Forside
 
 
Søg

Forside>Fokus>Redningen af de danske jøder i oktober 43>MaterialePrint

Læs mere om emnet  

  • Sofie Lene Bak, Jødeaktionen oktober 1943. Forestillinger i offentlighed og forskning, Museum Tusculanums Forlag, 2001
    Sofie Bak fortæller, hvordan historien om aktionen mod de danske jøder har været skildret i de tres år, der er gået siden aktionen. Sofie Bak stod bag den store udstilling på Det kgl. Bibliotek i efteråret 2003 om antisemitisme i Danmark.
  • Bertelsen, Aage, Oktober 1943. Oplevelser og tilstande under jødeforfølgelsen i Danmark, Gyldendal 1952
    Personlige erindringer om opbygningen af Lyngby-gruppen, en cirkel af folk omkring forfatteren og hans kone, som gjorde et stort arbejde for at bringe jøder over Øresund til sikkerhed i Sverige. Bogen beskriver, hvordan gruppen hurtigt skabte kontakt til andre grupper, og betydningen af bred folkelig opbakning.

  • Den 2. Verdenskrig 1939-45“ (leksikon)  Poulsen / Kirchhoff / Trommer. Gyldendal, 2002
    Her kan du finde oplysninger om 2. Verdenskrig i sin helhed – artiklerne er skrevet af tre besættelsestidshistorikere fra Københavns, Odenses og Århus´ universiteter.

  • Frederiksen, Peter, Danmark – besat og befriet, Systime 2000
    Peter Frederiksens kildehefte er det nyeste danske kildehefte om besættelsen. Det tager flere af de emner op, som er behandlet af historikerne de sidste ti år – som ”tyskertøse”, de danske SS-frivillige og de tyske flygtninge i Danmark efter krigen.

  • Gads leksikon om dansk besættelsestid 1939-1945, red. af Kirchhoff / Lauridsen / Trommer. Gad , 2002
    Dette leksikon tager sig af besættelsestiden.

  • Hæstrup, Jørgen, …til landets bedste. Hovedtræk af departementschefsstyrets virke 1943-45, 1966.
    Bogen handler om tiden efter 29. august 1943.

  • Kirchhoff,  Hans, Augustoprøret 1943, Bd. 1-3, Gyldendal, 1978
    Hans Kirchhoffs værk om augustoprøret i 1943 beskriver baggrunden for aktionen mod de danske jøder måneden efter.

  • Kirchhoff, Hans, Kamp eller tilpasning - Politikerne og modstanden 1940-45, Gyldendal, 1987
    Hans Kirchhoffs kildehefte til gymnasiebrug fra 1987 koncenterer sig om det danske dilemma gennem hele besættelsen: Skulle man tilpasse sig – eller yde modstand?

  • Kirchhoff, Hans (red), Nyt lys over oktober 1943, Syddansk Universitetsforlag, 2002
    Det tidligere ”Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier” (nu en del af Dansk Institut for Internationale Studier) afholdt i 2001 en konference om den nyeste forskning omkring oktober 1943 – bogen indeholder de forelæsninger, der blev holdt den dag.

  • Kreth, Rasmus & Michael Mogensen, Flugten til Sverige. Aktionen mod de danske jøder oktober 1943, Gyldendal, 1995
    En glimrende og forholdsvis kritisk introduktion til oktoberdagenes baggrund, deportationsplanerne, organiseringen og omfanget af redningsaktionen og tyskernes rolle i flugten.

  • Levin, Elias, Mine erindringer om mit ophold i Theresienstadt, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier, 2001
    Ikke alle danske jøder blev reddet. Næsten 500 havnede i Theresienstadt – Elias Levin fortæller her sine erindringer fra opholdet.

  • Sode-Madsen, Hans (red), Dengang i Theresienstadt, Det mosaiske Troessamfund, 1993
    En samling artikler om de danske jøders ophold i Theresienstadt.

  • Sode-Madsen, Hans (red), I Hitler-Tysklands skygge - Dramaet om de danske jøder 1933-1945, Aschehoug Dansk Forlag, 2003
    Bogen rummer den nyeste forskning og er udgivet i anledning af 60-året for redningen af de danske jøder.  

  • Mogensen, Michael, Otto Rühl og Peder Wiben, Aktionen mod de danske jøder oktober 1943 – flugten til Sverige, Systime, 2003 
    Det nyeste kildehefte specielt om aktionen mod de danske jøder – indeholder hidtil ikke offentliggjorte kilder, bl.a. breve fra flygtningene skrevet straks efter ankomsten til Sverige.

  • Rünitz, Lone, Danmark og de jødiske flygtninge 1933 – 1940. En bog om flygtninge og menneskerettigheder, Museum Tusculanums Forlag, 2000
    Lone Rünitz tager et emne op, som hidtil ikke havde været genstand for den store opmærksomhed: Hvilken holdning havde Danmark til de mange tyske jøder, der i årene efter Hitlers magtovertagelse i 1933 prøvede at slippe væk fra nazismen?

  • Tortzen, Christian, Gilleleje oktober 1943 – under jødernes flugt, København, 1970
    Tortzens bog indeholder en spændende samling afskrifter af dokumenter og interview fra Gilleleje. Tilsammen giver de et bredt indblik i forskellige aspekter af forholdene i området, organiseringen og omfanget af redningsaktionen samt motiverne bag.

  • Yahil, Leni, Et demokrati på prøve. Jøderne i Danmark under besættelsen, Gyldendal, 1967
    Det klassiske storværk om de danske jøderne under besættelsen, aktionen mod dem i oktober 1943 og redningen af størstedelen til Sverige. Om end fremstillingen af danskernes indsats nok er en smule romantiseret, er denne bog fortsat en af de mest omfattende og detaljerede værker om baggrunden for og udførelsen af redningen. Dette værk er grundlæggende for den senere forskning i emnet.



    Links

  • http://www.emu.dk/gym/fag/hi/inspiration/tema/okt43/index.html
    Meget omfattende dansksproget webside om aktionen mod de danske jøder, arrestationerne såvel som redningsaktionen over sundet. Rigt kildemateriale om aktionens politiske baggrund, udførelse, henholdsvis flugten til Sverige og deportationerne til Theresienstadt, persongalleri, tidslinje, litteraturliste, billeder m.m

  • http://thedanishsolution.com/ 
    Website knyttet til dokumentarfilmen The Danish Solution: The Rescue of the Jews in Denmark (se nedenfor). Indeholder blandt andet en oversigt over redningsaktionens historie og tidslinie fra Hitlers overtagelse af magten i Tyskland til krigens afslutning; forholdsvis detaljeret for perioden omkring redningsaktionen. På engelsk.

  • http://www.aforcemorepowerful.org/ 
    Website knyttet til dokumentarserien A Force More Powerful, som beskæftiger sig med forskellige eksempler på ikke-voldelig modstand i det 20. århundrede, herunder redningen af de danske jøder. Inkluderer beskrivende materiale, analyser, tidslinier, mv. Websitet udmærker sig ved at have en række ressourcer for undervisere, herunder forslag til undervisningstemaer, litteratur, mv. På engelsk.

  • http://www.auschwitz.dk/docu/Default.htm 
    Et lidt romantiseret, men forholdsvist nyttigt lille website med diverse informationer om historien om redningen af de danske jøder, inklusive diverse billeder og links til baggrundsstof om Holocaust i det øvrige Europa. På engelsk.

  • http://www.ushmm.org/outreach/denmark.htm
    En introduktion til redningen af de danske jøder, blandt andet med billed- og videomateriale og links til kort over redningsruter, forklarende tekster om begivenheder refereret som baggrund for jødernes situation, f.eks. ‘Final Solution’, m.m. På lettilgængeligt engelsk.

  • http://www.holocaust-uddannelse.dk
    Et dansksproget gennemarbejdet website, der fungerer som leksikon, interaktiv bog samt undervisningsmateriale om Holocaust.


Dansk Institut for Internationale Studier – Holocaust og folkedrab
Strandgade 561401 København Ktel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00