Til undervisere Om os Kontakt
Søg
Forside UndervisningsministerietDansk Institut for Internationale Studier

Forside>Eksempler på folkedrab>Holocaust>Fokusartikler>Begrebet HolocaustPrint

Begrebet Holocaust


Holocaust er den mest anvendte betegnelse for nazisternes jødeudryddelser under 2. Verdenskrig. De færreste ved dog, hvad ordet egentlig betyder, og hvor det stammer fra. Spørgsmålet er, om det overhovedet er en dækkende og passende betegnelse for de uhyrligheder, som det nazistiske styre udsatte millioner af mennesker for. Et andet vigtigt spørgsmål er, om begrebet Holocaust kun omfatter de jødiske ofre.


Hvorfor kalder vi jødeudryddelserne for Holocaust?

Nazisterne kaldte udryddelsen af jøderne for Endlösung – dvs. "den endelige løsning på det jødiske spørgsmål". Allerede mens jødeudryddelserne fandt sted blev ordet Holocaust dog anvendt blandt ofrene. Til forskel fra i dag, talte man ikke om Holocaust i bestemt form, men om et holocaust blandt flere. Ordet knyttede sig altså ikke specifikt til nazisternes folkedrab, men blev anvendt også om andre forfølgelser eller ødelæggelser.

I slutningen af 1940’erne blev ordet Holocaust i højere grad knyttet til de nazistiske forbrydelser og blev efterhånden brugt som den engelske oversættelse af det hebraiske ord Sho’ah, der betyder katastrofe eller ulykke. Det hebraiske ord Sho’ah havde hidtil været brugt som generel betegnelse for overgreb mod jøder, men kom på samme måde som udtrykket Holocaust til primært at betegne nazisternes jødeudryddelser.

Også i Danmark har vi taget den engelske oversættelse til os, mens man fx i Sverige betegner jødeudryddelserne som Förintelsen.


Holocaust på TV

Holocaust blev altså det foretrukne engelske ord for de nazistiske jødeudryddelser. I 1950’erne og 1960’erne blev betegnelsen mest anvendt i historikerkredse eller andre fagkredse, men med lanceringen af den amerikanske tv-miniserie ”Holocaust” ændrede billedet sig. Serien blev vist på tv første gang i 1978 og slog for alvor ordet fast i offentlighedens bevidsthed. Tv-serien, hvori blandt andre en ung Meryl Streep medvirkede, skildrede det nazistiske Tyskland i årene før og under 2. Verdenskrig gennem fortællingen om en jødisk og en ikke-jødisk familie.


Er Holocaust den rette betegnelse?

Er Holocaust den rette betegnelse for de forbrydelser, som ramte de europæiske jøder under 2. Verdenskrig? Spørgsmålet opstår, fordi ordet Holocaust oprindelig knytter sig til religiøse brændofre, som har til formål at behage gud for at opnå forbedringer for menneskeheden. Holocaust får i denne betydning et religiøst islæt. Derfor er der nogle, der mener, at det er en misvisende betegnelse. Der var intet religiøst i nazisternes folkedrab, og jøderne blev ikke ofret for at opfylde et guddommeligt eller religiøst formål. Der var derimod tale om systematiske drab med det ene formål at udrydde et helt folk. De foretrækker derfor den hebraiske betegnelse Sho’ah, som ikke har nogen religiøs klang.

En anden indvending mod brugen af ordet Holocaust er, at jødeudryddelserne bør ses som en del af et større billede. Både Holocaust og Sho’ah betragtes som betegnelser for en fuldstændig enestående begivenhed i historien. Ultra-ortodokse jøder derimod ser jødeudryddelserne som en fortsættelse af århundreders forfølgelser. De foretrækker derfor at anvende betegnelsen Churban, som betyder ødelæggelse. Det nazistiske folkedrab er efter den opfattelse blot den seneste Churban, og ikke en unik begivenhed.


Holocaust med H eller h?

Til diskussionen om betegnelsen for jødeudryddelsen, knytter der sig en anden diskussion. Den handler om, hvorvidt Holocaust skal staves med stort H eller lille h. På dansk bliver Holocaust som regel stavet med stort H for at understrege det helt unikke og usammenlignelige ved denne begivenhed. Nogle mener dog, at ordet bør staves med lille h i et forsøg på at sidestille (men ikke bagatellisere) Holocaust med andre folkedrab. Argumentet er her, at kun ved at undersøge og sammenligne de faktorer, der gør sig gældende ved forskellige folkedrab, bliver man i stand til at forstå, hvordan det kan ske og dermed forhindre gentagelser.

Hvad betyder ordet Holocaust?
Begrebet Holocaust stammer oprindelig fra den græske udgave af det gamle testamente, hvori det hebraiske ord olah på græsk oversættes til holokauston. Holokauston er sammensat af ordene holo (hel) og kaustos (brændt) og refererer til en form for ofringer til gud, hvor offergaven totalt opsluges af ild på alteret. Holocaust kan således oversættes direkte med brændoffer og har i sin oprindelige betydning et religiøst element i sig. Ordet er senere brugt mere generelt til at betegne total ødelæggelse af liv. Det har fx været anvendt om jødeforfølgelser i Rusland i det 19. årh., tyrkernes folkedrab på armenierne i 1915-1918  naturkatastrofer og atomkrig.

Ramte Holocaust kun jøderne?


Et relevant spørgsmål er, hvilke grupper, der omfattes af begrebet Holocaust. Tusinder af sigøjnere, handikappede, homoseksuelle, Jehovas Vidner m.fl. endte også som ofre for det nazistiske regime. Dækker betegnelsen Holocaust også disse grupper? Betegnelserne Sho’ah og Churban refererer kun til det jødiske folks lidelser, men anderledes broget er det med betegnelsen Holocaust. I praksis er det meget forskelligt om ordet Holocaust anvendes alene om jøderne eller som en fælles betegnelse også for de overgreb, der blev begået mod andre grupper.

Men er der grund til at diskutere definitioner? Hvad betyder det, hvis Holocaust kun omfatter jøderne, og vi bruger andre betegnelser for forfølgelserne af blandt andre sigøjnere og handikappede? Forklaringen er, at Holocaust siden 2. Verdenskrig har opnået en særstatus i historien. Holocaust står for mange som det ultimative og mest forfærdelige eksempel på et folkedrab. Det findes intet over og intet ved siden af. Derfor betyder det meget for de forskellige offergrupper, at deres lidelser bliver anerkendt som en del af Holocaust og ikke står i skyggen af de jødiske lidelser og dermed glemmes eller bagatelliseres.
 

Læs mere


Links:
http://www1.yadvashem.org/odot_pdf/Microsoft%20Word%20-%206419.pdf
Kort beskrivelse af ordet Holocaust og andre ord for drabene på jøderne. Hjemmesiden er en del af Yad Vashem Holocaust Research Centres undervisningswebside om Holocaust. Yad Vashem er en israelsk institution, der har til formål at erindre de seks millioner jøder, der blev ofre for Holocaust samt mindes de jødiske samfund, organisationer og institutioner, der blev ødelagt under Holocaust. Websiden indeholder blandt andet artikler om Holocaust, forslag til undervisningsaktiviteter, tidslinjer samt ideer til videre læsning.

http://www1.yadvashem.org/Odot/prog/index_before_change_table.asp?gate=5-2
Diskussion af spørgsmålet om hvorvidt der kun er et Holocaust, og hvad der gør det unikt.

http://www.museum.tv/archives/etv/H/htmlH/holocaust/holocaust.htm Beskrivelse af miniserien ”Holocaust” fra 1978 og dens betydning. Hjemmesiden kommer fra det amerikanske Museum of Broadcast Communications i Chicago.

http://www.ushmm.org/research/library/fa q/details.php?topic=01#02
Kort beskrivelse af ordet Holocaust fra United States Holocaust Memorial Museums webside. Siden er den største engelsksprogede Holocaust-ressource på internettet med en enestående samling af dokumenter, fotografier, artikler samt en god og overskuelig gennemgang af Holocaust.

http://yadvashem.org.il/education/conference2006/Setbon,%20Jessica.pdf#search=%22holocaust%2Cshoah%2C%20burnt%20pdf%22
En oversætters syn på brugen af Holocaust og Shoah. Artiklen beskriver blandt andet ordenes betydning og brugen af dem.

Holocaust, folkedrab, folkemord og europæiske værdier
Artikel i særudgave af fagbladet Den Jyske Historiker i 2000 om Folkemord. Artiklen er skrevet af historiker Uffe Østergård og diskuterer blandt andet brugen af ordet Holocaust.

Film:
Holocaust, Martin Chomsky, miniserie, engelsk, 1978.
Amerikansk tv-serie, der skildrer det nazistiske Tyskland i årene før og under 2. Verdenskrig gennem en fortælling om henholdsvis en tysk-jødisk og en tysk familie og deres skæbner.

Til top
Adskiller Holocaust sig fra andre folkedrab?
Det, der adskiller Holocaust fra andre folkedrab er for det første ofrenes antal. Seks millioner mænd, kvinder og børn, mere end Danmarks befolkning, blev dræbt i løbet af blot fire år. For det andet var der tale om en systematisk og industrialiseret drabsproces, styret af et topmoderne bureaukrati og under anvendelse af moderne teknologi. Tre millioner blev udryddet i dødsfabrikker, som var specielt indrettet til hurtigt og effektivt at myrde så mange som muligt. Og endelig blev folkedrabet udtænkt og udført af styret i en gammel kulturnation midt i Europas hjerte.


Dansk Institut for Internationale Studier
Østbanegade 1172100 København Øtel: +45 32 69 87 87fax: +32 69 88 00
folkedrab@diis.dk