg kommer han bl.a. ind på hvordan menneskerettigheder kan bruges til at forebygge konflikter, som i værste tilfælde kan ende i et folkedrab og om hvordan man arbejder med dette, bl.a. i FN’s Komité til bekæmpelse af racediskrimination.

Morten Kjærum er jurist og ekspert i international menneskeret og har beskæftiget sig indgående med implementering og opretholdelse af disse, nationalt såvel som internationalt. Siden 2002 har han været medlem af FN’s Komité til bekæmpelse af racediskrimination og blev i 2004 formand for den internationale koordineringskomité for nationale menneskerettighedsinstitutioner.


Download lydklippet med Morten Kjærum (32 minutter, 10,9 MB)

Kun to folkedrab er anerkendt juridisk
Juridisk set er der kun anerkendt to folkedrab, men flere kendelser er nok på vej. Fra dr.dk/nyheders interview med Martin Mennecke, Dansk Institut for Internationale Studier.


Armenien



Armensk folkedrab har sat gang i tyrkiske medier
Tyrkiet presses fra flere sider til at indrømme og undskylde folkedrabet mod armenierne i 1915-1918. Klippet stammer fra P1 Orientering.


Bosnien



Damir Balalic
Hør bosnisk fødte Darmir Balalic fortælle, om hvordan han i 1992 måtte flygte fra Serbien hvor han studerede, da borgerkrigen brød ud. Som bosnier med både serbisk og muslimsk baggrund, hørte han pludseligt ikke til nogen steder. I sit oplæg fra temadagen i Vejle fortæller han om sine personlige oplevelser fra tiden op til krigen i det tidligere Jugoslavien. Han kommer bl.a. ind på hvordan nationalisme og propaganda splittede befolkningen og gjorde venner til fjender og hvordan medierne i høj grad var medvirkende til at skabe denne splittelse.

Damir Balalic henviser flere gange gennem foredraget til billeder. Damir Balalic har stillet de af billederne, som er hans egne, til rådighed og du kan downloade Damirs billeder her.

Damir Balalic kom til Danmark som flygtning i slutningen af 1992. Han arbejder i dag som integrationsmedarbejder i Vollsmose-bydelen i Odense.



Download lydklippet med Damir Balalic (37 minutter, 12,7 MB)

Karsten Fledelius
Her kan du høre Karsten Fledelius, lektor ved Institut for Film- og Medievidenskab ved Københavns Universitet, som holdt oplæg på temadagene i Århus og Aalborg . Karsten Fledelius taler om fjendebilleder og propaganda i tiden op til et folkedrab, med særligt fokus på optakten til krigen i det tidligere Jugoslavien. I sit oplæg kommer han bl.a. ind på hvordan forskellige fordomme let kan vendes til propaganda.

Karsten Fledelius er ekspert i film- og mediehistorie med særligt henblik på propaganda- og dokumentarfilm, historieformidling via film, TV og medieetik. Han har beskæftiget sig indgående med Balkan og har bl.a. skrevet bøger og artikler samt produceret film om krigen i det tidligere Jugoslavien.



Download lydklippet med Karsten Fledelius (43 minutter, 14,8 MB)

Stærk appel fra fru Karadzic
Hustruen til den krigsforbrydereftersøgte Radovan Karadzic. I juli sidste år bad hun for åben skærm sin mand melde sig. Klippet stammer fra P1 Orientering.

Var krigen i Bosnien et folkedrab før Srebrenica?
Fra dr.dk/nyheders interview med Martin Mennecke, Dansk Institut for Internationale Studier.

I nøden kender man sine venner
Under krigen i Bosnien blev Baeba fordrevet fra Srebrencia. Hun taler om skuffelsen over venner, som ikke ville hjælpe - og taknemmeligheden over de, som gjorde. Klippet stammer fra udsendelsen "Tuzla - et lys i mørket" fra 1995.


Cambodja


 
Jørgen Lange Thomsen
Her kan du høre Jørgen Lange Thomsen fortælle om, hvordan man arbejder professionelt på et gerningssted. Udgangspunktet er her folkedrabet i Cambodja. Jørgen er professor og leder af Retsmedicinsk Institut på Syddansk Universitet i Odense. Han er medlem af Amnesty Internationals lægegruppe og har været udsendt over hele verden for at lave obduktioner og dokumentere brud på menneskerettighederne. Jørgen lange Thomsen har skrevet de selvbiografiske bøger ”En retsmediciner fortæller” og ”Døden har jo en årsag” om sit arbejde som retsmediciner.



Download lydklippet med Jørgen Lange Thomsen (53 minutter, 12 MB)


Darfur



Malene Haakansson
Her kan du høre Malene Haakansson fortælle om hendes personlige erfaringer fra Darfur. Malene er journalist og har været udsendt til Darfur for hjælpeorganisationen Folkekirkens Nødhjælp. Hun er forfatter til bogen ”Det værste er at dø i stilhed. Stemmer fra Darfur”, som tager læseren med ud i flygtningelejrene og nedbrændte landsbyer. Med bogen og hendes beretning sættes der ansigt på menneskene, hvis liv sættes på spil i den voldelige konflikt, der stadig udspiller sig i Darfur.



Download lydklippet med Malene Haakansson (37 minutter, 8,6 MB)

Om FNs overvejelser omkring at gribe ind i Darfur
Fra dr.dk/nyheders interview med Martin Mennecke, Dansk Institut for Internationale Studier.

Foregår der folkedrab i Darfur?
Fra dr.dk/nyheders interview med Martin Mennecke, Dansk Institut for Internationale Studier.

 

Holocaust



Arlette Andersen
Hør Arlette Andersen fortælle om hvordan hun overlevede Auschwitz. Hun voksede op i Frankrig i en jødisk familie, og blev i 1943 hentet af nazistiske soldater, da hun var til undervisning på universitetet. Sammen med andre studerende blev hun holdt fanget på en tysk kaserne, og senere kom hun til Auschwitz. Her overlevede hun takket være en mand, som skaffede hende arbejde på en fabrik og på den måde hjalp hende ud af Auschwitz. Der gik 45 år, før Arlette fortalte nogen om sine oplevelser i Auschwitz under krigen. Hør hende her personligt berette om hvordan hun levede og overlevede.



Download lydklippet med Arlette Andersen (42 minutter, 9,6 MB)


Hør Arlette Andersens beretning på Zahles Gymnasium i København på DR P1:

http://www.dr.dk/P1/Dokumentartimen/Udsendelser/2008/09/03155152.htm

- Fra DokumentarTimen 4. september 2008 på P1


Birgit Krasnik Fishermann
Hør Birgit Krasnik Fishermann fortælle om da hun i en alder af kun fem år sammen med sin familie blev deporteret til kz-lejren Theresienstadt i det nuværende Tjekkiet. Det skete i forbindelse med den såkaldte ’jødeaktion’ i oktober 1943. Birgits far var ved at lave en aftale med en fisker, der skulle sejle dem i sikkerhed i Sverige, da han blev anholdt af Gestapo. Birgit og hendes mor blev efterfølgende taget til fange i Gestapos hovedkvarter i København, og senere blev hele familien deporteret til Theresienstadt sammen med mange andre familiemedlemmer. Birgit er formand for Theresienstadt-foreningen, hvis medlemmer har været i denne kz-lejr under krigen.



Download lydklippet med Birgit Krasnik Fishermann (48 minutter, 11 MB)

Hans Goldstein
Her kan du høre Hans Goldstein fortælle sin meget personlige historie, om hans opvækst i Wien, og om hvordan han oplevede den tiltagende diskrimination og forfølgelse af den jødiske befolkning og som 19-årig var vidne til Krystalnatten. Han runder sit oplæg af med at perspektivere til antisemitisme og racisme i vore dage. Hans historie - oplevelserne, tankerne og frygten – giver det unikke indblik i tiden op til et folkedrab, som kun en øjenvidneberetning kan.

Hans Goldstein flygtede til Danmark i 1938 og siden videre til Sverige i oktober 1943. Da krigen var slut vendte han tilbage til Danmark. I dag er han bl.a. talsmand for den dansk-jødiske fredsorganisation New Outlook.



Download lydklippet med Hans Goldstein (28 minutter, 9,7 MB)



Rwanda



Rwanda USA: Krisen i Darfur er et folkedrab
Hør P1 Orientering om Colin Powell, USA's tidligere udenrigsminister, der i september 2004 første gang brugte ordet folkedrab om krisen i Sudan.

Hvorfor greb ingen ind i Rwanda?
Fra dr.dk/nyheders interview med Martin Mennecke, Dansk Institut for Internationale Studier.

Kvinde opfordrer til mord og massevoldtægt
Da folkedrabet i Rwanda begyndte, opfordrede Rwandas kvindelige familieminister sine mandlige HIV-smittede landsmænd til massevoldtægt på tutsier. Klippet stammer fra P1 den 29.11.2002 .














Morten Kjærum



















Damir Balalic







Karsten Fledelius























Jørgen Lange Thomsen







Malene Haakansson
















Arlette Andersen










Birgit Krasnik Fishermann




Hans Goldstein
















Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00