 |
De Hvide Busser
Frigivelser
I januar 1944 blev fem af de danske fanger frigivet. Fra den første deportation fandt sted i begyndelsen af oktober 1943, havde det danske Udenrigsministerium arbejdet på at få såkaldte ’fejldeporterede’ fanger frigivet. Det var fanger, som ifølge nazisternes egne bestemmelser var fritaget, fx jøder med en kristen ægtefælle eller personer, hvor kun en af forældrene var jøde. Selvom ministeriets liste omfattede ca. 30 ’fejldeporterede’, blev kun fem frigivet.
|
|
De hvide busser
© USHMM |
|
Læs mere om Theresienstadt
’Jødeaktion’ og deportation
I Theresienstadt
Transport!
Kultur, musik – og propaganda
Efter krigen
Materiale
|
De Hvide Busser
I december 1944 havde Udenrigsministeriet fået lov til at hente syge politibetjente hjem fra kz-lejren Buchenwald i Tyskland. Det blev begyndelsen på den hjælpeaktion, som bedst er kendt under navnene ”Bernadotte-aktionen” eller ”De Hvide busser”. Den svenske greve Folke Bernadotte forhandlede i februar 1945 med Heinrich Himmler om frigivelsen af skandinaviske fanger fra kz-lejrene. Samtidig forberedte ”Det Danske Hjælpekorps” biler og busser til at hente fangerne i. I marts måned 1945 blev det danske og svenske initiativ koordineret, og aktionen kunne igangsættes. Hjemtransporten af fanger fra de skandinaviske lande stod på indtil slutningen af april.
Fra Theresienstadt til Sverige
Den 13. april 1945 fik de danske fanger i Theresienstadt besked om, at de skulle hjem. Beskeden gjaldt alle, som var deporteret fra Danmark, uden hensyn til om de var danske statsborgere eller ej. De danske fanger blev først samlet i Jägerkasernen, hvor de skulle vente på, at busserne ankom til Theresienstadt.
En tidligere fange har beskrevet:
”Derpå samledes alle danskere i Jägerkasernen, hvor vi skulle tilbringe de sidste dage. Der var et højt gitter omkring kasernen for at holde andre fanger ude, medens vi danskere frit kunne gå ud og ind. Folk flokkedes udenfor, dels for at bede om de rester mad, vi havde tilbage, når vi rejste, dels for at give os adresser på deres pårørende i udlandet, så vi kunne skrive til dem og fortælle, at de befandt sig i Theresienstadt.”
(Elias Levin, 2001, s. 55)
Efter halvandet døgns ventetid fik fangerne endelig lov at stige ind i de busser, der skulle føre dem til Sverige – Danmark var jo stadig besat. 423 mennesker blev frigivet fra lejren den dag. Af dem var ikke alle oprindeligt deporteret fra Danmark: Enkelte børn var blevet født i lejren, en dansk dreng var blevet deporteret fra Berlin, og enkelte tjekkiske kvinder havde i lejren giftet sig med danske mænd og fik nu lov at komme med som danske. En enkelt fange fra Danmark, der var blevet fængslet i Den Lille Fæstning, kom ikke med De Hvide Busser. Han måtte selv finde hjem efter Theresienstadts befrielse i maj 1945
Hjemad
Turen til Sverige foregik gennem det sønderbombede Tyskland, og busserne kom nogle gange meget tæt på bomberegnen. Den 17. april nåede busserne den danske grænse, hvor de tidligere fanger blev modtaget med mad, kager og flag. Turen fortsatte til Odense, hvor der blev holdt hvil for natten. Næste morgen kørte busserne til København, hvorfra gruppen blev sejlet til Sverige. I Sverige blev de indlogeret i to karantænelejre, Tylösand og Strangnæs. Efter Danmarks befrielse 5. maj 1945 kunne de tidligere fanger endelig vende tilbage til Danmark. Nogle kunne med det samme flytte ind i deres hjem, som venner, bekendte eller Socialtjenesten ved Københavns Kommune havde passet på. For andre blev hjemkomsten svær, da de havde mistet både lejlighed og indbo, mens de var i Theresienstadt. Derudover havde de ar på sjælen, og mange havde også fået fysiske mén efter opholdet i Theresienstadt.
|
|
|
Læs mere om Theresienstadt
’Jødeaktion’ og deportation
I Theresienstadt
Transport!
Kultur, musik – og propaganda
Materiale
Tilbage til temaet "Danmark og Holocaust" |
|
|
|
|
|
|
